Halvandet år med kæden på
Af Rasmus Mark Petersen
Her i sommertiden har Dragør Nyt taget en snak med borgmester Kenneth Gøtterup for at høre, hvordan livet som borgmester i en af landets mindste kommuner opleves. Han kommer blandt andet ind på den største ændring af Dragør i 100 år, en lille indrømmelse til Mette Frederiksen – og på hvorvidt han tror, kommunen en dag bliver lagt sammen med Tårnby.
Borgmesteren byder velkommen med et fast håndtryk midt i borgerservice på rådhuset. Der er ikke så langt fra de daglige gøremål til hans kontor tæt ved byrådssalen. Avisen har inviteret sig selv på en times snak med en status oven på halvandet års borgmesterskab – en tid, der startede med de sidste coronadønninger og direkte over i en brat opvågning med krigen i Ukraine. Og Kenneth Gøtterup følte sig forberedt på borgmesterposten – og så alligevel ikke.
»Det er en helt anden måde at arbejde på, og jeg tror ikke, at man – uanset hvor mange år man er med – egentlig dybest set kan forberede sig på, hvordan hverdagen er som borgmester. Man kan jo også i høj grad selv styre, hvor travlt man har i forhold til, hvor meget man vil blande sig i. Jeg har bare den tilgang, at jeg har ingen interesse i at sidde på borgmesterposten og så ikke have en holdning til min kommune. Så derfor kan man sige, at det har været en travl tid for mig,« forklarer borgmesteren, der ikke kun vil blande sig i, hvad der bliver gjort, men også i, hvordan det bliver godt.
Svær start
Kenneth Gøtterup har fra starten forsøgt at sætte tydelige rammer for, hvordan samarbejdet på rådhuset skal være. Specielt fordi det byråd, han står i spidsen for, har besluttet sig for en strammere budgetstyring, end man hidtil har haft. Men det har ikke været helt nemt.
»For mig er det rigtig, rigtig vigtigt, at der er en god arbejdspladskultur på rådhuset, der forstår de politiske hensigter, vi har. Det betyder også, at jeg synes, at man som borgmester skal være synlig og tydelig i kommunikationen i organisationen på, hvad det er, vi beslutter. Og det er altså svært, hvis folk er derhjemme,« forklarer han.
Før den politiske periode for alvor kom i gang, så blev der sat en ny dagsorden internationalt. Ruslands invasion af Ukraine fik resolut folketinget til at beslutte et stop for russisk gas. Og så er det lidt svært at være en kommune, der næsten kun er opvarmet af naturgas.
Her var det specielt landspolitikernes krav om at have en fremtidsplan for udfasning af naturgas klar inden slutningen af 2022, der pressede Dragør Kommune. Og Kenneth Gøtterup var hurtigt ude og kritisere statsministeren for, at det var en »panikbeslutning«, i og med at det skulle gøres så hurtigt, hvilket oplevedes som et kæmpe pres.
Men det som borgmesteren dengang kaldte »både vanvittigt og voldsomt« skulle siden vise sig i virkeligheden at være meget godt for Dragør.
»I dag må jeg også bare sige, at når jeg ser tilbage i bakspejlet, så er det måske også meget godt nogle gange at få det pres, hvor man så også kommer i gang og kommer ud over stepperne, ikke?« siger Kenneth Gøtterup i dag.
Dragør endte med at tage en beslutning om at lave et fælles fjernvarmeselskab med Tårnby. Det kommer til at definere, hvordan man skal gøre det i kommunen i de næste mange år. Og i dag er Kenneth stolt af, at kommunen kunne rykke så hurtigt, selvom det »virkelig har trukket mange, mange tænder ud i vores forvaltning«.
Den største politiske beslutning nogensinde
En anden meget stor beslutning, der er på vej, er håndteringen af, hvordan Dragørs kystlinje skal se ud i fremtiden. Kystsikringssagen har været spændende for Kenneth Gøtterup at arbejde med – specielt fordi den har vist ham, hvor vigtigt det er at få beslutninger til at modnes.
»Pludselig at sidde for bordenden og være den, der har det daglige ansvar at kigge ind i så stor en sag, som vel er den største politiske beslutning, vi som lokalpolitikere nogensinde får lov til at træffe, er alligevel anderledes. Man får et andet indblik i maskinrummet,« fortæller han.
Fordi beslutningen grundlæggende ændrer hele kystlinjen, som vi har været vant til, at den har taget sig ud i generationer, så har det taget tid at sikre, at borgere og politikere ved det samme og rent faktisk funderer deres beslutninger i fakta. Så den viden, borgmesteren måske hørte for første gang et halvt år tidligere, skal først lige præsenteres på et borgermøde, diskuteres i avisen og så bundfælde sig hos debattørerne, før det giver mening at tage en beslutning om.
»Det har også været en kæmpe modningsproces for mig. For fem år siden snakkede vi også kystsikring, og der havde jeg det helt personligt sådan: Ej, er det nu så nødvendigt, og skal vi bygge så højt, som man foreslår ... og så videre. Men jo mere viden, man får om klimaforandringerne, om byens måder at være sammensat på, og hvad det betyder med vandstandsmålinger og sådan noget – jo mere bevidst bliver man om de beslutninger, der skal tages. Så der er noget, der handler om ren modning,« forklarer Kenneth Gøtterup.
Her vil han gerne rose sine kollegaer i kommunalbestyrelsen for at gå konstruktivt ind i arbejdet og lytte til de mange faglige eksperter, der har været forbi. Men han har også en idé om, hvorfor det er lykkedes at tage sådan en generationsbeslutning, der ændrer Dragør for altid, i et godt, samarbejdende klima.
»Man kan sige, at det gode ved en kystsikringssagen er, at der jo ikke er så meget politisk ideologi i den. Altså der er ikke så meget, man skal snakke om i forhold til privatisering, udlicitering, eller skal det blive på offentlige hænder? Der er heller ikke så meget økonomisk politik i det i forhold til, skal skatten op eller ned?«
Godt samarbejde
Kystsikringssagen får borgmesteren frem til en ny pointe, som han rigtigt gerne vil igennem med.
Generelt har han fået smurt stemmebåndet til dagens interview. Der er meget, han gerne vil fortælle, og der er meget, han ønsker at give borgerne en forståelse af. Og derfor vil han gerne fortælle, hvorledes kommunalbestyrelsen i hans øjne faktisk har et ret godt samarbejde. Det er dels en inddirekte ros af ham selv, men også en direkte ros af hans politiske modstandere.
For siden Konservative, Venstre og Socialdemokratiet (ACV) valgte at konstituere sig sammen, så har der været nogenlunde ro på. Og det har der, fordi parterne brugte forholdsmæssig lang tid på at skrive en uddybende konstitueringsaftale, hvor de ikke alene fandt hinanden på en række politiske punkter og i forhold til hvem, der skulle have hvilke poster. Men de blev faktisk også enige om, hvordan de ville arbejde sammen de næste fire år.
»Noget, jeg har brugt megen tid på i det sidste halvanden år, er at sørge for, at ACV – som er dem, der har forpligtet sig på hinanden – har et godt konstruktivt arbejdsmiljø, hvor der er plads til, at vi skal have rum til at være uenige, men vi skal også have ansvaret, der handler om, at uanset hvor uenige vi er, så er det vores ansvar at finde løsninger. Det kræver meget. Det kræver megen dialog,« forklarer Kenneth Gøtterup.
Og det efterlader så en opposition – som borgmesteren udtrykker det – bestående af liste T, som gerne vil gøre mere selv, og Sydamagerlisten, som gerne vil gøre mere sammen med Tårnby. Og her er det vigtigt for borgmesteren, at oppositionen også føler sig set i det arbejde, der bliver lavet.
»Det er vigtigt, at man er bevidst om, hvordan man er oppositionspolitiker. Er man bare kritisk? Eller er man kritisk og konstruktiv? Jeg vil jo vove den påstand, at når flertallet i sidste periode sagde, at vi aldrig har samarbejdet, så var mit svar til dem: Det passer jo ikke, fordi vi stemmer jo ens i 90–95 procent af alle sager. Men det er på de store linjer, vi er uenige. Og hvis ikke en opposition skal have tilladelse til at være uenige med de store linjer, så ved jeg ikke, hvem der skulle være det,« siger Kenneth Gøtterup.
Og netop derfor glæder det ham, at de tre partier trods uenigheder holder sammen om at arbejde for den fælles fremtid.
I princippet vil Kenneth Gøtterup og de borgerlige gerne udlægge noget mere til det private erhvervsliv, mens Socialdemokratiet gerne vil holde opgaverne kommunalt. Og på samme måde vil han gerne en dag kunne sænke skatten, mens Socialdemokratiet hellere vil sætte den op og give mere til velfærd. Derfor sker der ikke meget på de to områder, så længe de tre partier arbejder sammen.
Økonomisk brydningstid
Netop i denne tid er samarbejde vigtigt, mener Kenneth Gøtterup, som ser kommunen stå over for store og svære diskussioner i det kommende år. Og han fortæller, at kommunen faktisk er i en brydningstid, hvad angår økonomien.
»Altså, man kan sige, at da vi nåede hen i april måned i år, der var der rigtigt, rigtigt mange kommuner i Danmark, der allerede havde genåbnet deres budgetter for 2023. Det har man ikke set før i det omfang, som det er sket i år,« lyder det fra borgmesteren.
Den pressede økonomiske situation bliver også snart tydelig i Dragør. Derfor savner borgmesteren en helt grundlæggende diskussion om hvilken service, man kan forvente og ønske sig i fremtiden.
»Alle siger, at vi skal have diskussionen, men der er ikke nogen, der er begyndt på den endnu. Men vi skal have dialogen med borgerne omkring, hvad skal fremtidens offentlige velfærd være? Altså, hvad skal det offentlige yde, og hvad skal du selv yde som borger? Den diskussion kommer, og den kommer med 100 kilometer i timen – også når man skal forankre budgetterne i efteråret,« forklarer han.
På dette tidspunkt i samtalen spørger jeres udsendte til ideen om, at det vel altid ser lidt sort ud, inden man tager hul på at skulle lægge et budget, men når man så er kommet igennem det, så får man alligevel fundet nogle løsninger, som folk er tilfredse med. Men ordene synes at prelle af på borgmesteren:
»Det er en brydningstid, der er anderledes, end den har været før. Så er der nogen, der vil sige, at det har vi jo altid talt om: Ja, det har vi, men ikke helt i samme omfang, som vi kommer til det nu,« forklarer borgmesteren med intensitet.
Han får hurtigt tilføjet, at det jo ikke er sådan, at kommunen skal dreje nøglen om eller sættes under administration fra Indenrigsministeriet – men sagen er, at lokalpolitikerne ikke har mulighed for at bruge en eneste krone mere på kommunal service.
Kommunen bruger nemlig allerede så mange penge, den må i forhold til den serviceramme, som er blevet aftalt med staten. Og selv hvis kommunen vælger at sætte skatten op, så siger den landspolitiske aftale, at det ikke er muligt at beholde pengene selv.
Der kan muligvis bruges lidt flere penge på anlæg, men hvor skal de komme fra? Selv hvis kommunen satte skatten op, så vil det kun være muligt at beholde 25% af skattestigningen i det første år. Og beløbet til egen lomme stiger
så gradvist frem til det femte år efter stigningen, hvor det endelig er muligt at beholde hele skattestigningen i kommunen.
Derfor ses der kun at være en løsning for Dragør Kommune: Hvis man vil bruge flere penge på kommunal service et sted, så må man bruge mindre et andet sted.
Stram budgetstyring
Den nye kommunalbestyrelse har for at holde fast i en stram budgetstyring også indført et nyt økonomiprincip – et princip, som borgmesteren er stolt af, fordi det gør problemerne med overforbrug og ekstraregninger mindre, end det havde været tidligere. Derfor kommer en kommende budgetlægning mest til at handle om fremtidens prioriteter og ikke om at finde penge til fortidens synder.
Systemet går i al sin enkelthed ud på, at hvis der i løbet af året er underskud på et bestemt område, så er det de kommunale lederes opgave at finde pengene inden for budgettet på det specifikke område, inden året er omme. Der kommer altså ingen tillægsbevillinger fra kommunalbestyrelsen, hvis budgettet skrider decentralt.
»Så der sendes et meget, meget klart signal ud i organisationen: Stramt, stram opfølgning. Når I kan se, at det her ikke holder, når I kan se, at I ikke kommer i nul, når året er omme, så skal der med det samme laves en handleplan for, hvordan I har tænkt jer at rette det her op resten af året. Det kan være på en enkelt institution, eller det kan være på fagområdet,« forklarer Kenneth Gøtterup.
Han ved godt, at det giver et ekstra pres internt, men det løser ifølge ham flere problemer, end det skaber. Og han håber, at politikerne vil være med til at løse det ved at gå over til at lave to-årige budgetter for kommunen i årene fremover.
»Tidligere i Dragør har man måske haft en tendens til at sige, at vi får det meldt ind, og så kigger vi lidt på det, og så prøver vi at finde en fælles løsning hen ad vejen ... Nu presser vi lederne. Altså, vi har virkelig lagt en presbold på lederne og sagt, at budgettet er ikke et debatoplæg. Budgettet er det, I har, og det er det, I skal overholde. Og det er en ledelsesdisciplin, man skal kunne. Det lykkedes jo også sidste år, fordi det endte jo faktisk med, at vi kom ud i balance,« siger han med slet skjult stolthed.
Et friskt eksempel fra i år er, at der meget hurtigt i år opstod et merforbrug på fire mio. kr. på ældreområdet. Her så man sig nødsaget til at stoppe kraftigt op og overveje situationen.
Borgmesteren ser to grunde til, at budgettet er skredet lige på det punkt: »Det ene, vi ser, er, at sygehusene lige nu har fået flere penge til at øge deres produktivitet. Det vil sige, at de udskriver flere borgere, end vi reelt har regnet med, og i forhold til hvordan det forholdt sig sidste år. Det kan også skyldes, at vi måske er i en situation, hvor vi kommer til at bevilge forholdsmæssigt mere hjælp, end andre kommuner gør,« forklarer Kenneth Gøtterup.
Dermed siger han også, at der kan være borgere, som i dag får hjælp, som vil blive taget fra dem igen. Simpelthen fordi de reelt set har det for godt til at være berettiget til hjælpen. I hvert fald så har forvaltningen budt ind med, at halvdelen af pengene findes ved at revisitere de ældre – det vil sige at vende hver sag igen og se på, om borgeren faktisk har brug for den hjælp, der er bevilget.
Samtidig er revisionsfirmaet BDO blevet hyret til at se på, om organisationen af området er rigtig, og om der vil kunne findes nogle penge ved at gøre det smartere. Og hvis de kolde hænder finder ud af, at de varme hænder kan arbejde mere effektivt, så er det der, pengene bliver fundet. Men det kan også være, at undersøgelsen viser, at medarbejderne arbejder så effektivt, som de kan, og så er politikerne nok også klar med flere penge.
»Det er sådan set helt fair for mig, for så har vi også den platform at stå på og sige til borgerne: Vi er nødt til at bruge de flere penge. Dem skal vi finde et andet sted i budgettet. Så der er også en brydningstid eller et paradigmeskift i at prøve at få meget mere gennemsigtighed i vores organisering, vores måde at arbejde på og i vores prioriteringer. Så det hænger sammen, altså: Overhold dine budgetter, hav gennemsigtighed, stå på mål for dine valg, og gennemfør det,« forklarer borgmesteren.
Udvikling eller afvikling?
Tanken bag denne sommerpassiar var dels at tale om visioner for Dragør og dels om Kenneth Gøtterups oplevelser og erfaringer efter at have været borgmester i halvandet år. Og på et bagtapet afsnak omkring skarpe prioriteringer i velfærden og mulige nedskæringer i ældreplejen, forekommer det ikke fjernt at rejse spørgsmålet om, hvorvidt Dragør er en by i udvikling eller afvikling.
For skønt selv ikke en borgmester har indflydelse på alt, der sker, så er der i det sidste år alligevel sket en del ting i byen, som ikke nødvendigvis peger i en positiv retning: Byens biograf er lukket, supermarkedet i hjertet af byen har drejet nøglen om, og politikerne har lukket det ene af byens to biblioteker. Så hvordan vil borgmesteren arbejde for, at der stadig er en positiv udvikling og ikke mindst oplevelsen af et fællesskab i kommunen?
»Jamen, det er jeg jo dybt, dybt bekymret for. Hvis der er noget, der er vigtigt i en kommune, er det fællesskab. Det handler om et foreningsliv. Det handler om kulturlivet. Det handler om de steder, hvor vi mødes med hinanden. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at understøtte det. Fordi det er vigtigt for børnene, det er vigtigt for de unge, det er vigtigt for alle generationer. Og især for fællesskabet,« begynder han og når også at rose det stærke forenings- og kulturliv, han oplever, at byen netop har, inden han diskuterer de tre konkrete lukninger.
»Kan vi forestille os en by uden en biograf? Nej, det kan vi ikke. Derfor vil vi også gerne have en biograf. Men man er også nødt til at ... altså, jeg håber af hele mit hjerte, der stadigvæk vil være en biograf i Dragør. Men man er også nødt til at – på en eller anden måde – forholde sig til, om der er et kundegrundlag til det. Samfundet ændrer sig jo rundt om os, så der er måske noget af det, vi har været vant til altid, ikke kan være der,« siger borgmesteren, samtidig med at han understreger, at kommunalbestyrelsen er enig i, at biografbygningen skal bruges til en form for kulturformål.
»En Irma, der lukker, det er jo ... Jeg tror, at det er vigtigt for gågaden generelt, og især for handlen dernede, at der er liv på byens centrale torv. Det er der, hvor man kommer ind i byen. Selvom der er caféer, er der stadig noget, der mangler. Jeg håber, der kommer en detailhandel. Men hvis der nu ikke kommer en detailhandel, så kunne der jo godt komme noget andet, som skaber det liv,« forklarer han.
»Grunden til, at jeg har en optimisme omkring det, er, at vi endnu ikke har haft butiksdød i Dragør. Hver gang, der er en butik, der lukker af den ene eller anden årsag, så er der genopstået en ny inden for nogle ganske få måneder. Vi har ikke haft mange af de her halve og hele år med spøgelsesgader, som mange andre kommuner oplever,« siger Kenneth Gøtterup, der samtidig udtrykket håbet om, at det også vil være tilfældet denne gang.
Men et levende butiks- og erhvervsliv er også noget, som politikerne aktivt skal prioritere. Fordi kommunen ifølge ham er forpligtet til at skabe ordentlige forhold for erhvervslivet, som jo så igen skaber liv i byen.
»Vi har jo ikke haft en erhvervsstrategi før. Det er vi først ved at lave nu. Det er jo også helt vildt. Vi har lige revurderet og styrket vores turismepolitik, så det er et ansvar, vi skal tage,« siger han, inden han kommer med en lille opsang til dem, der for alt i verden bare vil bevare byen, som den var engang:
»Dragør ser jo heller ikke ud i dag, som den så ud, da jeg var barn. Jeg synes, det var dejligt, da jeg var barn. Der var to slagtere i gågaden, der var en stor bager, der var en grønthandler på Dragør-hjørnet. Men sådan nogle ting er der jo ikke i dag. Og de børn, der vokser op i dag, det er jo deres Dragør. Og det er selvfølgelig sådan, at Dragør er for dem. Når vi nu som bysamfund stopper ved tunnelen, og vi lever vores eget liv herude ... jeg tror, vi også er nødt til som samfund at have en opmærksomhed på, at livet ser anderledes ud uden for Dragør. Der sker nogle ting i vores omverden, som kan have en betydning for os. Og uanset hvor meget vi elsker noget af det, vi har, så er der nogle ting, der bliver anderledes, fordi verden forandrer sig.«
Det er lidt den samme forklaring, borgmesteren finder frem til, når snakken falder på de to biblioteker, der er blevet til ét. For når der skal prioriteres, hvad der bliver brugt penge på, så handler det om, at prioritere der, hvor det gør mindst ondt, og hvor verden måske har udviklet sig rundt om Dragør, så behovene har ændret sig. Og de midler, som det lukkede biblioket kostede hvert året, vil ifølge borgmesteren være bedre brugt andre steder i kommunen.
»Vi skal ikke sige, at det er et omstillingsprojekt, hvis det er en besparelse. Vi har i mange år diskuteret, om vi skal have et eller to biblioteker. Der lå en besparelse der. Vi tog den. Vi havde skudt mange diskussioner af om, hvilket af bibliotekerne der skulle lukke. Vi blev kritiseret for, at det var Hollænderhallen, der lukkede. Jeg tror også, vi ville blive kritiseret lige så meget eller mere, hvis vi havde lukket Vestgrønningen,« siger Kenneth Gøtterup.
Mere samarbejde
Nu står politikerne så over for at skulle lave et nyt budget til efteråret. Her lægger borgmesteren forsigtigt op til, at man måske kan undgå nogle serviceforringelser ved at samarbejde mere.
I forbindelse med det fælles fjernvarmeselskab, som Dragør har lavet sammen med Tårnby Kommune, har Kenneth Gøtterup haft mange gode snakke med Tårnbys borgmester Allan Andersen. Og i det fællesskab er der opstået nogle idéer, som Kenneth Gøtterup vælger at lufte i interviewet.
En af borgmesterens tanker handler om de såkaldte behandlingsskoler. Det er børn med specielle behov, som bliver sendt ud af kommunen på forskellige tilbud i Storkøbenhavn for, at de kan lære på en måde, der tager hensyn til deres behov. Herom mener han, det kunne være en mulighed at lave en løsning sammen med Tårnby Kommune.
»Lige nu er vi ved at prøve at se på, om vi kunne lave vores egen behandlingsskole. I stedet for, at vi sender børn ud af kommunen, kan vi så i Tårnby og Dragør kommuner drive en behandlingsskole sammen eksempelvis? Vi laver også en specialklasse herude nu. Tårnby har specialklasser. Hvis vi tænkte stort på de her områder, så kunne vi måske drive det meget bedre,« forklarer han.
Et andet eksempel, borgmesteren fremhæver, er på ældreområdet. Her siger loven, at kommunerne skal have nogle midlertidige plejehjemspladser til borgere, der kommer hjem fra sygehus og ikke kan være hjemme i hjemmet. Det svinger imidlertid meget, hvor mange pladser der er brug for i kommunen.
»Tårnby har jo også behov for at have de her aflastningspladser. Kunne vi drive pladserne sammen, i stedet for at vi lige i det her bokser med lidt mindre organisationer?« spørger borgmesteren og fortsætter til et helt andet område:
»Kunne der være et langt større samarbejde på vej og parkområdet for eksempel? Jeg tror også, at bibliotekerne kan samarbejde på en lang række områder. Jeg synes, at Tårnby og Dragør har et andet potentiale, som vi ikke får udnyttet godt nok i dag.«
Det er selvfølgelig altafgørende for borgmesteren, at målet med et samarbejde er at få en bedre eller en billigere service. Men som økonomien ser ud nu, så er et tværkommunalt samarbejde ifølge Kenneth Gøtterup en bedre vej at gå, end at holde det hele på denne side af tunnelen og så spare på den eksisterende service.
Spørgsmålet er, om et øget samarbejde ikke bare er den direkte vej til at få lagt de to kommuner sammen.
»Mit svar til den overvejelse er, at dette samarbejde faktisk også kan være den måde, at vi kan fortsætte som to selvstændige kommuner på. At Dragør kan forblive selvstændige, fordi vi kan få løftet opgaver, vi kan have svært ved at løse selv, samtidig med, at vi også kan løse det på en økonomisk fornuftig måde. Så jeg synes ikke, man skal være bekymret for det,« siger borgmesteren og understreger, at målet naturligvis er en stærk og levedygtig kommune.
Men når landspolitikerne om måske 30 år får set sig varme på at lave endnu en større strukturreform, hvor kommunestørrelser kommer i spil, så tror borgmesteren dog ikke, at Dragør vil kunne undslå sig endnu en gang.
»Nej, til den tid er det nok slut,« slutter Kenneth Gøtterup.
