Lokalhistorisk tema – historien bag:

Trein Jylmands Gang

Selv i den tæt bebyggede by, hvor gader og stræder ofte ligger få meter fra hinanden, er der opstået små passager mellem husene.

Den snævre gang, der fører fra Hollandsfed til Strandgade, blev før i tiden også kaldt for »Lortegangen«. Forklaringen på navnet må man tænke sig til, men den skal nok findes i tiden, før der blev installeret wc’er i husene i Dragør.

Gangens nuværende navn stammer imidlertid fra en enke, der boede i huset på hjørnet af Hollandsfed (Hollandsfed 4). Hun hed Trein Pieter Andreassen Skjænks, men blev kaldt »Trein Hjulmand« efter sin farmor.

Trein Jylmand

Navnet Hjulmand må stamme fra, at der langt tilbage i familien har været en karetmager – altså en mand, der kunne lave vognhjul.

Trein var i 1841 blevet gift med en matros fra Dragør, der hed Niels. Men han døde efter nogle få års ægteskab, og så var Trein alene med deres to børn, Jørgen og Ane.

Som så mange andre kvinder i Dragør, kunne hun ernære sig ved at væve. I næsten hvert hjem i byen stod der en væv – for byens kvinder havde siden 1700-tallet haft et særligt privilegium til at drive væveri. Ikke alene havde de således noget at tage sig til, mens mændene var til søs, men de havde også et erhverv i det fald, at manden ikke vendte hjem – hvilket mange af byens søfolk dengang ikke gjorde.

Datteren Ane

Treins datter, Ane, giftede sig 1871 med Niels – en fisker fra Sletten Havn i Nordsjælland. Men det blev – ligesom moderens – også et kort ægteskab. Blot tre år efter brylluppet druknede Niels på sundet ud for Dragør. Han kom dog ikke med på mindetavlen over de omkomne søfolk på Dragør Kirkes væg. Måske var det, fordi han ikke sejlede på de store have – men blot var en almindelig fisker.

Niels nåede ikke at se sit tredje barn, som Ane gik med i maven, da han døde. Det var en pige, som blev født syv måneder efter, at Niels var lagt i graven. Hun fik navnet Nielsine som minde om sin far.

Trein og Ane delte nu arbejdet ved væven.

På sine gamle dage kunne Trein tjene lidt penge ved at vaske for folk. Hun er sikkert gået rundt til de mere velstående familier og har hjulpet til, når det var vaskedag. Og selvom Ane også gjorde rent for folk, så har der nok ikke været mange penge på kistebunden i det lille hjem. 

Trein døde i 1897 – 77 år gammel – sikkert uden at efterlade sig ret meget. Men hendes navn lever videre, fordi den lille smøge, der fører forbi det, der var hendes hus, og forbinder Strandgade med Hollandsfed, fik hendes navn.

I dag kan hendes historie minde os om, Dragør ikke alene har været beboet af rige skibsredere, men også småkårsfolk.