Historisk Arkiv fortsætter fotografering

Cirka hvert 10. år gennemfotograferer Historisk Arkiv Dragør ejendommene i kommunen. Det sker for at have et overblik over bebyggelsernes tilstand. Billederne bliver ikke publiceret, men er primært et internt arbejdsredskab for arkivet, museet og kommunen i forbindelse med byggesager – og nuværende såvel som nye husejere er velkomne til at komme og kigge med, hvis man påtænker renovering af sit hus.

Historisk Arkiv Dragør fotograferer husene fra de vinkler, som det er tilladt og muligt at foretage fra offentligt areal. Altså fra gaden, fra for eksempel Hovedgaden og Østerstien, eller Kongevejen og Lillegade i Dragør. Dragør Kommune fotograferer også jævnligt kommunens tilstand, men her sker det fra luften.

Arkivets gennemfotografering af Dragør gamle by er ved at færdigudført, så nu er det Store Maglebys tur til at blive dokumenteret. Fotografen, der denne gang er sendt ud på jobbet, er Torben Stender, der også fotograferer for Dragør Nyt. Han arbejder som nævnt fra gaden, men, hvis man er med på det, vil han også meget gerne kunne fotografere inde fra gårdspladsen eller haven af.

Lillegade. Foto: TorbenStender.
Lillegade. Foto: TorbenStender.
Kongevejen. Foto: TorbenStender.
Kongevejen. Foto: TorbenStender.
Badstuevælen. Foto: TorbenStender.
Badstuevælen. Foto: TorbenStender.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk