Høstgudstjeneste og museumsbesøg

To af Store Magleby Kirkes præster, Gitte Turin og Andreas Wille, i selskab med høstgudstjenestens kirkegængere iklædt amagerdragt. Foto: TorbenStender.
To af Store Magleby Kirkes præster, Gitte Turin og Andreas Wille, i selskab med høstgudstjenestens kirkegængere iklædt amagerdragt. Foto: TorbenStender.
Der er stor deltagelse ved den festlige høstgudstjeneste i Store Magleby Kirke. Foto: TorbenStender.
Der er stor deltagelse ved den festlige høstgudstjeneste i Store Magleby Kirke. Foto: TorbenStender.

Det er altid en stor begivenhed, når der er høstgudstjeneste i Store Magleby Kirke, hvor mange kirkegængere møder op iført deres smukke gamle amagerdragter.

Det var det også i år, og også denne gang blev der efter gudstjenesten afholdt endnu en høstgudstjeneste, hvor børnene var i fokus. Da høstgudstjenesten for børn sluttede, bød Store Magleby Kirke på en børnevenlig frokost, og herefter var der gratis billetter til Amagermuseet for de mange kirkegængere.

(Artiklen fortsætter efter billederne.)

Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.
Efter gudstjenesten bliver frokosten indtaget på Amagermuseet. Foto: TorbenStender.
Efter gudstjenesten bliver frokosten indtaget på Amagermuseet. Foto: TorbenStender.

Høstfest på Amagermuseet

Efter høstgudstjenesten i Store Magleby Kirke gik de kirkegængerne, der var iklædte amagerdragter, til museet, hvor de efter en frokost viste deres dragter frem for derved at formidle fortiden til dagens gæster.

I år indgik høstfesten i Golden Days Festivalen, og det gjorde det muligt at slå et slag for den udskældte egnsret »posegrød«.

I forskellige DR-programmer har de madglade Brdr. Price nemlig hævdet, at posegrød er den værste egnsret, de har lavet. Dette udsagn blev Jens Breinholt Schou sat til at gøre til skamme. Dygtigt og flittigt kogte han grød og uddelte smagsprøver til museets gæster. Og ifølge museets uvidenskabelige statistik mente hovedparten af gæsterne, at den variant af posegrød, som Jens præsenterede, smagte rigtigt godt.

»Man skal åbenbart være fra Amager for at kunne lave posegrød. Nu håber vi bare, at Brdr. Price lægger vejen forbi Amagermuseet og smager,« siger museumsleder Søren Mentz med et glimt i øjet.

Ud over smagsprøverne på posegrød var der folkedans i sommerkøkkenet og flotte dahliaopsatser i stuerne på den gamle museumsgård.

Den gamle museumsgård er udsmykket med blomster. Foto: TorbenStender.
Den gamle museumsgård er udsmykket med blomster. Foto: TorbenStender.
Jens Breinholt Schou serverer smagsprøver på posegrød til museets gæster. Foto: Museum Amager.
Jens Breinholt Schou serverer smagsprøver på posegrød til museets gæster. Foto: Museum Amager.
Folkedansere viser dans i sommerkøkkenet på Amagermuseet. Foto: Museum Amager.
Folkedansere viser dans i sommerkøkkenet på Amagermuseet. Foto: Museum Amager.

Fotos: TorbenStender.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk