Vi har modtaget:

Hvordan opfatter andre Dragør!

Meget naturligt interesserer vi mennesker os for vores nære omgivelser. Det ser man tydeligt i indlæggene om UNESCO-udpegning i de seneste numre af Dragør Nyt.

Man bekymrer sig om risikoen for, at vores lille by bliver væltet over ende af turister, hvis byen skulle blive anerkendt som verdensarv. Man tænker på de værste skrækeksempler, som Dragør slet ikke er i klasse med. Og man glemmer, at Dragørs kvaliteter med den gamle by og havn faktisk er så enestående, at vi stolte kan vise byen frem og leve i og af den også i fremtiden. Og Dragør har aldrig i historien været sig selv nok – men altid orienteret sig ud ad mod omverdenen. Sådan var det i en rigtig skipperby i sejlskibstiden. Og hvordan så nu?

Mens vi selv naturligt kigger indad, kigger andre på os udefra. I forbindelse med arbejdet med af få Drag-ør på UNESCOs danske verdensarvsliste har fagfolk inden for bevaring og kulturarv været ude at kigge og vurderet Dragør i forhold til andre mulige danske verdensarvssteder for kulturministeriet ved Slots- og Kulturstyrelsen. Det særlige team af fagfolk (ICOMOS) lavede en vurdering, som blev grundlag for, at kulturministeren besluttede at optage Drag-ør på tentativlisten.

Nogle gange kan det være sundt at få et syn på den lokale lille verden set gennem øjne udefra og i større perspektiv. I det følgende bringes uddrag af ICOMOS vurdering af Dragørs værdi som kulturarv:

Den væsentligste skipperby i Danmark

»Dragør er en sluttet bebyggelse, en homogen bygningsstruktur af længer med gader, stræder og pladser, der bygningsmæssigt afspejler det samfundsmæssige hierarki blandt kaptajner, skippere og sømænd og samtidig fremstår som et stærkt bymæssigt fællesskab. Her levede man side om side i et tæt sammenhængende hele, der er præcist afgrænset mod omgivelserne og i dag fremstår meget velbevaret. Dragør gamle by og havn vurderes på baggrund af den historiske gennemgang, sammenlignende analyser og registreringer på stedet at være den væsentligste skipperby i Danmark.« 

Den tidlige historie

»Dragør kendes allerede i middelalderen som handelsplads for sild i det forgrenede Skånemarked, der opstod omkring Øresund ved indsejlingen til Østersøen. Skånemarkedet solgte bl.a. fisk til hansestæderne, der dominerede sildeproduktionen i middelalderen. Dragør indskriver sig således i en tidligere historie, der knytter forbindelser til Lübeck, Stralsund og Visby. Denne ekstra historiske dybde er med til at give Dragør en særlig status blandt de danske skipperbyer, der blev anlagt i 1700-tallet. I Dragør bygger man videre på noget, hvilket er mærkbart, omend der ikke længere er spor af middelalderens træhuse.«

Sejlskibskulturen

Dragør gamle by og havn afspejler »sejlskibsfartens kultur og organisering i både byplan og arkitektur, der er enestående i de nære relationer og udvekslingen mellem maritim virksomhed og udviklingen af bygningskultur, byplanlægning og arkitektur. Dragør gamle by er en tæt bydel, der er regelret og velorganiseret svarende til den nødvendige disciplin og arbejdsdeling om bord på et sejlskib.«

Exceptionelt vidnesbyrd

»Den gamle by er bevaret intakt, fordi husene hele tiden har været beboet og er blevet løbende vedligeholdt, på samme måde som sejlskibene hyppigt måtte klargøres. Den særegne, regelrette byplan kendes ikke fra andre steder, ligesom der ikke findes nogen fastlagt overordnet plan for byen. Det er nærliggende at antage, men kan ikke bekræftes, at mønsteret af gader, matrikler og huse bygger på spor fra middelalderens markedsplads« ... »Byens bevarede byplan og arkitektur er i dag et sjældent vidnesbyrd om et dybt menneskeligt behov for både variation og helhed, samhørighed og individualitet, overskuelighed og mangfoldighed.«

Sammenhæng by, havn og landskab

»Det er et enestående træk, at den gamle by, havnen og landskabet indgår i en særlig tæt sammenhæng med hinanden. Byens tætte og havnens åbne karakter i kontrasterende samspil med det åbne kystlandskab, knytter elementerne uadskilleligt sammen.«

Eksempel på bosætning og udnyttelse af havet

»Dragør gamle by og havn er et enestående eksempel på en traditionel menneskelig bosætning, anvendelse af areal og hav, som er repræsentativ for søfartskulturen i 1700- og 1800-tallet. Drag-ørs huse og havn udgør et eksempel på verdens ydmyge kulturarv, et kulturmiljø, der vidner om jævne folks bosætning, erhverv og livsvilkår i sejlskibstiden.«

Oprindeligt præg og helhed

»Byen og havnen har stor autenticitet (oprindeligt præg), idet bebyggelsesform, anvendelse, materialevalg og byggeskik er opretholdt. Byens huse holdes i god bevaringstilstand af private ejere. Byen og havnen har i sammenhæng med det nære kystlandskab stor integritet (helhed), da ingen væsentlige dele mangler eller er ødelagt af senere indgreb.«

Afslutning

»Afslutningsvist ønsker ICOMOS DK at anerkende det meget store arbejde, der er lagt i ansøgningen. Ansøgningen vidner om en stærkt og bredt funderet indsats, der afspejler viden og et bemærkelsesværdigt engagement, hvor borgere, politikere, embedsmænd og institutioner har vist samarbejdsvilje og –evne ud over det sædvanlige. ICOMOS DK ser efter en nærmere gennemgang af det fremsendte materiale og besøg på stedet meget positivt på ansøgningen.«

Ansøgningen blev i 2017 afsendt til kulturministeriet af Dragør Kommune med støtte fra en enig kommunalbestyrelse. Den var udarbejdet i et tæt samarbejde mellem kommunens forvaltning og en kreds af sagkyndige og engagerede borgere. Der blev skrevet i Dragør Nyt og afholdt borgermøder om ansøgningen. Og ansøgningen blev støttet af samtlige foreninger i Drag-ør, der beskæftiger sig med kulturarv, ligesom den fik støtte fra et stort antal landsdækkende bevaringsforeninger og museer samt kulturpersonligheder. 

Kulturministeriet godkendte Dragørs optagelse på UNESCOs tentativliste den 29. juni 2018.

Med venlig hilsen
Jan Engell
Magstræde 4
Frivillig i sekretariatet for Dragør Verdensarvsråd