Juleløb

2. juledag afholdt Dragør Kajakklub orienteringsløb i Kongelunden. 

Løbet – en 40 år gammel tradition – er et motionsorienteringsløb på cirka 5 km med 16 poster fordelt på tre sløjfer. Løbet afvikles i forskellige kombinationer – så ingen ved, hvor de andre skal hen i næste sløjfe. Der er samlet start, og der bliver taget tid, men der udpeges ingen »vinder«. 

De 35 deltagere fra forskellige kajakklubber og orienteringsklubber i københavnsområdet, der deltog i år, kom ud på en dejlig, frisk tur i den sneklædte skov. Deltagerantallet var på grund af coronaen færre end normalt – men  det var dog stadig bedre end sidste år, hvor løbet måtte aflyses.

Kajakklubberne på Sjælland har løbet orienteringsløb én gang om måneden hver vinter siden 1938 for at holde formen ved lige. 

I tidligere tider var der jo ofte is på vandet om vinteren, så det var vigtig at komme ud og røre sig på anden vis end i kajakken.

Efter løbet fik deltagerne lidt varmt at drikke, så de kunne få varmen.

Julesulen bliver løbet væk. Foto: TorbenStender.
Julesulen bliver løbet væk. Foto: TorbenStender.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk