Vi har modtaget:

Kampen om Dragørs fremtid – med eller uden UNESCO

Udsagnet »fire ud af fem borgere i den gamle by, som ansøgningen vedrører, har takket nej« er blevet gentaget igen og igen i de sidste dage på de sociale medier.

»Der er løgne, forbandede løgne og statistikker« – citat Mark Twain. Tal og fakta kan man fordreje, så meget som man vil, men at udtrykke, at fire ud af fem borgere i den gamle by har takket nej til at anbefale kommunalbestyrelsen at fortsætte arbejdet med UNESCO-ansøgningen, er alligevel et overraskende udsagn – og det er ikke korrekt.

Argumentet bygger på en falsk præmis om, at der har været tale om en afstemning, hvor alle borgerne fik mulighed for at stemme om dette forslag også specifikt i nomineringsområdet, den gamle by og havn.

Kommunalbestyrelsen besluttede torsdag den 4. februar i år at lave en borgerinddragelse ved igennem diverse foreninger at stille borgerne et enkelt spørgsmål – og tilbud om et onlineinformationsmøde. Spørgsmålet var: »Hvilke fordele og ulemper for Dragør Kommune kan du/I se ved at blive udnævnt til UNESCO Verdensarvssted?«

Kommunalbestyrelsen opfordrede de forskellige bestyrelser til at drøfte oplægget på møder – og endvidere »lægges der op til, at foreningerne opfordrer deres medlemmer til at give deres mening til kende efter de anvisninger, foreningen tilsendes.«

Dette var udmeldingen og intentionen fra direktionen og det politiske system til borgerne i Dragør. Det er altså ikke en afstemning, som der er nogle, der nu hævder. Det er en høring på baggrund af et omfattende bilagsmateriale fra forvaltningen. En høring kan/skal bibringe politikerne eventuelle nye synspunkter, inden kommunalbestyrelsen træffer den endelige beslutning på et kvalificeret grundlag, som indeholder en beskrivelse af de mange udfordringer, som Dragør står over for med infrastruktur, parkeringspladser, toiletter, diger og en voksende turiststrøm – UNESCO eller ej.

I nogle foreninger lavede man et høringssvar fra bestyrelsen, og derfor ikke også som medlem individuelle høringssvar som borgere. Men lad os se på de tal, som nu er sluppet ud på de sociale medier i et farverigt skema. 

Høringssvarene er på 536 inkl. fra de otte foreninger, der også deltog. Det svarer til under 5% af den stemmeberettigede, voksne befolkning i Dragør. Men det kan vel næppe overraske, da designet af undersøgelsen ikke var møntet eller har været markant brandet som en bred folkelig debat i lokalsamfundet. Valget af foreningerne som forbindelsesled til borgerne samt et online informationsmøde for de »indviede« it-brugere giver i heldigste fald kun nogle muligheder for at påpege, hvad borgerne/foreningerne opfatter som fordele og ulemper ved en UNESCO-udnævnelse. 

Poul Himmelstrup skrev den 24. februar i Dragør Nyt under overskriften UNESCO-høringen er ikke lovlig følgende: »Borgerne kunne udtale sig om fordele og ulemper ved at blive verdensarvssted og skal kun angive navnet på den gade eller vej, borgeren bor på. Altså en anonym besvarelse. Det lægger op til, at enhver kan sende dusinvis af besvarelser med angivelse af vej eller gadenavn som afsender – en afstemningsform, som kun en tidligere præsident i USA kunne ønske sig.« (Læs hele indlægget her, red.)

Normalt er høringer ikke anonyme, og jeg tror, at det er første gang, en kommunal høring i Dragør er anonymiseret, så modtageren – her kommunen – reelt ikke ved hvem, der er afsender, hvilket kan være problematisk. Der er intet belæg for at hævde, at der har fundet uregelmæssigheder sted i forbindelse med den netop gennemførte høring, men man har adskillelige gange brugt sammentællinger på de sociale medier som udtryk for, at afsenderne var »husstande«, og i andre sammenhænge brugt udtrykket, at »fire ud af fem af dem, som bliver berørt af en UNESCO-optagelse af den gamle by, har sagt nej til en UNESCO-udnævnelse«. Ingen af disse udsagn er korrekte. 

Der har naturligvis været fokus på Dragør gamle by og på, hvad beboerne her mente om forslaget om en UNESCO-nominering. Men påstanden om, at fire ud af fem personer har takket nej, underbygges i flere indlæg med, »at der er cirka 300 husstande i gamle Dragør. 177 heraf har brugt høringen. 80% heraf (siger, red.) nej tak.« 

Det har ikke været muligt at tjekke præcist, men jeg skønner, at der cirka er 375 husstande i nomineringsområdet, og et kvalificeret gæt er, at der bor cirka 700 borgere i byen. Hvordan kan man påstå, at der er141 husstande ud af 300 husstande, som har sagt nej tak til at fortsætte arbejdet med ansøgningen om optagelse til UNESCOs verdensarv. Jeg forstår ikke, at man kan bruge begrebet en husstand som en indikator. Det eneste, man skulle opgive anonymt i indberetningen af høringssvaret til kommunen, var hvilket vejnavn, man sagde, at man boede på? I den enkelte husstand kan der i teorien være fire til fem høringssvar, der blæser i samme eller forskellige retninger. Så hvor er evidensen for denne påstand, at 80 procent af husstandene har sagt nej tak?

Firmaet Backscatter har foretaget en analyse og kategorisering af borgernes holdninger. Rapporten kan læses på Dragør Kommunes hjemmeside (www.dragoer.dk) som et bilag til kommunalbestyrelsesmødet den 22. april. (Find analysen her, red.).

Rapporten er spændende læsning, der påpeger, at de tre største faktorer, der giver anledning til bekymring specielt i den gamle by, er infrastruktur, parkering, manglende turistpolitik, faciliteter og økonomi. Alle områder, som man oplever, der ikke for nærværende er styr på.

Tak til det store flertal i kommunalbestyrelsen, der på trods af et lidt »kikset, demokratisk design« lod borgerne komme til orde i denne vigtige sag, når det grundet covid-19 ikke var muligt at afholde borgermøder. Også stor respekt for, at man af respekt for borgerne besluttede at vente med at tage endelig stilling til sagen, før den har været belyst med perspektiver fra lokalsamfundet. Jeg vil klart anbefale alle at læse de mange høringssvar og den kompetente forvaltningsplan, der sammen med en kommende turiststrategi kan blive et meget værdifuldt værktøj i de visioner og strategier, som Dragør Kommune kan bygge sin fremtid på. 

Mark Twain har ikke levet forgæves, og selvom jeg har stor respekt for, at man har forskellige holdninger til spørgsmålet om en eventuel UNESCO-optagelse, og en klar erkendelse af, at ingen har de rigtige svar eller en facitliste på de mange udfordringer, som kommunen står over for, må en kampagne for eller i mod en UNESCO-udnævnelse være troværdig og valid, uanset om man bruger procenttal eller refererer til analyser ud fra konklusioner af en høring i et skema over høringssvar, der virker grundigt og gennemarbejdet. 

Konteksten er vigtig, og historisk set er det, som Mark Twain på sin egen barske facon udtrykker, ikke en ny problematik, at når man bruger statistikker som en del af argumentationen, kan der forekomme manipulation, som man måske er bevidst om. 

Jeg har netop læst i en tråd på de sociale medier, at en af de ivrige debattører var af den opfattelse, at alle høringssvar var registreret på de respektive adresser med vejnavn og husnummer. Det forklarer måske, hvorfor begrebet »husstande« også bliver brugt i diverse opgørelser over høringsresultatet. 

Jeg glæder mig over de mange gæster, som besøger vores by. Forhåbentlig kan vi selv snart igen få lov til at samle inspiration andre steder i verden. Der har heldigvis også både på de sociale medier og i Dragør Nyt været mange spændende indlæg, der har beskrevet de mangeartede udfordringer med turister, som vi vel som by også fremover i et eller andet omfang skal leve af. 

Når man har valgt at bo i vores smukke, gamle by, som vi kan takke de ildsjæle og de mange beboere, der i generationer har værnet om kulturarven i Dragør by og havn, for, så må man også tage ulemperne med: stramme lokalplaner og parkeringsforbud (gågade zone) – og glæde sig over de mange besøgende, som gerne vil se byen – besøgende, som jeg gerne som en del af de friville turistguider under Museum Amager stolt og med glæde vil vise rundt. 

Nu er terningerne kastet, og der er spændende at se, om politikerne kan træffe en beslutning om at fortsætte arbejdet med at ansøge om en verdensarvsgodkendelse. Forarbejdet er lavet dels af UNESCO-gruppen og kommunen ved en forvaltningsplan, der analyserende og strategisk målsætter de mange udfordringer, som vi som kommune står over for, både med og uden en UNESCO-godkendelse. 

Det er positivt, at der er skabt nogle visioner og løsningsmodeller, som rækker ud over valgperioder og med nogle fremtidsperspektiver for udviklingen af Dragør Kommune, der rækker fem til ti år ud i fremtiden.

Jeg håber, at vore valgte politikere lever op til den tillid og det ansvar, som de har sagt ja til at varetage. 

En enig kommunalbestyrelse anbefalede i 2017 indstillingen, og det var baggrunden for, at Kulturministeriet i 2018 satte Dragør på tentativlisten som det sidste skridt inden den endelige optagelse som kulturel verdensarv. 

Jeg tror, det er vigtigt, at alle parter får en endelig afklaring nu.

Med venlig hilsen
Carsten Dinesen Maass

Vi har modtaget: Vi skal styrke nærdemokratiet

Annette Nyvang, Ann Harnek og Peter Læssøe fra liste T forslår, at borgerne skal kunne komme med foreslag til...

Vi har modtaget: Lidt ejendommeligt

Morten Dreyer fra Dansk Folkeparti i Dragør skriver i dette debatindlæg om hans forsøg på at få aktindsigt i...

Vi har modtaget: Man må ikke klage over Vierdiget-broen

Kenneth Olsen har indsendt et debatindlæg om klagemulighederne i forbindelse med anlæg af badebroer. Læs mere

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk