Vi har modtaget:
Kend din kommune
En ny gratis bog fra Danske Kommuner indeholder kolde facts. Det er den årlige opgørelse med nøgletal over de 98 kommuners indsats på cirka 60 områder.
Det er dog værd at tage tallene med et gran salt. I 1989 valget tabte S-borgmester Georg Lemke borgmesterkæden på grund af fejl i ministeriets nøgletal. I valgkampens sidste to måneder var han under særdeles hårde angreb på grund af nøgletallet, som viste, at Dragørs udgifter pr. vuggestuebarn lå en hel del højere, end de gjorde i de andre kommuner. Det kunne ikke forsvares, og Lemke tabte borgmesterposten med en stemme.
Det var først måneder efter valget, at det blev opdaget, at der var sket en fejl i ministeriet. En studentermedarbejder havde indlagt Dragørs forøgede udgifter til en ny, stor vuggestue, men havde glemt samtidig at lægge de nye pladser ind. Derved blev stykprisen pr. plads stærkt forøget.
Mark Twain udtrykte det således: Man skal være forsigtig med helsekostbøger, man kan dø af en trykfejl.
Hvad er administration?
Ser man på de to opgørelser over de administrative udgifter i bogen, vil man opdage store forskelle.
Ser man på personaleforbruget, hvor der er taget højde for adminstrative stillinger, ligger Dragør som den af landets kommuner, der har absolut færrest ansat i administrationen. Tårnby og Københavns Kommuner ligger sidevis på cirka 65.-pladsen.
Ser man derimod på de samlede udgifter på rådhusene, ligger Dragør ret højt.
Det er her værd at nævne, at der er ret stor forskel på, hvorledes de enkelte kommuner har valgt at organisere sig. For eksempel har en del kommuner valgt at lægge deres it-afdeling ud decentralt på skoler m.m. Det betyder, at personale, kurser og it-anskaffelser ligger som udgifter på skolerne og ikke som administration.
I Dragør har vi organisatorisk valgt at lægge it på rådhuset. Det giver en række fordele, hvor man kan nøjes med at sende én medarbejder på kursus ved nye programmer – og derpå klare det med nabooplæring. Dertil vil der være et bedre internt samarbejde, når alle arbejder i samme fysiske afdeling og ikke er spredt på utallige tjenestesteder, hvor de kun ses til den årlige julefrokost.
Nøgletallene er gode at slå op i, hvis man vel at mærke ikke nøjes med at se den enkelte kommunes placering. Man bør også sætte sig ind i hvilken kontekst, de står i. Ellers ligger djævelen i detaljerne.
Lidt forenklet kan det siges: Uden at læse og forstå præmisserne, så vil brug af nøgletal være som de gamle gaslys-gadelamper i København – de oplyser ikke så meget, men de er gode at støtte sig til.
Med venlig hilsen
Morten Dreyer, DF
Formand for By-,
Erhvervs- og Planudvalget
