Vi har modtaget:

Ladestandere ved Hollænderhallen

Hvor langt fremme er opgaven?

For et halv år siden fik Dansk Folkeparti et enigt byråd til at gå med til, at der den 1. april 2022 opstilles ladestandere ved Hollænderhallen.

Det skete, da byrådet blev informeret om, at ministeriet fastholdt, at flygtningepavillonerne skal være fjernet senest april. Dette gjorde, at jeg foreslog, at vi samme dag skulle indvi en håndfuld ladestandere. Ved at gå i gang straks ville Dragør kunne have ladestanderne klar, så snart boligerne var væk. Og vi ville kunne få fremtidig brug af de eksisterende kabler.

Da vi i sin tid indrettede flygtningeboligerne, kostede det en formue med kloak, vand og ikke mindst el. Ellen blev trukket fra Hollænderhallen, men det viste sig, at transformeren i hallen ikke kunne levere strøm nok til beboerne, hvilket gjorde, at den skulle udskiftes til en ny og større model. Og en sådan transformer er da godt nok meget dyr at købe og installere ...

Kommer der elbilsladestander ved Hollænderhallen? Arkivfoto.
Kommer der elbilsladestander ved Hollænderhallen? Arkivfoto.

I sommeren 2021 talte jeg med to større leverandører af ladestandere, som bestemt var interesserede i opstillinger i Dragør. De nævnte her, at prisen for opsætning i høj grad afhang af muligheden for strømforsyning. Jeg rådede dem til at tage kontakt til navngivne personer i kommunen om placeringen ved Hollænderhallen. Og ved mødet i august måned blev det fra forvaltningen nævnt, at der var kontakter.

De eksisterende kabler kan medvirke til en hurtig opstilling. Og måske endda lidt indtægter til Dragør.

Der er nu gået seks måneder, siden kontakten med elfirmaerne blev etableret. Så Dragørs borgere kan vel forvente, at ladestanderne er på plads 1. april? Alt andet vil være at genere elbilejerne i byen.

Med venlig hilsen
Morten Dreyer
Formand for Dansk Folkeparti i Dragør

Problemer med Dragør-modellen

Kritik af finansiel styring: Dragør-modellens effekt på skolebudgetter sættes under lup Læs mere

Forårets aktiviteter og nyheder fra rådhuset

En tid med fornyelse og fejring: Dragør Kommune introducerer erhvervsstrategier, styrker pædagogområdet og forbereder sig på kommende jubilæum.

Nedrivning af Glistrupgård

Fra forfald og stridigheder til en ny begyndelse - Historien om Glistrupgårds omdannede skæbne. Læs mere

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk