Pauline Raff byder velkommen indenfor i varmen på Dragør Bibliotek. Foto: TorbenStender.
Pauline Raff byder velkommen indenfor i varmen på Dragør Bibliotek. Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.

Levende Låger

Herunder bringes afslutningen på  Levende Låger anno 2023 –  som blev afholdt efter trykstart for avisen, der udkom imellem jul og nytår.

Torsdag den 21. december 

Lige før stormvejret bragede løs i denne del af Danmark, indfandt 50 personer sig til dagens julevandring. Turen var kort. Den gik nemlig til Dragør Bibliotek, hvor Pauline Raff, Ulla Fajfer og Gitte Dupont tog imod. 

Deltagerne var glad for at komme inden for i varmen, hvor der i fagbiblioteket/pejsestuen var dækket op til, at alle, der havde lyst, kunne pynte et honninghjerte med glasur og glimmer. Snakken gik lystigt omkring bordene, mens der blev pyntet og drukket kaffe eller saft og spist pebernødder. 

Rigtig mange gik fra biblioteket med de flotteste, pyntede honninghjerter, mens andre blot nød synet af alle de glade og kreative mennesker.

(Artiklen fortsætter efter billederne.)

Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.

Fredag den 22. december

Denne dag var cirka 55 personer samlet på Badstuevælen i blæst og kulde. De gik alle med på den – omend en lille omvej – korte vej til Slippen 5, hvor Henriette Tietze har sin butik »Strikbart«. Henriette Tietze berettede om husets historie, hvor der i tidens løb har været flere typer forretninger – købmænd, herretøj, antik og nu altså garnbutik. 

Huset rummer en grum historie om Grith, som var »lidt til en side«, og som satte ild på huset, hvilket medførte, at flere huse i omegnen nedbrændte. Flere ejere af nedbrændte huse valgte at bygge på den anden side af Vestgrønningen – og det blev til det nuværende Nyby. 

Der blev afsunget første vers af »Sikken voldsom trængsel og alarm«, og så var der portvin og snack til alle. Nogle gik straks efter hjem til de varme stuer, mens andre havde svært ved at løsrive sig garnet.

(Artiklen fortsætter efter billederne.)

Deltagerne varmer sig med et glas portvin, mens Henriette Tietze fortæller om husets historie. Foto: TorbenStender.
Deltagerne varmer sig med et glas portvin, mens Henriette Tietze fortæller om husets historie. Foto: TorbenStender.
Strikbart er målet for fredagens tur. Foto: TorbenStender.
Strikbart er målet for fredagens tur. Foto: TorbenStender.
Der er mange, der vælger at deltage i lørdagens låge. Foto: TorbenStender.
Der er mange, der vælger at deltage i lørdagens låge. Foto: TorbenStender.
Brian Espersen byder på et glas fadøl. Foto: TorbenStender.
Brian Espersen byder på et glas fadøl. Foto: TorbenStender.
Brian Espersen tager imod foran restauranten på havnen. Foto: TorbenStender.
Brian Espersen tager imod foran restauranten på havnen. Foto: TorbenStender.

Lørdag den 23. december

Der var cirka 140 deltagere om lørdagen, hvor turen gik helt ned til Café Espersen på Drag-ør Havn, hvor der blev budt velkommen med et glas øl. 

Der var ild i et bålfad, så man kunne stå og varme sig, mens Brian Espersen fortalte sin og restaurantens historie. Da Limhamn-færgen lukkede ned i 1999, stod billetkontor og ventesal tomt indtil 2003, hvor han og hans fætter besluttede at åbne en café, som siden har udviklet sig til en restaurant.

For nogle år siden ønskede man at fjerne bygningen for at skabe en »sigtelinje«, der ville medføre, at der helt oppe fra Strandlinien ville være havudsigt, når man kiggede ad vejen ned forbi lodstårnet. Dette projekt er nu frafaldet, og Brian Espersen kan få lov at beholde sin restaurant de næste mange år. 

(Artiklen fortsætter efter billederne.)

Regn afskrækker ikke deltagerne i at møde op til årets sidste udgave af Levende Låger. Foto: TorbenStender.
Regn afskrækker ikke deltagerne i at møde op til årets sidste udgave af Levende Låger. Foto: TorbenStender.
Humøret er højt på trods af det kedelige vejr. Foto: TorbenStender.
Humøret er højt på trods af det kedelige vejr. Foto: TorbenStender.

Søndag den 24. december

Juleaftensdag kunne man se et større optog – 112 personer – med opslåede paraplyer vandre over Dragør Kirkegård og forsvinde ad »den hemmelige låge« ind til gården på Stautz Allé. 

Lågen blev etableret af familierne Jeppesen og Møller, så de nemt kunne besøge hinanden – de boede på henholdsvis Elisenborg og gården på Stautz Allé. 

Lone og Erik Drøjdal tog imod, og alle fik mulighed for at komme ind i huset, hvor familiens juletræ og soveværelset, hvor Arnold Peter Møller angiveligt blev født, kunne besigtiges. Dines Bogø fortalte historien. 

Deltagerne fandt ud af, at A.P. Møller Mærsk er leveringsdygtig i både portvin, småkager og kuglepenne, så alle fik lidt til halsen og en lille julegave med hjem. 

Til sidst blev der øvet på at synge »Juletræet med sin pynt«, så alle kunne være klar til juleaftens komme. 

Tak og på gensyn i 2024

Gruppen bag Levende Låger vil gerne her sige mange tak for i år til alle, der har leveret en levende låge, og til alle, der har deltaget i én eller flere dage i vandringerne ud til lågerne.

Samtidig vil gruppen også minde om, at man allerede nu, hvis man skulle have lyst til at deltage med en låge, i butikken »Lille Væl«, kan byde ind på en dato i julen 2024.

Dines Bogø fortæller om Arnold Peter Møller. Foto: TorbenStender.
Dines Bogø fortæller om Arnold Peter Møller. Foto: TorbenStender.
Tidligt juleaftensdag – før det hele går løs – slutter Levende Låger af med manér. Og holdet bag siger herefter tak og på gensyn. Foto: TorbenStender.
Tidligt juleaftensdag – før det hele går løs – slutter Levende Låger af med manér. Og holdet bag siger herefter tak og på gensyn. Foto: TorbenStender.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk