Lokalhistorisk tema – historien bag:

Vartovslængen

Vartovslængen hed tidligere Vartovsgangen.

Ordet vartov giver associationer til den københavnske institution for pleje af fattige syge. Denne var igen en videreførelse af klostret Helligåndshuset i København, der i middelalderen havde nogle boder i Dragør, som det lejede ud.

I 1527 erhvervede den københavnske borger Bertel Meyer en bodeplads på 64 x 22 alen »østen op til Helligsteds Boder og vesten op til den lybske Mands Bod«. 

Efter reformationen, hvor klostret blev nedlagt, blev dets bodepladser solgt. Om så disse bodepladser har ligget ved nuværende Vartovslængen er ikke til at afgøre.

Vartovslængens husrække, der i hvert fald har sin oprindelse langt ned i 1600-tallet, var dengang den nordligste bebyggelse i byen og var for det meste den, som fremmede folk først kom til, når de i mørket havde stridt sig ud over Amagers fælled – med kysten som pejlemærke – for at nå frem til Dragør. 

Måske var det også her, Dragørs »armenhuss« (fattighus) lå. Det blev omtalt i kirkebogen i 1640’erne. Her døde en del fattige menneske – blandt andre soldater og fremmede folk.

De fire huse, der ligger her, har imidlertid gennem 1700-tallet været beboet af mindrebemidlede personer. Det har formentligt været huse, som der ikke har været prestige i at arve. De er derfor ofte blevet handlet – og ofte skete overtagelsen af tilflyttende personer, der gerne lod loftshøjden forøge.