Musik på Det Gamle Værft

Overskuddet er kommet Dragørs unge musikere til gode

Nu er regnskabet for arrangementet »Musik på Det Gamle Værft« blevet gjort op, og overskuddet er blevet fordelt mellem Dragørs musikalske ungdom. 

Arrangementet, som løb af stablen i juni måned sidste år, havde hundredvis af gæster, der kunne opleve ikke mindre end 17 musikalske indslag, som alle spillede gratis. Det hele endte med et overskud på ikke mindre end 42.000 kr. – penge, som nu alle er blevet investeret i nyt udstyr, der er blevet fordelt således:

Dragør Musik- og Kulturskole har fået en computer og dertil både software og lydkort til indspilning. Dragør Skole har modtaget fem ukuleler. På Nordstrandskolen har man modtaget en basforstærker, en elguitar og en basguitar. Og endelig har man på Store Magleby Skole fået 23 sæt høretelefoner. Derudover har alle fire instanser også modtaget nye mikrofoner og kabler.

Arrangørerne bag »Musik på Det Gamle Værft« vil her ved afslutningen af uddelingerne gerne igennem Dragør Nyt sende en tak til alle de musikere, der deltog, de sponsorer, som støttede, samt alle de frivillige, der fik det hele til at løbe rundt.

HAS

Ukulelerne tages i brug på Dragør Skole.
Ukulelerne tages i brug på Dragør Skole.
Jacob Honoré, leder af Dragør Musik- og Kulturskole, med noget af det nye udstyr som han ved modtagelsen i efteråret stolt viste frem i Drag­ør Nyt. Arkivfoto.
Jacob Honoré, leder af Dragør Musik- og Kulturskole, med noget af det nye udstyr som han ved modtagelsen i efteråret stolt viste frem i Drag­ør Nyt. Arkivfoto.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk