Sommerudstilling forlænges

DragørGruppen er efter en velbesøgt uge blevet inviteret til at forlænge deres udstilling i Dragør Havnegalleri med en ekstra uge. 

Alle, som enten vil genopleve udstillingen, eller som ikke nåede at se udstillingen den første uge, har således nu chancen frem til og med torsdag den 22. juni. 

DragørGruppen, som er en mangeårig, lokalt forankret kunstnersammenslutning, består af de fire billedkunstnere Ulla Gerhardt, Lene Kramshøj, Niels Febber Andersen og Flemming Gerhardt, fotograferne Ole Herltoft og Jan Friis samt keramikeren Heidi Bech. 

Med syv så forskellige kunstnere er det en meget alsidig udstilling, det fine, lille galleri med den skønne placering på Strandlinien byder på (læs mere om kunstnerne her). 

Dragør Havnegalleri er åbent alle dage kl. 13–18 i udstillingsperioden, hvor skiftende kunstnere vil være til stede i galleriet.

Gratis adgang.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk