Vi har modtaget:

Trafikproblemer

Mange forslag kommer frem, her inden Dragørs borgere sætter deres kryds – således er det også for mit vedkommende ... Jeg vil derfor gerne høre de opstillede partier om deres holdning til et af de mange trafikproblemer, vi har i Dragør, nemlig ved udkørslen fra Wiedersvej til Højvejen, hvor jeg dagligt er udsat for stor fare.

Hajtænder ved udkørslen indikerer, hvorfra udsynet skal tages – men udsynet til venstre er meget dårligt. Dels kommer bilisterne fra Vestgrønningen med stor fart, og dels er Højvejen en populær cykelrute for entusiastiske cykelryttere, som altid kører i flok og med høj fart.

At alt for mange kører fra på Højvejen fra højre side gør endvidere udkørslen risikofyldt – ikke at forglemme de, som enten kommer cyklende og kørende fra Søbadet, hvor solen i de tidligere morgentimer generer udsynet.

Denne problematik har jeg i to tilfælde nævnt over for politiet – og begge gange tilkendegav betjentene, at de var klar over problemet, og at man arbejdede med det.

Sidste påmindelse fandt sted for mere end 6 måneder siden, og intet er sket. 

Problemet kunne nemt og enkelt løses ved at opsætte trafiklys – det ville også få den effekt, at de fartgale trafikanter (og dem er der mange af) i retningen fra Højvejen mod Dragør ville være tvunget til at sætte farten ned.

Jeg ville være glad for en tilkendegivelse fra de politiske partier omkring dette, inden jeg sætter mit kryds.

Med venlig hilsen
Kirsten Lunau
Strandjægervej 62

Forårets aktiviteter og nyheder fra rådhuset

En tid med fornyelse og fejring: Dragør Kommune introducerer erhvervsstrategier, styrker pædagogområdet og forbereder sig på kommende jubilæum.

Nedrivning af Glistrupgård

Fra forfald og stridigheder til en ny begyndelse - Historien om Glistrupgårds omdannede skæbne. Læs mere

Historisk aftale sætter folkeskolen fri

Et bredt politisk samarbejde baner vejen for en skolereform, der giver lokal indflydelse og tilfredsstiller moderne uddannelsesbehov.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk