Vi har modtaget:
Udviklingen af Dragør Havn
Nu er det forår igen for 21. gang siden den sidste færge sejlede fra Dragør til Limhamn, og det er 15 år siden, Dragør Kommunalbestyrelse fik forelagt TænkeTankens planer for udvikling af Dragør Havn.
Kommunen blev så begejstret for den rammeplan, TænkeTanken serverede for dem, at planen blev optaget i den førstkommende revision af Kommuneplanen, og som yderligere konsekvens heraf blev TænkeTankens plan indeholdt i Lokalplan 70 og dermed vedtaget som gældende for udviklingen af Dragør Havn.
På det tidspunkt benyttede kommunen sig af konsulentvirksomheder. Man rådførte sig ikke med TænkeTanken, man bad et ingeniørfirma om et overslag over anlægsudgifterne i Dragør Havn. Firmaet indhentede ikke aktuelle priser hos udførende entreprenører, men kalkulerede selv omkostninger og anlægsudgifter, med det resultat at den samlede udgift lå flere millioner kroner over, hvad den faktiske anlægssum kunne beløbe sig til.
Kommunalpolitikerne troede fuldt og fast på overslaget og gik derefter omkring udviklingen af Dragør Havn som »katten om den varme grød«. Der gik »politik« i sagen!
For eksempel havde jeg etableret et »kanoløb« ved Pilen mellem inderhavnen og Madsens Krog. Løbet skulle skabe frisk vand i Maglebys Havn og give kajakroerne en mulighed for at ro direkte ud i Madsens Krog, hvor nybegynderne øver sig. Løbet er lige der, hvor en bro forbinder betonbroen med træbroen i Nordre Mole. Ingeniøren, der havde til opgave at beregne udgiften, forestillede sig et stålrør ø 1.000 mm nedgravet i stenmolen til kr. 80.000 samt moms. I alt kr. 100.000!
Jeg havde forestillet mig at flytte en halv snes sten fra gennemløbet og ud til forlængelsen af Nordre Mole. Det havde Bundgarns Børge kunnet gøre for en ramme øl!
Nu læser jeg i Dragør Nyt, at kommunen igen har entreret med et konsulentfirma om at forberede gennemførelsen af omlægning af havnen – og jeg frygter det værste.
TænkeTankens intension var at skabe en havn ved sammenlægning af de tre havnebassiner, og en af forudsætningerne er at omdanne sandtangen til en havn sammen med det lavvandede område i »den nye lystbådehavn«, sammen med omlægning af molerne, og endelig sammen med flytning af bådeværftet til yderhavnen.
I strid med TænkeTankens visioner har en kommunalt ansat ingeniør siddet og tegnet på en 18 meter bred »gennemgravning« af sandtangen. Hvis det er det grundlag, »konsulentfirmaet« skal arbejde videre på, vil jeg anbefale, at arbejdet standses omgående, og at der indkaldes til et møde, hvor kommunen, konsulentfirmaet, rådgiveren og TænkeTanken er mødedeltagere (selv om TænkeTanken er nedlagt, kan den genoplives)!
Jeg har gennem 20 år observeret sandtangens møde med dækmolen. For 20 år siden nåede sandtangen dækmolen på nær et sted, hvor der var en lille sø med en vanddybde på 18 cm. Denne sø har nu udviklet sig mod syd således, at der er et vandområde på 1,5 meter i bredden med en vanddybde på 30 cm.
Over 20 år har der altså været en sandvandring gennem dækmolen fra havnen og ud mod Øresund.
Hele det store område mellem sandtangen og bådebroerne i den nye lystbådehavn har aldrig været udgravet, og vanddybden her er mindre, end på ydersiden af dækmolen. Derfor skal man ikke fortælle mig, at der sker en sandvandring gennem dækmolen til havnen. Tværtimod! Derfor er det komplet uforståeligt, at kommunen nu har besluttet at nedramme en spunsvæg på ydersiden af dækmolen!
Apropos sandvandring, så sker der en sandvandring langs med Sydstranden rundt hjørnet ved fortet.
Her har Dragør Kommune for mange år siden anlagt en stensætning. Den har kostet kommunen buler af penge til uddybning af indsejlingen til den nye lystbådehavn. Når strømmen passerer stensætningen, skabes der et idvande nord for stensætningen, der får sandet til at lejre sig lige her i indsejlingen til lystbådehavnen. Denne stensætning skal naturligvis flyttes over til dækmolen. Sådan er der mange forhold i Dragør Havn, der kan tages op til diskussion og måske skabe en ny og bedre virkelighed.
Fjernelsen af sandtangen og det syd for liggende lavvandsområde skal naturligvis ikke medføre, at materialet skal køres væk, som man har haft for sædvane i kommunen. Det skal graves op og jævnes ud på det grønne areal vest for lystbådehavnen. Det er et areal, kommunen i dag slår græs på. En udgravning af sandtangen og lystbådehavnen vil her medføre en terrænforhøjelse på cirka 30–40 cm og en diversitet, hvor jorden er så tilpas mager, at den vil være en perfekt grobund for sommerblomster af enhver art. En blomstereng skal ikke passes af kommunen, men af de arbejdsomme bier, som her vil få et velfortjent paradis!
Med venlig hilsen
Ole Storgaard
