Vi har modtaget:

Det forsømte krudthus

Et flertal ønsker ikke at søge fondsmidler til det fredede krudthus

Dragør mangler penge. Et flertal bestående af Socialdemokratiet, Konservative, Venstre og Lisbeth Dam Larsen ønsker at sælge krudthuset. 

Et forslag fra Sydamagerlisten om at undersøge mulighederne for at søge fondsmidler til at istandsætte og indrette krudthuset som en kombination af et medborger- og kulturhus med café, teater- og foredragssal og evt. et bibliotek blev nedstemt. Kun liste T støttede forslaget. 

I stedet for ønsker et flertal at sælge krudthuset med tilhørende grund.

Kommunen mangler penge til drift af selv et mindre kulturhus.

Det fredede krudthus fra 1786 har i mange år ligget forsømt med hul i taget, indvendige fuglereder og begyndende svamp i spærene. Et enestående kulturminde.

Men nu har et flertal i kommunen igangsat en proces med salg af kommunens grunde og ejendomme. Krudthuset skal sælges som det første. Det skal samtidig undersøges, om det er muligt at bebygge krudthusets grund for at optimere salgsprisen. Det er ærgerligt.

Beliggenheden er ideel. Huset ligger to km fra Søvang, to km fra Store Magleby og to km fra Dragør by.

Men kan det overhovedet lade sig gøre at renovere Krudthuset?

Krudthus 2.
Krudthus 2.

Ja, det kan det. Det er et tilsvarende krudthus på Amager Strandvej et strålende eksempel på. I dag er det en meget historisk, hyggelig og spektakulær Sticks’n’Sushi-restaurant.

Dyr selvstændighed

Det er dyrt at være selvstændig kommune. Et provenu ved salg af krudthuset med tilhørende grund skal bruges til at afbetale på skyldig feriegodtgørelse.

For Sydamagerlisten er det et billede af en kommune, som for enhver pris klamrer sig til en selvstændighed, som vi ikke har råd til. En kommune uden udviklingsmuligheder – en kommune under langsom afvikling.

Der vil komme yderligere salg af de resterende kommunale grunde og ejendomme, og Dragør kan på den måde bevare sin selvstændighed lidt endnu. Men på et tidspunkt er der ikke mere arvesølv at sælge ud af, og det vil ikke længere være forsvarligt at fortsætte som landets mindste landfaste kommune.

Med venlig hilsen
Flemming Blønd, cand.jur.
Kommunalbestyrelsesmedlem for Sydamagerlisten

Venstre vil sikre et stærkt Danmark i et sikkert Europa

Styrkelse af EU gennem forsvar, grøn omstilling og økonomisk ansvarlighed Læs mere

Ingen målsætninger for politikernes bestyrelsesarbejde

Liste T vil gerne have, at der bliver vedtaget klare målsætninger for, hvad kommunalbestyrelsesmedlemmerne skal navigere efter, når de...

Det kan snart være slut med at skulle kæmpe om de gode pladser til valgplakaterne. Arkivfoto: TorbenStender.

Sydamagerlisten vil forbyde valgplakater

Sydamagerlisten vil reducere visuel forurening og CO2-udslip ved at forbyde valgplakater i Dragør. Læs mere

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk