Vi har modtaget:
Friplejehjem i Dragør
Jeg foreslår helt konkret, at kommunalbestyrelsen tager initiativer til, at der etableres et friplejehjem i Dragør Kommune.
Igen har vi været ulykkelige vidner til et ekstrem omsorg-svigt af vores mest sårbare ældre. Denne gang var det i Køge Kommune, hvor TV2 på et af kommunens plejehjem dokumenterede forfærdelige forhold for de svageste ældre.
Hvorfor er det, vi igen og igen skal være vidne til det samme absurde teater? Ældre, der misrøgtes i en sådan grad, at man sidder tilbage med vrede og trøstesløshed og tænker; hvad hvis det var min gamle mor eller far? Hvad hvis det er mig, der engang havner i en sådan situation, at jeg ligger hjælpeløs alene i mit eget skidt, uden mad og drikke, mens personalet sidder i rummet ved siden af og deltager i online-tøjauktioner?
Vi lever i et land med verdens højeste skattetryk (46,5% af BNP, efterfulgt af Frankrig), og alligevel skal vi være vidner til, at børn, ældre, syge og handicappede alt for ofte er dem, der spares på og udsættes for de ringeste forhold. Som om at der var en unævnelig tese, der går ud på, at de mest sårbare i vores samfund også er dem, vi kan give de dårligste forhold – for de magter eller evner simpelthen ikke at råbe op og sige fra.
Når man hører de landspolitiske partier, handler det meget ofte om, at løsningen er mere overvågning eller endnu flere penge. Hvis det var en privat virksomhed, ville man så nogensinde se nævnte tiltag som løsningen på et så omfattende og grundlæggende problem?
Løsningen på den alt for ringe omsorg for vores mest sårbare ligger et andet sted. Vi ser masser af offentlige ansatte, der pligtopfyldende og med stort hjerte gør deres arbejde til perfektion hver eneste dag – og tusinde tak for det. I er i sandhed hverdagens helte.
Men desværre ser vi også ledelser, der i høj grad svigter. Ledere, der er sat til udelukkende at administrere – eller har sat sig selv til det – bag et skrivebord med en computerskærm og et excel-ark. Den synlige leder, der bruger det meste af tiden på at være rundt på f.eks. plejehjemmet, og være synlig over for såvel medarbejdere som beboerne, er i stigende grad undtagelsen, mere end det er reglen.
Medarbejdere, som vises i TV2-dokumentaren, mangler en helt basal humanisme i deres tilgang til arbejdet med sårbare mennesker og får lov til at gøre, som det passer dem, i stedet for at passe på dem, de er blevet ansat til at passe på.
Igen, havde det været i en privat virksomhed, havde de fået en halv time til at pakke deres ting og forsvinde. Men der er ingen ledere, der tager ansvaret på dette »hjem«, og ansvaret hos plejepersonalet skal man lede efter med en lup.
Man sidder tilbage med en klump i maven. Er dette både nutiden og fremtiden? For ældre mennesker, der har slidt hele deres liv – er det så takken, det bedste landet med verdens højeste skatter kan tilbyde?
I mine fire år som kommunalbestyrelsesmedlem i Dragør Kommune opfordrede jeg adskillige gange til, at vi som kommune tog initiativer til at etablere et friplejehjem. Dette kunne meget let gøres ved at tage kontakt til aktører med viden og erfaring på området.
Jeg fremsatte endda et konkret forslag i Social- og Sundhedsudvalget om dette.
Kun Konservatives Katrine Tholstrup støttede mig, mens formanden for udvalget, Socialdemokratiets Nicolaj Riber afslog, og samme gjorde både liste T og Dansk Folkeparti og dermed blev forslaget nedstemt. Det var åbenbart for liberalt!
Men når man har i tankerne, hvor meget netop Socialdemokratiet og DF taler om at gøre noget for de ældre, er det så ikke lidt påfaldende, at man ikke ønsker at få undersøgt grundlaget for et lokalt friplejehjem bare lidt nærmere?
Et friplejehjem koster hverken den enkelte borger eller kommunen mere, end et kommunalt gør. Til gengæld har friplejehjemmet mulighed for for eksempel at tilbyde borgerne flere ydelser, såsom ekstra rengøring, ekstra personlig pleje og ekstra menuer med mere. Men dette frie valg er nogen imod af idelogiske grunde. Hellere at alle har det lige dårligt, end at nogen må bruge sine egne sparepenge på et ekstra bad eller måske en flaske rødvin til maden.
Som ældre skal vi altså finde os i igen at blive behandlet som små, umælende børn, der intet har at sige.
Ser man på trivslen, er der generelt milevidt forskel mellem tilfredsheden hos beboerne og deres pårørende, når vi sammenligner friplejehjem med de offentlige plejehjem.
Flere tv-udsendelser, af en noget mere opløftende karakter, har vist reportager fra forskellige friplejehjem, hvor ældre for ekempel på sommeraftener samles omkring et bål og siddende med et glas kold rosé lytter til en medarbejder, der spiller guitar og sammen med de ældre synger gamle velkendte sange, der får selv svært demente til at huske deres ungdom.
Kan man forestille sig noget på et offentligt plejehjem, hvor beboerne ofte bliver lagt tidligt på selv de skønneste lyse sommeraftener? Måske, men der er langt imellem dem, kan jeg godt afsløre.
Jeg vil derfor opfordrer den nye kommunalbestyrelse til at få gennemført det forslag, jeg for et par år siden ikke selv kunne få flertal for. Der er nu et flertal bestående af Konservative og Venstre, der kan gennemføre dette liberale tiltag, og som kan sikre, at man som ældre i Dragør Kommune kan vælge at bo og leve sit livs sensommer på et friplejehjem, hvor man behandles som det menneske, man er, med alt hvad man rummer af erfaring, vaner og ønsker.
Den værdighed skylder vi de mennesker, der har bygget et vidunderligt land op.
Med venlig hilsen
Kim Dupont
