Vi har modtaget:

Godt nyt til afklædte herrer

Vinterbaderforeningen De Dragør Vandhunde har ansøgt om i forbindelse med deres sauna på Dragør Søbad at få udvidet deres omklædningsfaciliteter hos herrerne Der er tale om den samme type udvidelse som den, kvinderne sidste år fik i deres afdeling, og på vores februarmøde i Klima-, By- og Erhvervsudvalget har vi netop godkendt ansøgningen. 

Et samlet udvalg var enige om, at også herrerne naturligvis skal have samme forbedrede rammer. 

For os Konservative er det altid glædeligt, når vi kan fremme både sundheden og foreningslivet i Dragør, uden at det medfører større udgifter for kommunen. 

Konkret vil foreningen inddrage et offentligt udendørsrum på badeanstalten, som ligger i umiddelbar forlængelse af foreningens eksisterende herreomklædning og sammenbygge dette til et større omklædningsrum. 

Begrundelsen for den ønskede udvidelse er, at foreningen tæller cirka 1.000 medlemmer og har 500 på venteliste. Det er jo glædeligt, da vinterbadning både er godt for krop og sjæl, og forhåbentlig giver de flere kvadratmeter en bedre oplevelse. 

Udvidelsen kommer til at ske på samme facon, som ved udvidelsen af dameomklædningsrummet. Det vil sige, at kommunen foretager ombygningen, som betales af foreningen.

Det er foreningen, som står for drift og vedligehold af omklædningsrummet, samt forsikring af evt. inventar tilhørende foreningen. 

I højsæsonen fra 1. maj til 1. september holder omklædningsrummet åbent for offentligheden, i det tidsrum Søbadet er bemandet. 

Dog finder ombygningen ikke finder sted, før Søbadets eksisterende elinstallation er renoveret. Dette vil ske på baggrund af Plan og Tekniks samlede prioriteringer – og det er forhåbentlig snarest. 

Så god fornøjelse til vandhundene i det meget kolde vand. 

Selv er vi i den Konservative gruppe lidt delte på spørgsmålet om den optimale badevandstemperatur – men får vi en invitation i kommunalbestyrelsen, vil vi overveje at mande os op for ikke at tabe ansigt over for de andre politikere.

Med venlig hilsen
Mia Tang og Martin Wood Pedersen
Medlemmer af Klima-, By- og Erhvervsudvalget for Konservative

Telefonerne kommer frem for at sikre et minde fra en festlig aften med Jimilian som hovednavn på scenen. Fotos: UngDragør.

Forårsfest for ungdommen

Unge har taget initiativ til at afholde en fest, hvor man har stræbt efter at skabe en sundere festkultur...

Vind cirkusbilletter

Cirkus Baldoni gæster atter Dragør. Læs mere

Vi har modtaget: Dagplejen – den skal vi værne om

Nicolaj Bertel Riber (A) – viceborgmester og kommunalbestyrelsens repræsentant i Dagplejens forældrebestyrelse har indsendt et debatindlæg om Dagplejen i...

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk