Vind cirkusbilletter

Cirkus Baldoni gæster atter Dragør

Af Mikael Sonne

Foto: Cirkus Baldoni.
Foto: Cirkus Baldoni.

Cirkus Baldoni er traditionen tro på vej til Dragør med et sandt festfyrværkeri af internationale topartister. De gæster nemlig byen torsdag den 9. maj (Kristi himmelfartsdag) samt fredag den 10. maj, begge dage med forestilling kl. 15. Teltet rejses ved Prins Knuds Dæmning.

Man kan også opleve cirkusset på den anden side af kommunegrænsen i Tårnby, nemlig på Ugandavej 10 – lige ved krydset med Englandsvej. Her er forestillingerne lørdag den 11. og søndag den 12. maj, også her begge dage kl. 15.

Også i år har Cirkus Baldoni søgt at sammensætte et show, der kan samle hele familien og skabe glæde og minder på tværs af generationer. Som de sidste mange år udføres showet helt uden dyr, men til gengæld sker det med internationale topartister fra stort set hele Europa.

Til at binde forestillingen sammen har Cirkus Baldoni altid Løven Leonardo. Han vil, sammen med det nye stjerneskud Mickey Juel Prüssing, føre publikum sikkert igennem showet.

Vind med Dragør Nyt

Til forestillingerne i Dragør, torsdag den 9. og fredag den 10. maj, kan heldige læsere vinde billetter med Dragør Nyt. Alt, man skal gøre, er at besvare to spørgsmål og sørge for, at redaktionen har svaret i hænde senest på mandag, den 29. april, hvor der – blandt korrekt udfyldte kuponer – bliver trukket lod om fem præmier a to billetter til hver af de to forestillinger.

Deltagelse sker ved enten at udfylde kuponen her på siden og komme den i vores postkasse på Søndre Tangvej 22 eller ved at sende os en e-mail
redaktion@dragoer-nyt.dk – anfør venligst ordet »CIRKUSKONKURRENCE« i emnefeltet. Selve mailen skal indeholde de to rigtige svar fra kuponen her på siden – samt navn, adresse og telefonnummer.

Billetsalget til cirkusset sommerturné er gået i gang. Hverdage imellem kl. 10–14 på telefon 20 86 60 10, hele døgnet via deres hjemmeside og endda på selve cirkuspladsen fra en time før forestillingen sker der salg af billetter.

Flere informationer om årets cirkusforestilling og køb af billetter o.m.a. findes på hjemmesiden www.baldoni.dk

Vind billetter til Cirkus Baldoni

Dragør Nyt udlodder i alt 10 x 2 billetter til årets forestillinger i Dragør. Aflever kuponen i vores postkasse på Søndre Tangvej 22 – eller send en e-mail med svarene og dine oplysninger til redaktion@dragoer-nyt.dk – senest mandag den 29. april.

Spørgsmål 1:

Hvor rejses cirkusteltet i Dragør?

Vestgrønningen
Prins Knuds Dæmning

Spørgsmål 2:

Hvad hedder årets sprechstallmeister?

Bubber
Mickey Juel Prüssing

Foto: Cirkus Baldoni.
Foto: Cirkus Baldoni.
Foto: Cirkus Baldoni.
Foto: Cirkus Baldoni.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk