Vi har modtaget:

Hvor er Peter Hummelgaard henne?

Som justitsminister er Peter Hummelgaard den øverste ansvarlige for politiet. I møder med Rigspolitiet følger han nøje situationen i Danmark.

Siden det forfærdelige rædselsscenarium i Israel den 7. oktober, hvor 1.400 sagesløse jøder blev brutalt myrdet af terrororganisationen Hamas, har Vesten oplevet, at pendulet nu er svinget, så vi nu i Danmark oplever hadforbrydelser mod vores jødiske landsmænd. De måske 7.000 danske jøder er med rette rædselslagne. 

Danmark oplever store massedemonstrationer, hvor især mange indvandrede muslimer kræver død over alle jøder. 

Enkelte jøder oplever, at de får tegnet hagekors og david-stjerner på deres døre med trusler om,  at de vil blive slået ihjel.

Spørgsmål til justitsminister Peter Hummelgaard, som netop er opstillet her på Amager:

Med tusinder af hadforbrydelser mod jøder – hvor mange racister har politiet så anholdt og sigtet?

Det burde være hadforbrydelser, som er lette at udrede. Og straframmen for hadforbrydelser er netop blevet fordoblet, så Folketinget mener det alvorligt.

Men det kræver trods alt, at danskernes justitsminister sætter turbo på indsatsen og flytter politifolk i situationen fra kontrol af cykellygter m.m. til at sikre danskeres sikkerhed.

Hvorfor tøver socialdemokraterne?

Hvis udlændinge på midlertidigt ophold i Danmark truer danske statsborgere, burde de ikke bare straks eskorteres til grænsen?

Med venlig hilsen
Morten Dreyer
Dansk Folkeparti i Dragør

Venstre sætter fokus på klima- og kystudfordringerne i Drag­ør. På tur rundt langs diget får (fra venstre) Henrik Løwenheim Kjærsvold-Niclasen, Linea Søgaard-Lidell, Morten Dahlin samt Helle Barth et indtryk af de skader, der er sket under de seneste storme.

Fokus på Dragørs kystudfordringer

Besøg fra minister og ordfører fra Venstre Læs mere

Vi har modtaget – svar til Søren Jacobsen: Fjernvarme

Borgmester Kenneth Gøtterup har indsendt et debatsvar til Søren Jacobsen angående spørgsmålet om fjernvarmeudrulningen. Læs mere

Vi har modtaget: Velfærden underfinansieret

De to folketingsmedlemmer fra SF Sigurd Agersnap og Theresa Berg Andersen har indsendt et debatindlæg om kommunernes økonomi.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk