Vi har modtaget:

Må man klage over Vierdiget-broen?

Det er langt fra alle borgere, som synes, det er en god idé, at liste T’s bade- og kajakbroprojekt forsøges placeret på Sydstranden, der er beliggende i Amager Vildreservat og Natura 2000-område. Projektet er blevet sagsbehandlet af Dragør Kommune i fem år med ressourcespild og tøjleløse omkostninger til følge.

Klager forsøges bortskaffet

12. oktober 2022 offentliggør Dragør Kommunes byplanlægger tilladelse til at etablere og omplacere en bade- og kajakbro på Dragør Sydstrand ud for Vierdiget. Af klagevejledningen fremgår det: »Mulighed for at klage. Du kan klage over tilladelsen, hvis du selv har en væsentlig interesse i sagen.«

9. november 2022 registrerer Dragør Kommune 32 rettidigt modtagne borgerklager over broprojektet.

22. november 2022 opsøger broansøger uopfordret borgere ved deres bopæle og forsøger forgæves at presse borgerne til at trække deres klager over bade- og kajakbroprojektet tilbage.

3. januar 2023 påstår Dragør Kommunes administration overfor Klima-, By- og Erhvervsudvalget, at »der i klageperioden ikke er modtaget væsentligt nyt, der kan føre til et andet resultat.«

2. februar 2023 underkender et flertal i kommunalbestyrelsen samtlige klager over broprojektet. Kommunalbestyrelsens 15 stemmer fordeler sig således: »For fastholdelse af tilladelse til broprojektet: Konservative (6), liste T (3), løsgænger Lisbeth Dam Larsen (1), Socialdemokratiet (2), suppleant og løsgænger Kim Dupont (1) og Venstre (1). Imod fastholdelse af tilladelse til broprojektet: Sydamagerlisten (1).«

Fikumdik i Kystdirektoratet

For at imødekomme Dragør Kommunes og Kystdirektoratets linde strøm af juridisk fikumdik, så har borgerne sat to rådgivende jurister på sagen, der løbende forholder sig til akterne i sagen om Vierdiget-broen.

6. februar 2023 overleverer Dragør Kommune klagerne til videre sagsbehandling i Kystdirektoratet, der er beliggende i Lemvig, og som hører under Miljøministeriet. 

Det er altså tre en halv måned siden, Kystdirektoratet modtog klagerne. Direktoratet har dags dato stadig ikke behandlet borgernes klager.

Kystdirektoratets sagsbehandler har skrevet rundt til borgerne i april måned:

»Kystdirektoratet behandler for tiden en sag, hvor du har klaget over en bade- og kajakbro på Dragør Sydstrand. Til brug for sagens behandling bedes du venligst oplyse din adresse inden 1. maj 2023. Hvis ikke du har oplyst din adresse inden ovennævnte dato, så vil Kystdirektoratet behandle sagen på det foreliggende grundlag.«

Sagsbehandleren lader dermed modtagerne forstå, at oplysningen om borgernes respektive adresser er afgørende for sagsbehandlingen i direktoratet.

En borger er sågar blevet bedt om at udlevere andre borgeres adresser af Kystdirektoratets sagsbehandler, hvilket borgeren naturligvis har afslået.

Det viser sig dog, at Kystdirektoratet slet ikke har juridisk krav på at få oplyst borgernes bopælsadresser. Som følge heraf har Kystdirektoratets konstituerede kontorchef måtte trække påstanden tilbage og specificere, at borgerne ikke har »pligt« til at oplyse sine adresser.

I visse tilfælde har sagsbehandleren tillige fastsat en ultrakort svarfrist på blot fem dage, hvilket Kystdirektoratets konstituerede kontorchef har forsvaret som værende »passende«.

Men den påstand er nu også trukket i land, og Kystdirektoratet har efterfølgende fastsat en ny svarfrist for adresseoplysning inden 22. maj 2023. Man har åbenbart et standpunkt, til man tager et nyt.

Klagemulighed eller ej

Kystdirektoratet har stadig gevaldige vanskeligheder ved at skelne mellem en lovpligtig nabohøring og en lovpligtig klagemulighed – men det finder direktoratet ud af, når vi kommer længere frem i processen.

Da Dragør Kommunes byplanlægger offentliggjorde »Tilladelse: Bade- og kajakbro ved Sydstranden (Søndre Strandvej)«, så blev det ikke stillet krav om, at borgerne skulle oplyse sine bopælsadresser.

Eneste krav til at klage var, at man som klagestiller har en »væsentlig interesse i sagen«. Det afhænger dermed ikke af ens adresse, etnicitet, køn, politiske overbevisning eller religion om man har ret til at klage eller ej.

At klage betyder i al sin enkelthed, at borgerne skriftligt retter henvendelse til en offentlig myndighed med anmodning om undersøgelse eller påtale af et kritisabelt, uretfærdigt eller retsstridigt forhold.

Det er også vigtigt at holde sig for øje, at en klagemulighed ikke er det samme som en nabohøring. Man behøver derfor ikke bo klos op ad Vierdiget-broprojektet for at være »klageberettiget« til et planlagt anlægsprojekt på den fredede Dragør Sydstrand, der i lokalområdet er underlagt intet mindre end otte bestemmelser i henhold til naturbeskyttelsen.

Mangelfulde nabohøringer

Der er ingen, der bor på de fredede strandenge i lokalområdet, og den asfalterede Søndre Strandvej adskiller som bekendt stranden fra naboejendommene. De fleste af os kalder Søndre Strandvej for »Højvejen«.

Kommunen har foretaget nabohøringer vedrørende bade- og kajakbroprojektet ved Vierdiget i henholdsvis oktober–november 2020 og februar–marts 2022. Høringerne er dog ikke foretaget i overensstemmelse med forskrifterne i Miljøministeriets gældende »Bekendtgørelse om bade- og bådebroer«.

Grundejerforeningen Strandkanten beliggende på stikvejen Søndre Strandvej er blevet nabohørt, og Grundejerforeningen Vierdiget beliggende på det forgrenede vejanlæg Vierdiget er ligeledes blevet nabohørt – men naboerne på Søndre Røsevej er ikke blevet hørt af kommunen. Der er indkørsel til vejene Vierdiget og Søndre Røsevej via Krudttårnsvej, hvilket kan have betydning for den juridiske vurdering af brosagen.

Borgerne har gentagne gange orienteret Kystdirektoratet om, at der ikke er udført behørig og lovpligtig nabohøring i lokalområdet, men direktoratet vil ikke forholde sig til, at formalia ikke er overholdt af Dragør Kommune – og direktoratet ønsker påfaldende nok ingen opklarende dialog omkring dette sagsforhold.

Kystdirektoratets konstituerede kontorchef udtaler:

»Kystdirektoratet vil ikke kunne gå ind i selve prøvelsen af den kommunale afgørelse og påse, om der er sket fejl i sagsbehandlingen, herunder behørig nabohøring, med mindre klageren er vurderet klageberettiget.«

Derfor er det jo meget belejligt, at Kystdirektoratet er i gang med at fjerne så mange »klagere« som overhovedet muligt.

Må man klage over projektet?

Nej, det må borgerne øjensynlig ikke. Dragør Rådhus har sendt et tydeligt signal. De 32 borgerklager ønskes hen, hvor peberet gror, og dermed er borgernes retsstilling og retssikkerhed endnu en gang kraftigt udfordret.

Byplanlæggeren og et flertal i kommunalbestyrelsen arbejder med åbne øjne imod fredningsbestemmelsen, kommuneplanen, naturbeskyttelsesforholdene, borgernes klager samt bade- og bådebrosbekendtgørelsen.

De 32 velmenende og velargumenterede klager bliver betragtet som små irriterende myg, der hurtigst muligt skal verfes væk. Politikerne ønsker intet input fra borgerne, hvilket vi har oplevet så mange gange før.

Vi er vidner til en uskøn kortslutning af den demokratiske proces, men mon ikke myggene bliver ved med at svirre, så vi kan få sat et punktum i Dragør Kommunes fem år lange og enormt bekostelige sagsbehandling af »soppebroen« ved Vierdiget.

For enden af den 30 meter lange bade- og kajakbro vil vanddybden være cirka 30 centimeter ved højvande, hvilket hverken egner sig til badning eller søsætning af kajakker.

Molbohistorier er rigtig sjove, men ikke nødvendigvis i virkelighedens verden.

Med venlig hilsen
Kenneth Olsen
Borger i Dragør Kommune