Vi har modtaget:

Så kender vi liste T igen

Traktørstedets tilladelse skal forlænges 

Gennem to sæsoner har ildsjæle gradvist udbygget tilbuddene i Gabriel Jensens Feriekoloni og serverer lækkerier for brødflove gæster og andre lækkersultne, dog udenfor de par sommeruger, hvor der er feriekoloni.

De ansøgte fredningsmyndigheden, som på en åstedsforretning for to år siden gav dem en midlertidig godkendelse, hvis kommunen godkendte fremlejen. Som udvalgsformand for teknisk udvalg glædede det mig dengang, at der var et flertal, der stemte for fremlejen.

Ildsjælene har nu valgt at søge om et permanent lejemål – en ansøgning, som udvalget godkendte til anbefaling over for Fredningsstyrelsen.

Men så slog liste T’s medlem Peter Læssøe til med et ændringsforslag. Inden godkendelse skulle Dragør først høre: Fjerkræforeningen Broen, Dragør Søbad, Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Dragør Bevaringsnævn og grundejere på Strandlinien, Batterivej og Vestgrønningen samt Grundejerforeningen Strandjægervej, førend udvalget skulle tage stilling til en anbefaling.

For mig virker det, som om Peter Læssøe her helt har glemt at tage både Nørre Vorupør Redningstjeneste og Sønderjysk Hjemstavnsforening med i høringsrunden ...

Har liste T tænkt over hvor meget ekstra arbejde, de igen og igen pålægger forvaltningen? Ser man på referaterne igennem årene, vil man erfare, at liste T ofte ikke forbereder sig optimalt til udvalgsmøder – og derfor beder om udsættelser.

Kunne man ikke bare tage et personligt ansvar og ikke spilde forvaltningens tid?

Med venlig hilsen
Morten Dreyer
Formand for Dansk Folkeparti i Dragør

Nicolaj Riber borgmesterkandidat

Socialdemokratiet i Dragør har valgt deres spidskandidat til næste års kommunalvalg Læs mere

Michael Rachlin fremlægger sine synspunkter under deltagelse i vælgermøde op til valget i 2022. Arkivfoto: Hans Jacob Sørensen.

Radikal spids melder sig ind i Sydamagerlisten

Michael Rachlin forlader Radikale efter 25 år for Sydamagerlisten, uenig i partiets udenrigspolitik. Læs mere

Problemer med Dragør-modellen

Kritik af finansiel styring: Dragør-modellens effekt på skolebudgetter sættes under lup Læs mere

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk