Vi har modtaget:

Salg af biografbygningen

Siden biografforeningen valgte at stoppe biografdrift fra den 30. april i biografen på Jan Timanns Plads 1 – og senest, da ejendommen blev sat til salg, har der været en del kommentarer på sociale medier og i Dragør Nyt om biografen. Ikke alle har været korrekte, og debatten har båret præg af, at mange ikke kender historien om Dragør Biograf fra 1978 og frem samt baggrunden for den situation, der er opstået i dag.

Arvingerne (ejerne, undertegnede) valgte fra starten ikke at kommentere på enkelte indlæg, men vi ønsker her at give et samlet billede af familiens nuværende situation efter Inge Poulsens død i 2020.

Ny lokalplan

De nuværende ejeres forældre, Inge og Svend Poulsen, købte ejendommen på Jan Timanns Plads 1 som bolig med tilhørende biografsal i 1978. 

Svend havde været operatør hos den gamle ejer, Axel Hansen, i mange år. Svend var passioneret omkring film og teknikken bag filmfremvisning, og det var en gammel drøm, der gik i opfyldelse, da han sammen med Inge fik mulighed for at købe ejendommen i 1978. 

Familien med to børn flyttede til Dragør fra et nybygget hus i Tårnby til den gamle bygning på Jan Timanns Plads.

Desværre – og helt uden varsel – indførte Dragør Kommune året efter i 1979 gennem Lokalplan 3 (LP3) en servitut på ejendommen, som bestemte, at der skulle være »biograf eller lignende kulturelle aktiviteter« i biograflokalet. Endvidere blev lokalplanområdet ændret, så Jan Timanns Plads 1, som den eneste ejendom på pladsen, kom til at høre til den gamle by syd for Kongevejen, hvilket fik betydning for, hvad ejendommen i fremtiden måtte bruges til.

Svend og Inge lod sig dog ikke gå på af dette. Principielt var de stavnsbundet af LP3, men de holdt meget af deres biograf og drev den engageret op gennem 80’erne og 90’erne.

De brugte al deres fritid på biografen. Svend var ved DSB, og Inge havde et halvdagsjob hos radioforhandleren Jørgen Clausen.

Biografen var kun lukket lørdag, og her tog de ofte til København for at se nye film, som måske kunne vises i Drag-ør Bio.

De fik løbende moderniseret og opgraderet biografen, blandt andet med etablering af sliksalg, café, nye stole og lærred. Lyd og filmfremviser var altid den seneste version.

Støtteforening

I 1993 kunne Svend med stor stolthed modtage Dragør Kommunes Sports- og Kulturpris.

Desværre blev Svend alvorligt syg i 1999 og døde i 2000, lige inden han skulle på pension – hvor han havde glædet sig til at kunne bruge al sin tid på sin elskede biograf.

Inge ville meget gerne fortsætte med biografen. Det var vigtigt for hende, at der var en biograf i byen, og at det også var muligt for Dragørs børn at kunne komme i en rigtig biograf – både med deres forældre og venner samt gennem filmklubber og »Skolen i biografen«-arrangementer.

Inge drev biografen alene i flere år med forskellige filmoperatører tilknyttet og senere også med hjælp fra sin kæreste Oluf.

Der blev etableret en støtteforening, som var meget involveret i forbindelse med digitaliseringen af biografen i 2012 – både med at søge fondsmidler og afvikle arrangementer for at indsamle midler til digitaliseringen.

Ud over et tilskud fra Filminstituttet, som alle mindre biografer modtog, fik støtteforeningen foranlediget et stort beløb fra A. P Møller, som var med til at gøre det muligt at anskaffe den digitale filmfremviser, som står i biografen i dag.

Foreningen overtager

I 2015 blev Dragør Biografforening dannet. De lejede sig ind i biografen og stod derefter for biografdrift frem til 2023.

I oktober 2020 døde Inge desværre uventet. Lejekontrakten med biografforeningen løb frem til april 2023, hvilket gav arvingerne noget tid til at vurdere fremtiden.

I oktober 2022 meddelte biografforeningen, at man ville lade lejekontrakten løbe ud pr. 30. april 2023. Ejerne havde tilbudt foreningen en kontraktforlængelse på to år, men det ønskede foreningen ikke.

Det var dog ikke fuldstændig overraskende for ejerne, at en fraflytning en dag kunne blive aktuel. Biografforeningen forsøgte for nogle år siden at etablere biograf med to sale i et nyt kulturhus på værftsgrunden på havnen og ville i den forbindelse fraflytte Jan Timanns Plads, da de hævdede, at biografen var for lille, utidssvarende og nedslidt, og fordi de ønskede to sale for at kunne vise premierefilm.

Det skal dog her nævnes, at Inge i 2016 optog et større lån i forbindelse med, at der blev lagt nyt tag over biografen. Den lave lejeindtægt fra biografforeningen, som i 2022 var ca. 50% af det lokale niveau for erhvervslejemål, muliggjorde ikke yderligere renoveringer ud over de nødvendige reparationer, der altid opstår behov for i en så gammel ejendom.

Det er blevet nævnt, at en anden årsag til, at biografforeningen endeligt valgte at stoppe, var, at de ikke kunne få en 10-årig uopsigelig lejekontrakt.

Siden 2015, da den første lejekontrakt blev indgået, har biografforeningen været klar over, at en uopsigelig kontrakt aldrig ville være mulig, da hverken Inge eller hendes familie ønskede at binde sig i 10 år.

Nye tider

Biografforeningens beslutning var udslagsgivende for, at ejerne besluttede at sætte ejendommen til salg.

Biografmarkedet har ændret sig markant i løbet af de 44 år, der er gået, siden LP3 blev indført, og man kan stille sig tvivlende over for rimeligheden i, at ejendommen stadig er pålagt en så gammel og utidssvarende lokalplan med store konsekvenser for ejere i 2023.

Præmissen for LP3 i 1979 har givet været, at ejeren af ejendommen, ud over at benytte den som sin private bolig, kunne drive biografen som hoved- eller bierhverv.

Præmissen var ikke, at ejeren en dag skulle finde et stort antal af frivillige, som ville arbejde gratis, så man dermed kunne leve op til LP3.

Første trusler mod de primært mindre biografer kom fra VHS-videobåndet, senere kom DVD’en, Blockbuster-filmudlejning, kabel-tv og til sidst diverse streamingtjenester som Netflix, HBO m.m.

De seneste år er tendensen indenfor biografdrift gået på etablering af større biografer i bycentre og i omegnen af større byer. I Dragørs tilfælde f.eks i Field’s og på Fisketorvet, hvilket helt har umuliggjort at drive en lille lokalbiograf som Dragør Bio som en selvstændig privat virksomhed.

Dragør kan takke Inge og Svend for, at vi i det hele taget har haft en biograf i Dragør, og at den ikke, som så mange små danske biografer, bukkede under i 80’erne og 90’erne og lukkede.

Kun takket være flid og tilførsel af egne midler overlevede biografen, og det var længe før, Dragør Kommune begyndte at støtte med et årligt beløb.

Det ville være synd at sige, at biografen nogensinde var en stor indtægtskilde for Inge og Svend.

Det er bestemt ikke, fordi de nuværende ejerne ikke ønsker en biograf i Dragør, men de økonomiske realiteter bekræfter, at det er vanskeligt.

En ophævelse af LP3 ville stille en ejer mere frit, hvis man f.eks. ville etablere boliger eller boliger og erhverv – og principielt kunne der stadig være en biograf, selv hvis der ikke længere var en lokalplan på ejendommen.

På trods af at de mange frivillige og bestyrelsen for biografforeningen har ydet en stor og prisværdig indsats gennem de sidste ni år, viser tallene fra Dragør Biografforenings 2022-regnskab med al tydelighed, at biografdrift i Dragør – selv foreningsdrevet med ulønnet arbejdskraft – er vanskelig:

Årligt faldende belægningsprocent fra 29,9% i 2018 til 19,9% i 2022. En belægningsprocent, eksklusiv børnefilm, i 2022 på 15,5%. Det er i gennemsnit ca. 20 personer i en sal med 143 pladser.

I 2022 var der 20 forestillinger, hvor der ikke dukkede en eneste biografgæst op.

Biografen havde et fald fra 15.819 solgte billetter i 2018 til 9.216 solgte billetter i 2022, og samtidigt kunne man registrere 149 færre medlemmer af biografforeningen fra 2021 til 2022.

På trods af gratis arbejdskraft og et årligt tilskud fra Dragør Kommune på 90.000 kr. endte man med et underskud i 2022.

Ovenstående tal bekræfter, at man ikke kan drive en biograf rentabelt i Dragør anno 2023, hvorfor ejerne ønskede at søge om ophævelse af LP3.

Politisk behandling

Ejerne talte i januar 2023 med en politiker fra et af de tre konstitueringspartier, som bekræftede, at man ikke kunne forestille sig, at der fra politisk hold ville være modstand imod at ophæve LP3.

Politikeren mente, at det var vanvittigt, at lokalplanen fra 1979 overhovedet blev lavet i et område med boliger, og at man ikke kunne tvinge nogen i 2023 til at drive et uddøende, tabsgivende erhverv.

Endvidere anerkendte politikeren, at familien ufrivilligt var endt i en kompliceret situation, og at folk glemmer, at ejendommen er en families private ejendom.

Sagen var til behandling i Klima-, By- og Erhvervsudvalget (KBEU) den 7. juni 2023, og som bekendt valgte KBEU at afvise ansøgningen.

Ud over selve afgørelsen var der flere ting, der efterfølgende undrede ejerne:

Dragør Borgerforenings købstilbud indgik i sagsfremstillingen til KBEU, hvilket ejerne først blev bekendt med, da agendaen blev offentliggjort. Hvordan vidste borgerforeningen, at en privat borgers sag skulle behandles i KBEU netop der?

Ejerne bekræftede to gange via e-mail til alle KBEU-medlemmer, inden afgørelsen blev truffet, at købstilbuddet var blevet afslået. Der kom ikke svar fra et eneste medlem.

Det ville have klædt KBEU, at man i det mindste havde bedt om en kommentar fra ejerne, når man nu på forhånd vidste, at tilbuddet var afslået.

Konservative (C) bekræftede efterfølgende over for ejerne, at det, at der var et konkret købstilbud, var udslagsgivende for C’s beslutning. I lyset af de tidligere nævnte tal er det interessant, at C åbenbart kunne vurdere, at købstilbuddet ville sikre rentabel drift og samtidig vurdere, at det var et realistisk købstilbud – et bud som ejernes mægler nævnte, at man blandt mæglere ville kalde til den friske side. Altså – et ekstremt lavt bud.

Efter afgørelsen har ejerne rettet henvendelse til borgmesteren og formanden samt hele det resterende KBEU, for at få svar på, hvilke tanker man har gjort sig om, hvordan biograf eller andre kulturelle aktiviteter i ejendommen skal driftes fremover.

Igen måtte det skuffende konstateres, at der ikke kom svar fra en eneste politiker, hvilket efterlader ejerne med en fornemmelse af at stå ret alene og åbenbart med en forpligtelse til, for egen regning og risiko, at skulle levere kultur til Dragør.

Ejerne tog afgørelsen til efterretning og satte ejendommen endeligt til salg. Med hensyn til udbudsprisen har der været tre ejendomsmæglere involveret, inden ejendommen blev udbudt til salg. To af dem vurderede ejendommen to gange med seks måneders mellemrum – og begge vurderinger endte i det prisleje, som ejendommen nu er udbudt til.

Der er 148 m² bolig og 234 m² erhverv med en bebyggelsesprocent på 100 – hvoraf 69% er udnyttet.

Ejerne ønsker naturligvis ikke at sælge ejendommen væsentligt under en udbudspris, som tre ejendomsmæglere uafhængigt af hinanden er kommet frem til.

Vi håber, at dette indlæg kan være med at vise, at der er flere aspekter i denne sag, og at den ikke er så ligetil, som nogle måske umiddelbart kunne tro.

Hvis nogen ønsker at kontakte ejerne direkte, kan dette ske via e mail

Med venlig hilsen
Marianne og Erik Juel Eriksen samt Bjarne Poulsen
Ejerne af Jan Timanns Plads 1
jan.timanns1@gmail.com