Mål i sidste minut

Dragør Boldklub var tæt på at få point på hjemmebane, men Vigerslev BK sendte bolden i nettet i kampens sidste minut til resultatet 2–3.

På en blæsende aften, torsdag den 10. oktober, tog Dragør Boldklub (DB) imod Vigerslev BK på kunstgræsbanen ved Hollænderhallen. Mange tilskuere fra både Dragør og Vigerslev havde fundet vej til kampen. Rammen var sat til et godt opgør, selvom det ville have været sjovere, hvis kampen havde været afviklet på en rigtig græsbane.

DB har mødt Vigerslev BK adskillige gange gennem årene, og begge hold har vundet kampe. 

I denne sæson har Vigerslev BK været i den nederste del af københavnsserien, men med aftenens sejr rykkede de et par pladser op. DB ligger desværre stadig nederst, og holdet mangler heldet i afslutningerne. 

Det blev dog til to scoringer i opgøret mod Vigerslev BK – begge blev sat ind af Tobias Damkær.

Artiklen fortsætter efter billedet.

De to mål fra Tobias Damkær var ikke nok til at sikre point til DB. Foto: Henrik Rosschou.
De to mål fra Tobias Damkær var ikke nok til at sikre point til DB. Foto: Henrik Rosschou.

Straffe og kort

Selvom DB stillede op i det, der lignede det stærkeste hold, manglede der alligevel det sidste. 

Aftenens modstander, Vigerslev BK, er ikke det mest kreative og tekniske hold. Men de har viljen og kæmper til sidste blodsdråbe. Det har de altid gjort.

Der skulle gå knap et kvarter, før DB fik første målchance. Men afslutningen af Jonathan Bligaard blev sparket højt over mål fra kort afstand. 

Minuttet efter scorede Vigerslev BK til 0–1.

Efter 26 minutter kom Vigerslev BK foran 0–2 på et straffespark. Situationen så ret uskyldig ud, men straffesparket blev dømt, og DB-anføreren, Frederik Frost, fik et gult kort. Scoringen var klar – ingen tvivl.

Kort efter fik en Vigerslev-spiller gult kort og måtte tilbringe de næste ti minutter på sidelinjen. Begge hold var nu lige mange på banen, men DB kom igen i undertal. Julius Krüger måtte ud på bænken efter et gult kort for en tackling, som kun dømmes mod DB.

Håb før pausen

Kort før pausen reducerede DB til 1–2 efter et mål af Tobias Damkær. Mathias Rahbek gjorde det fine forarbejde, og han serverede bolden til Damkær, der ikke svigtede i det afgørende øjeblik.

I anden halvleg lignede spillet noget, der kunne bringe DB tilbage i kampen. Det var dog fortsat Vigerslev BK, der var i angreb, mens DB sad lidt tilbage i sadlen.

Efter cirka en times spil fik hjemmeholdet fra Dragør bedre greb i kampen. 

Tobias Damkærs udlignende mål til 2–2 skabte håb om en sejr. Mads Lund var kreatør i opspillet.

Selvom spillet ikke var det bedste, kom DB alligevel frem til muligheder. Men chancerne blev ikke udnyttet, som de skal, hvis man vil spille med i den sjove del i københavnsserien.

Vigerslev-spillerne havde mere vilje end hjemmeholdet.  Og i sidste minut hev de sejren hjem med en scoring til 2–3.

Igen viste DB-holdet, at de kan score, men forsvaret lukker alt for mange mål ind.

Øvrige opgør

Dagen efter DB’s nederlag til Vigerslev BK tog Fremad Valby imod Husum BK. Kampen sluttede med en 5–2-sejr til udeholdet.

FA 2000 2 tog den eneste udebanesejr lørdag den 12. oktober, da de vandt 2–0 over KFUM i Emdrupparken. Samme dag vandt FB 2–0 over Union, mens Skovshoved IF slog PI Fodbold, og B1960 vandt over Kastrup BK. Begge kampe endte med 4–0 til hjemmeholdene.

Rundens sidste kamp blev en pointdeling mellem Frem 2 og NB Bornholm, der havde taget den lange tur til Valby Idrætspark. Kampen sluttede 2–2.

Før kampstart: Fra venstre ses Tobias Hjorth, Nikolaj Strandby, DB-træner Kim Damkær, anfører Frederik Frost, Jacob Holmegaard samt den dobbelt målscorer, Tobias Damkær. Foto: Henrik Rosschou.
Før kampstart: Fra venstre ses Tobias Hjorth, Nikolaj Strandby, DB-træner Kim Damkær, anfører Frederik Frost, Jacob Holmegaard samt den dobbelt målscorer Tobias Damkær. Foto: Henrik Rosschou.

Kommende kamp

Københavnsserien: DB spiller tirsdag den 22. oktober kl. 19.00 mod PI Fodboldi Valby Idrætspark  

HoldKampeMålscorePoint
1FB1032–923
2Skovshoved IF1024–1221
3FA2000 2927–1121
4Frem 21022–2216
5Union1013–1516
6Husum BK924–1915
7NB Bornholm921–2314
8B1960917–1613
9Kastrup BK1011–2013
10Vigerslev BK1016–2412
11Fremad Valby921–269
12KFUM1011–169
13PI Fodbold916–295
14Dragør BK1018–314
Stillingen i københavnsserien ved redaktionens deadline mandag.

Fik du læst?