Hvordan skal vi bruge Aula?
Hver morgen bliver der sendt cirka 10.000 beskeder i minuttet på Aula, der med cirka en million brugere kan betragtes som Danmarks største sociale medie. Men hvordan kommunikerer vi egentlig på Aula? Hvad kræver det af lærere, af forældre og af skolerne, at der ikke sendes for mange, for få, for bløde eller for hårde beskeder?
Det tager Dragør Nyt temperaturen på over de næste uger gennem interviews med netop forældre, lærere og skoler i Dragør, der kommer med deres input og inspiration til, hvordan Aula bedst bruges. I år er det nemlig ti år siden, at Aula kom på tegnebrættet, da regeringen og KL indgik en aftale om en ny brugerportal for den danske folkeskole. Og den landsdækkende »Aula-undersøgelse 2023«, der blev offentliggjort i januar i år, viser, at der generelt er plads til forbedringer:
For mange beskeder
• 39 procent af lærerne mener, at der er for mange beskeder i Aula.
• 46 procent af forældrene mener, at der er for mange beskeder i Aula.
• 7 procent af forældrene mener, at de får for få beskeder på Aula.
• Ingen af lærerne mener, at de får for få beskeder på Aula.
Tonen kan være hård – især forældre imellem
• 78 procent af forældrene oplever aldrig, at lærere og pædagoger bruger en unødig hård og konfliktoptrappende tone. 9 procent svarer nogle gange eller ofte. 13 procent af forældrene oplever ofte eller nogle gange en hård tone i beskeder fra andre forældre.
• 29 procent af lærerne oplever en hård tone i beskeder fra forældre – og 43 procent oplever hård tone i beskeder forældrene imellem.
»Vi har oplevet en del elever, der har været urolige i dag. Det vil være en god idé at tale med jeres børn om det derhjemme.«
Eller: »For tiden er der mange, der ikke får madpakke med. Det er vigtigt, at de får god mad med hver dag.«
Nej tak, siger Ann Harnek. Hun er kommunalbestyrelsesmedlem for liste T, og så er hun mor til to teenagere på 14 og 16 år. Men i denne sammenhæng udtaler hun sig som folkeskolelærer. Noget, hun har været i 23 år, og som hun elsker.
Hun elsker måske ikke ligefrem Aula. Faktisk kan hun godt savne de gamle kontaktbøger eller endda det hedengangne ForældreIntra. Men hun hader heller ikke Aula. Det skal bare bruges på den rigtige måde. Og her er det, hun gerne slår et slag for den direkte kommunikation.
»Jeg kan ikke fordrage at få den slags alle-beskeder. Så jeg skriver altid direkte til forældrene. Hvis der er to i klassen, der har glemt deres idrætstøj, så er det da forældrene til de to, jeg skriver til. Og hvis der er fem elever, der har haft en konflikt, så er det de fem elevers forældre, jeg skriver til,« lyder det fra Ann Harnek.
Hun mener, at den direkte kommunikation sikrer en meget nemmere dialog.
»Jeg har faktisk aldrig haft en konflikt med nogle forældre. Jeg skriver altid i en ordentlig tone. Og de ved, at hvis jeg skriver til dem, så er det, fordi det handler om en gentagen konflikt eller et gentaget problem. Jeg skriver ikke om hvad som helst,« forklarer hun.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Ring til Mettes forældre, og tag snakken
Er der en reel og større konflikt eller udfordring med noget, skriver Ann Harnek i øvrigt ikke om det på Aula. Så ringer hun og tager snakken.
»Jeg savner generelt, at folk bare tager telefonen og ringer. Også til hinanden. Jeg oplever, at forældrene godt kan være konfliktsky, så når Søren og Mette skændes, så kontakter de mig og spørger, om jeg kan finde ud af, hvad det handler om. I stedet skal Sørens mor jo ringe til Mettes forældre og turde tage snakken,« siger hun.
Som klasselærer vil hun gerne være med på CC, så hun kan følge op, hvis der sker noget med konflikten i skolen. Hun ønsker bare også, at forældrene selv har den direkte kontakt og håndterer det, der sker uden for skolen.
Ann Harnek oplevede på et tidspunkt at have en klasse, hvor der var rigtig mange konflikter eleverne imellem. Hun håndterede det, der foregik på skolen. Men det, der endte med at stresse hende, var de mange beskeder, hun hver dag modtog fra forældrene. Søde og velmenende forældre, som hun havde et godt samarbejde med, men som simpelthen ikke lige fik filtreret, hvad hun skulle involveres i.
»Da fik jeg faktisk helt hjertebanken til sidst, fordi jeg ikke kunne rumme alle de beskeder. Og så gik min ledelse ind i det. Sådan noget sker jo ikke af nogens onde vilje. Men det er lige det der med at overveje, hvornår noget faktisk er relevant at inddrage læreren i,« lyder det fra Ann Harnek, mens hun smiler stort.
Vi kommer til at svare på alt
Ann Harnek er virkelig glad for samarbejdet med forældrene og det engagement i børnene, hun møder. Og hun forstår mekanismerne, fordi hun som mor oplever dem selv. Men Ann Harnek henstiller til, at man har tillid til hende som lærer, og at man så i øvrigt ikke tror, at det er lærerens ansvar, om Alf har husket, at han har en legeaftale senere på dagen, eller om Rose er kommet godt i skole, nu hvor det er hendes første dag, hvor hun cykler selv.
»Vi kommer jo ofte til at svare på alt. Og det betyder altså, at der går tid fra klassen. Tid fra forberedelsestiden. Faktisk har vi helt firkantet kun én time om ugen afsat til al kommunikation med at svare og skrive beskeder. Men altså, jeg får mindst ti direkte beskeder hver dag fra forældre, kollegaer og ledelse, som jeg skal forholde mig til,« fortæller hun.
Ann Harnek sørger derfor altid for at forventningsafstemme, når hun tager imod forældrene til de helt små klasser. Og her minder hun altid om, at Aula er til korte, praktiske beskeder. Hvis man har noget til faglighed eller trivsel, så skal man blot skrive og bede om at blive ringet op.
»Derudover gør jeg også meget ud af at tale om den generelle kommunikation og tone, som er så vigtig. Tal ikke dårligt om skolen eller andre børn. Tag den med os eller de andre forældre, alt efter hvad der er relevant. Men ikke over for dit barn,« siger hun.
Lad børnene tage ansvar med ugeplanen
Ann Harnek oplever i øvrigt, at jo ældre eleverne bliver, jo mindre hører man naturligt fra deres forældre. Her kan det måske nogle gange være en kamp at sikre, at forældrene faktisk tjekker ind på Aula en gang om ugen og får set den vigtige ugeplan, som både sikrer struktur i den enkeltes hverdag – og at der er en fast kanal, hvor læreren kan skrive ud om, hvad klassen arbejder med.
»Jeg er dog kommet til at tænke en del over den ugeplan. Som mor vil jeg gerne læse, hvad det er, mit barn skal lære og lave i denne uge. Men på en eller anden måde fjerner man jo også barneansvaret. Førhen havde man sin lektiebog, hvor man som barn selv skulle skrive lektierne ned fra tavlen og holde styr på dem. Nu er det mor og far, der tjekker og holder øje med ugeplanen, fordi man har muligheden,« siger Ann Harnek og fortsætter:
»Jeg træner derfor mine elever – helt fra tredje klasse – i selv at tjekke ugeplanen og deres lektier. For jeg synes, at det er vigtigt, at de selv får lov til at tage ansvar.«
Ann Harneks gode Aula-råd
Til forældrene
Har dit barn en konflikt med et andet barn, så ring til det andets barns forældre og få en stille og rolig snak. Det er ikke noget, du skal skrive om på Aula – eller nødvendigvis involvere læreren i.
Skriv kun korte beskeder.
Overvej en ekstra gang, om det, du skriver om, er vigtigt for læreren, og hvis det er, om I så ikke hellere skulle tage en telefonsnak om det.
Tjek ugeplanen – men involver dit barn, så han eller hun også selv kan tjekke den.
Til lærerne
Skriv altid direkte til forældrene – gem alle-beskeder til de helt praktiske, hvor alle skal huske cykel og cykelhjelm før en tur.
Forventningsafstem med forældrene fra begyndelsen: Hvornår svarer du på beskeder og hvor hurtigt? Hvad skal Aula bruges til – og hvad skal det ikke bruges til?
Kære mødre: Skru ned for Aula-beskederne
Velmenende, engagerede og ressourcestærke mødre i Dragør tager meget af lærernes tid med deres mange beskeder på Aula. Det mener Mia Tang og Trine Søe, der selv er velmenende, engagerede og ressourcestærke mødre og har en opfordring, der også gælder dem selv: Slap lige lidt af….
