Der sås i forårssolen. Foto: TorbenStender.
Der sås i forårssolen. Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.

Åbning af Dragør Skolehave

Onsdag den 20. april åbnede Dragør Skolehave på en af forårets flotteste solskinsdage. 

Efter et halvt års forberedelse stod skolehaven klar på Museum Amagers jord, og 2.B fra Store Magleby Skole var den første klasse, som var på besøg i skolehaven.

Hele formiddagen gjorde eleverne sig bekendt med planter, fotosyntese, haveredskaber og – ikke mindst – at gøre jord klar til dykning. 

Kl. 12 åbnede skolehave-haven officielt. Her bød udeskolekoordinator Mathilde Brandstrup velkommen, og borgmester Kenneth Gøtterup holdt tale for 2.B og de fremmødte om vigtigheden af at skabe læring i lokalsamfundet.

»For os har det været vigtigt, at vi får lavet noget undervisning, hvor børnene skifter mellem at være i et klasselokale, få noget undervisning og at komme ud at prøve det af i virkeligheden og opdage, hvad der sker mellem hænderne på dem,« fortæller Kenneth Gøtterup til TV2 Lorry, som også lagde vejen forbi åbningsdagen. 

Efterfølgende åbnede Kenneth Gøtterup officielt skole-haven ved at så radiser i samarbejde med elever fra 2.B. Og såningen af de første frø i skolehaven blev fejret med gulerodskage og hyldeblomstsaftevand. 

2.B arbejdede videre i skolehaven og fik i fællesskab sået både spinat og flere radiser.

»Eleverne lærer, hvor grøntsagerne kommer fra, og at de ikke bare kommer fra en pose i supermarkedet. De lærer at dyrke og høste deres egne økologiske grøntsager.Og de synes, det er sjovt at hakke i jorden, bruge riven, hente vand og vande jorden,« fortæller Mathilde Brandstrup, der tilføjer: 

»Nu glæder eleverne sig bare til, at det hele begynder at spire.« 

Det er elever fra 2. klasse på alle tre skoler, der dette forår skal passe haverne. 

De skoleklasser, der deltager i forløbet, besøger skolehaven seks gange i vækstsæsonen, og hver klasse har fået deres eget stykke jord, som de skal passe. 

Etablering af skolehaven

Dragør Skolehave var et ønske fra flere lærere på de tre skoler i Dragør. Gennem udeskoleindsatsen, som for alvor har set dagens lys, har det fælles udeskoleteam fået opgaven og har det sidste halvår arbejdet for at få etableret Dragør Skolehave. 

Skolehaven er et sam-arbejde på tværs af kommunens skoler, Dragør Ungdomsskole og Museum -Amager. Den er placeret ved Amagermuseet, hvor den frivillige havegruppe har doneret et stykke af deres jord. 

Haven er et eksternt læringsrum for skolerne, der giver elever jord under neglene og græs på knæene. Det er et lærings- og oplevelsessted, hvor elever på en håndgribelig måde lærer om planter, haver, natur, bier, blomster og madlavning m.v. 

Udeskolen kommer også til at samarbejde med det Bio- og Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet om forskning i børnehøjde.

CL

De første elever ankommer til Dragør Skolehave på Amagermuseet. Foto: TorbenStender.
De første elever ankommer til Dragør Skolehave på Amagermuseet. Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.
Borgmesteren hjælper med at så. Foto: TorbenStender.
Borgmesteren hjælper med at så. Foto: TorbenStender.
Borgmester Kenneth Gøtterup holder åbningstale under den officielle indvielse. Foto: TorbenStender.
Borgmester Kenneth Gøtterup holder åbningstale under den officielle indvielse. Foto: TorbenStender.
Indvielsen fejres med kage og saft. Foto: TorbenStender.
Indvielsen fejres med kage og saft. Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk