Bliv klogere på fjernvarme

Dragør Kommune inviterer alle, der er nysgerrige på fjernvarme som fremtidens opvarmningskilde, til informationsmøde onsdag den 17. april fra kl. 19–20.30 i Hollænderhallen, Halvejen 3.

Her kan man høre om overgangen til fjernvarme – som spiller en vigtig rolle i det i folketinget vedtagne mål om udfasning af naturgas til bolig-opvarmning. 

Ifølge Dragør Kommune er 70% af husstandene allerede interesserede i fjernvarmen.

Har man endnu ikke besluttet sig til, om fjernvarme kan være en løsning, eller vil man vide mere, kan man på informationsmødet møde repræsentanter fra Tårnby Forsyning, Dragør Fjernvarme samt fra CTR, som leverer fjernvarme til både Tårnby og Dragør. 

Der vil være oplysninger om den fjernvarmeløsning, som er på vej til Dragør Kommune, og om hvordan udrulningen af den forventes at komme til at foregå. 

Det vil også være muligt at stille spørgsmål om fjernvarmeforhold til oplægsholderne. 

Tilmelding påkrævet – se annoncen på side 4.

TM

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk