Der er fyldt godt op til bogreceptionen i festsalen i aktivitetshuset. Foto: TorbenStender.
Der er fyldt godt op til bogreceptionen i festsalen i aktivitetshuset. Foto: TorbenStender.
Borgmester Kenneth Gøtterup holder tale. Foto: TorbenStender.
Borgmester Kenneth Gøtterup holder tale. Foto: TorbenStender.
Medlemmerne af Dragør Lokalhistoriske Forening får bogen som gave. Foto: TorbenStender.
Medlemmerne af Dragør Lokalhistoriske Forening får bogen som gave. Foto: TorbenStender.

Bogpræsentation

I fredags, den 3. november, præsenterede Dragør Lokalhistoriske Forening den nyeste bog af Dines Bogø i Dragørs Aktivitetshus på Wiedergården. 

Bogen, der er produceret til medlemmerne af foreningen, blev som en gave uddelt sammen med medlemsbladet. Og samtidig benyttede foreningens bestyrelse lejligheden til for første gang at uddele en æresbevisning for utrætteligt og meget påskønnet arbejde for foreningen gennem en længere årrække. Den gik til foreningens formand, forfatter og historiker Dines Bogø.

De cirka 120 fremmødte medlemmer ved bogreceptionen i fredag blev præsenteret for æresbevisningsmodtagerens seneste, frivillige og ulønnede udarbejdelse, nemlig bogen »Fra Østpreussen til Amager – Pigen fra Schippenbeil«. 

Der er tale om en fortælling, der er blevet til efter mange samtaler med bogen hovedperson selv, nemlig Hildegard Jordan, som boede det meste af sit voksenliv på Sydamager.

Borgmester Kenneth Gøtterup holdt en tale, hvori han fremhævede det store arbejde, som Dines Bogø har udført for at sikre, at den meget personlige beretning om flygtningelivet efter anden verdenskrig, oplevet gennem Hildegard Jordans øjne, ikke vil bilve glemt. 

Hildegard Jordan flygtede som 17-årig fra det daværende tyske Østpreussen, samtidig med at Den Røde Hær trængte de tyske styrker tilbage mod Berlin. Hun ankom til København med en af de tyske flygtningebåde uden nogle andre fra sin familie – og først meget senere genfandt hun sin overlevende familie i Tyskland.

Bogen, udgivet af Dragør Lokalhistoriske Forening, er ikke sat til salg gennem landets boghandlere, men et begrænset antal af bogen er sat til salg via Tårnby Boghandel på Tårnby Torv.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk