Borgere mener, at kommunen bør betale millionregning for ødelagt dige
Af Rasmus Mark Pedersen
Stormfloden i oktober 2023 fører nu til en mulig storm på rådhuset.
Nordstrandsdiget, som blev ramt af stormen, har brug for reparation, og nu opfordrer borgerne i området kommunen til at træde til og betale regningen for udbedringen – ligesom det er tilfældet med Søvangsdiget.
Bestyrelsen for Dragør Nordstrands Kystbeskyttelseslag har i et brev til kommunalbestyrelsen gjort det klart, at der bør være lighed for loven, når det kommer til beskyttelse af borgernes ejendom og sikkerhed.
»Heldigvis skete der ikke store skader på de to diger. Det var trods alt kun skader på den ydre overflade. Så der er ikke lige nu et akut behov. Den bedste og rimeligste løsning er, at kommunen ligesom i Søvang ordner skaderne på Nordstrandsdiget,« skriver bestyrelsen repræsenteret af formand Niels Anthonisen i brevet, som Dragør Nyt også har fået udleveret efter at spørge formanden.
En million kroner
Selvom der ikke skete så meget, og reparationerne kun er på den ydre del af diget, så vurderer Niels Anthonisen alligevel i et interview med Dragør Nyt, at prisen for en reparation vil ligge på omkring en million kroner, hvis der skal hentes udbud fra en ekstern entreprenør.
Han vurderer dog, at det vil kunne gøres væsentligt billigere, hvis der bare var nogen fra kommunen, der kom ud i stedet – men opgaver af den størrelse skal sendes i udbud.
Brevet fra Kystbeskyttelseslaget er en del af en større tovtrækning om fremtidens kystbeskyttelse i Dragør.
Historisk er diget nemlig blevet bygget af det gamle amt og overdraget til foreningen. I modsætning til nogle af de andre diger, der er betalt og ejet af kommunen.
Derfor er det i princippet foreningens medlemmer – altså beboerne – der betaler for vedligehold af diget. Men det er aldrig sket i praksis, da de er aldrig blevet opkrævet noget for at vedligeholde beskyttelsen af deres boliger. Eksempelvis har lufthavnen på et tidspunkt betalt for at forstærke diget med nogle nye sten.
Og kystbeskyttelseslaget argumenterer i brevet for, at kommunen i alle årene har vedligeholdt diget ved at klippe græsset og på den måde holde det i stand.
»Vi mener, at når Dragør Kommune har betalt de udgifter, der har været over årene, så skal de også lige tage denne reparation med,« forklarer formanden. Og bestyrelsen skriver da også i brevet til kommunen, at kommunens løbende vedligehold er »præcedensskabende«.
Et større spil
Sagen er, at der kan være en meget større regning på vej, når fremtidens kystbeskyttelse skal besluttes. Her vil eksempelvis metroen og lufthavnen gerne have så højt et dige, at de er beskyttede mod alle mulige scenarier. Og så skal der lægges mindst 1,7 meter på det nuværende dige, har DMI for nylig regnet sig frem til. Eller alternativt skal der bygges et fremskudt dige et stykke ude i vandet, og det er en endnu dyrere affære.
Det er ikke en regning, som beboerne er klar til at betale. Tværtom vil de gerne have kommunen til at betale den regning.
»Ja, det ville jo nok være naturligt,« svarer digeformanden.
Foreningen mener i øvrigt ikke, at der er behov for den grad af beskyttelse mod stormfloder, som der bliver regnet på i den statslige arbejdsgruppe, der er i gang lige i øjeblikket. Ligesom de heller ikke vil have et fremskudt dige, der kan skabe en ildelugtende indsø.
»Vi ønsker, at de forhøjer det nuværende dige med en 50–60 centimeter eller sådan noget. Så har vi fred i 100 år,« mener formanden, der har siddet i 25 år.
Udvalgsformand afviser
Formanden for Klima-, By- og Erhvervsudvalget Helle Barth (V), der i øvrigt også sidder i Dragør Nordstrands Kystbeskyttelseslags bestyrelse som politisk udpeget repræsentant, mener ikke, kommunen har et ansvar for at reparere nordstrandens dige.
»Diget foran Nordstrand er ejet af digelaget. Kommunen har ejendomme, der er beskyttet af diget, og indgår i denne sammenhæng som ejendomsejer foruden de øvrige ejendomme, der også er beskyttet af diget,« skriver hun til Dragør Nyt.
Digelagets argument om, at kommunen behandler sine borgere forskelligt ved at betale for Søvang og ikke for Nordstranden, bider ikke på udvalgsformanden:
»Man kan ikke sammenligne de to situationer. Kommunen er ejer af diget på Søvang, og derfor er det kommunens opgave at vedligeholde og reparere diget,« skriver hun og henviser i øvrigt til samme svar, når der spørges til, hvorvidt kommunens græsslåning på diget skaber præcedens for, at kommunen sørger for diget.
Sag for domstolene?
Debatten om kystbeskyttelse i Dragør er ikke ny. Allerede i 2017 opfordrede kystbeskyttelseslaget til, at kommunen skulle overtage ansvaret for diget fuldstændigt, men uden held.
Niels Anthonisen har ikke haft meget held med at sige det på rådhuset.
»Så griner de i den anden ende. Så længe vi arbejder gratis, så er de ikke interesserede i noget,« forklarer han med et smil.
Men sagen er alvorlig nok, fordi afhængigt af kommunens svar er formanden klar til at gå langt for at beskytte sine medlemmer for udgifter.
»Vi siger, at man ikke må forskelsbehandle borgere. Det vil jeg ikke slippe afsted med. Jeg er ikke jurist nok til at kunne vurdere det, men de kloge siger, at det absolut er præcedensskabende,« forklarer kystbeskyttelseslagets formand.
Og på spørgsmålet om det sidste ende kan blive en sag, der skal afgøres i retten, så svarer han bare:
»Der er altid nogle jurister i nærheden, der kan lave en sag ud af det.«