Vi har modtaget:

Bygningsreglementet BR18

Markant ændring i bygningsreglementet har givet forsinkelser landet over

I Dragør har der, som i resten af landet, været tradition for at stille store krav til byggerier. Det har betydet gode solide boliger, som har holdt i generationer. Det har gennem årene været en succes. Gennem de sidste mange år er byggeri blevet reguleret via bygningsreglementer, som med års mellemrum er blevet opdateret. Her har fornuftige og logiske krav kunnet læses af forvaltninger og af borgere.

Men med BR18 skete der en markant ændring, hvor detailstyring nu har taget overhånd. Selv små ændringer afkræves i dag dokuntationskrav, som var det et nyt »Njalstårn« på Islands Brygge, hvis godkendelser alligevel flagrer i luften.

Borgerne tager sig til hovedet, når de skal forstå finurlighederne i reglementets rigide krav. Og antallet af forespørgelser til forvaltningerne når landet over uanede højder.

Vi så et eksempel på det, da Dragør for et par år siden prøvede at godkende otte små skure på havnearealet øst for Stejlepladsen på Drag-ør Havn til brug for små iværksættere – altså små flytbare skure på 15–20 m2. De nye begreber såsom brandklasse, konstruktionsklasse og risikoklasse samt de store dokumentationskrav for selv de mindste bygninger betød, at ansøgningen ikke opfyldte kravene. Sagen blev opgivet. 

Borgerne oplever desværre, at kommunen er blevet mere tung at danse med, end tidligere. Men det er sådan set de nye regler, der gør dansen svær. Det er ikke lysten til at hjælpe borgerne med at indfri deres byggedrømme, der svigter. Det er dertil den stadige strøm af forespørgelser, som sinker det daglige arbejde.

BR18 ingen undskyldning

Byggerier skal naturligvis være i orden på alle områder. Det ligger fast. Men vi bliver nødt til at løfte og afbureaukratisere processen. Vi skal ikke drukne borgerne i regler og dokumentationskrav, som ikke giver reel mening.

Der er gode intentioner bag kravene for dokumentation i BR18 for at sikre sunde boliger og sikkert byggeri. Men Folketinget bliver nødt til at afbureaukratisere processen.

I mellemtiden forsøger embedsmændene at sikre bygge-godkendelserne, alt imedens antallet af nye ansøgninger er steget med cirka 170% – og antallet af forespørgelser om byggeri efter BR18s vedtagelse er steget med små 300%. 

Med venlig hilsen
Morten Dreyer, DF
Formand for By-, Erhvervs- og Planudvalget

Vi har modtaget: Badehotellets udbygning

Morten Dreyer, der er formand for Dansk Folkeparti i Dragør, har skrevet et debatindlæg om badehotellets udbygning og langvarig...

Vi har modtaget: Urimelig behandling

Søren Troest Petersen beskriver i dette debatindlæg ansøgningen om tilladelse til et anneks, som han mener er urimelig. Jesper...

Opførelsen af en 30 meter lang bade- og kajakbro er i høring.

Vi har modtaget: Kajakbro – fristen for at klage nærmer sig

Kenneth Olsen har indsendt et læserbrev om opførelsen af en kajakbro på Sydstranden. Læs mere

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk