Danmarks lodshistorie – før og nu

Ny hjemmeside fra museumsforening fortæller 345 års lodshistorie med
en udvikling fra årer og sejl til teknologisk, videnbaseret statslodseri

Danmarks Lodsmuseumsforening har lanceret en ny hjemmesider, der er baseret på det mere end 900 sider store værk »Danmarks lodshistorie – før og nu«.

Fra 1684 til 2021 har der eksisteret over 160 lodserier i Danmark. Disse er hovedhjørnestenen i lodshistorien, som beskrives på den nye hjemmeside i alfabetisk rækkefølge fra Agger til Årøsund i både ord og billeder.

På hjemmesiden, der er udviklet af Danmarks Lodsmuseumsforening, er lodshistorien opdelt i 19 kapitler, som alle kan tilgås fra forsiden, så man let kan finde de emner, der har interesse.

300-års-jubilæum

Danmarks lodshistorie begyndte i 1676, hvor Christian 5. befalede seks dragørfiskere at lodse orlogsflåden. Allerede i 1677 lodsede de flåden i den skånske krig – en krig, som Danmark vandt.

Efter otte år uden løn udnævnte Christian 5. i 1684 Dragør Lodseri til Danmarks første kongeligt priviligerede lodseri og lodserne til kongelige lodser. De skulle stadig lodse flåden, men fik nu løn og tilladelse til at lodse handelskibe i Øresund mod betaling.

Senere lodsede lodserne flåden i den store nordiske krig i 1700–1721 og deltog i kaperkrigen i 1807–1814 efter englændernes ran af flåden.

Dragør Lodseri fejrede 300-års-jubilæum i 1984 som Danmarks længstlevede lodseri.

Lodsning var i 295 år – fra 1684 til 1979 – et lovreguleret erhverv, hvor et lodseri var privatejet, og lodserne var halvt tjenestemænd, halvt private næringsdrivende.

Men i 1979 blev lodsloven ændret. Det indebar, at de daværende 30 private lodserier gradvis blev overtaget af et nyt statsejet lodseri, der i 2006 fik navnet DanPilot.

Samme år kunne nyoprettede private, danske lodserier få tilladelse til at lodse til og fra danske havne i konkurrence med DanPilot. Og fra 2016 har private, både danske og udenlandske lodserier i EU også kunnet få tilladelse til transit-lodsning igennem Storebælt og Øresund i konkurrence med DanPilot. Således er Danmarks lodshistorie unik både i dansk og internationalt perspektiv.

Lodsning før og nu

Lodslovgivningen, der strækker fra to regler i 1561 til lodslovgivningen i dag, beskrives i et af kapitlerne på hjemmesiden.

Indtil slutningen af 1900-tallet var lodsning et erhverv, som forudsatte en lodsuddannelse og viden om farvande, søkort og skibe. I dag er lodsning et teknologisk videnerhverv. I dag har Danmark over 60 erhvervshavne – og nutidens skibe kan rumme helt op til 300.000 tons olie. Derfor bruger lodsen avancerede it-systemer, som skal forhindre kollisioner og grundstødninger samt kystforurening fra udslip.

Beskrivelserne af de over 160 lodserier fylder størstedelen af hjemmesiden. Nogle af lodserierne eksisterede i mange år, andre i få år, og de lodsede både i Danmarks farvande, fjorde, åer og havne.

Danmark var fra 1600- til 1800-tallet en stor sømagt med en orlogsflåde, en handelsflåde og danske besiddelser i udlandet.

Lodsningen ved de tidligere danske besiddelser beskrives også på hjemmesiden.

Lodsopgaverne

Lodsopgaverne omfatter havne- og transitlodsninger, »ship to ship«-lodsninger, lodsning efter grundstødninger og forlis, redning efter ulykker, prøveturslodsninger, lodsning af kongeskibet og boretårne samt samarbejde med skibenes multikulturelle besætninger.

Fremtidens autonome skibe er et udtryk for ubemandede (selvsejlende) skibe og skibe styret via avancerede teknologier, som blandt andet menes at gøre sejladsen mere sikker og at kunne optimere logistik osv.

På hjemmesiden vises også, hvordan man i havne med meget avancerede it-systemer automatisk ved brug af vakuum-teknik kan fortøjre skibe til kajen og flytte containere til og fra skibe via ubemandede kraner og selvkørende containerflyttevogne.

Lodsbyen Dragør

Dragør er en rigtig lodsby, for der er ikke andre byer, hvor der har været et lodseri i 337 år.

Først i 300 år med Dragør Lodseri og en lodsstation, et lods-pakhus og et lodstårn og nu med DanPilot, der viderefører lodsningen i Øresund med to lodsbåde og en lodsstation i Dragør Havn.

Lodsbådenes historie dokumenteres af isbåden Mågen fra 1927 og lodsbåden Ravnen fra 1880. Ravnen er netop nu ved at blive restaureret af frivillige fra museumsforeningen. Bådene, der begge var ejet af Dragør Lodseri, vidner om lodsens barske fortid.

Ud for Danmarks Lodsmuseum på Dragør Havn ligger Lodsbåd 202 fra 1982. Den er bygget af aluminium og doneret af DanPilot, der havde udfaset den som lodsbåd. Den er nu blevet veteranlodsbåd – og sejler med gæster, som har lyst til at få et indblik i hvervet som lods.

Et pionerarbejde

Lodshistorien på hjemmesiden er opbygget, redigeret og layoutet af Poul Himmelstrup, der også selv er hovedforfatter af den.

Nutidens og fremtidens lodsning er skrevet i samarbejde med DanPilots lods Ivar Svane, der har lodset over 7.000 skibe.

Ivar Svane beskriver en typisk vagtperiode og DanPilots uddannelse, viden og it-systemer og giver tillige et bud på lodsens rolle i fremtidens skibsfart som superbruger af it, hvor maskinlæring og algoritmer (kunstig intelligens) bliver lodsens nye it-værktøjer.

Starco Grafisk har opsat hjemmesiden, som er sponsoreret af Velux-fonden.

Ingen har tidligere beskrevet lodserhvervet, så der er tale om et pionerarbejde udført over fem år – og historien er skrevet i et sprog, der er let at forstå. Med Danmarks Lodsmuseum, der blev indviet i 2011 – samt en hjemmeside på over 900 sider, der jævnligt vil blive ajourført, har lodsningen nu fået sin helt egen plads i søfartshistorien.

www.danmarkslodshistorie.dk