Den glemte konges nætter i Dragør

Museumleder Søren Mentz har skrevet en omfattende bog om Frederik den 5.’s liv og levned

(Redigeret 17. november kl. 11.)

Af Rasmus Mark Pedersen

Frederik den 5. levede fra 1723 til 1766, og det var en tid, hvor monarken sad solidt på magten i Danmark – men også en tid, hvor nye vinde så småt begyndte at blæse over landet. 

Gads Forlag har netop sendt bogen »Frederik 5. Den elskværdige europæer« på gaden, og titlen fortæller ganske fint om tonen i bogen. Der er ikke lagt op til et opgør med den tidligere konge – forfatteren Søren Mentz har begået en flot, velresearchet og loyal, nogenlunde kronologisk gennemgang af, hvad Frederik den 5. har foretaget i sit liv.

Nogen vil måske kunne huske Frederik den 5., som kongen, hvis buste blev smidt i vandet af en anonym kunstnergruppe fra Kunstakademiet, som kongen selv havde grundlagt. Gruppen kaldte aktionen for en happening og en dekonstruktion af busten, og det skete, fordi de ville »italesætte de måder, hvorpå kolonitiden er usynliggjort«, som DR skrev.

Kongen stod nemlig også i spidsen for de danske øer i Vestindien, hvor slaver udgjorde arbejdskraften, og hvor Danmark for alvor udnyttede øerne og slaverne i de 20 år, han var konge, frem til sin død. 

Loyal fortælling

Søren Mentz, museumsleder på Museum Amager, begynder sin bog med at fortælle om gipsbusten. Han indrammer Frederik den 5. som en af Danmarks glemte konger, og generelt har han holdt sproget i bogen som en kærlig omtale af hovedpersonen.

»Spørgsmålet er, om vi overhovedet kender Frederik 5. godt nok til at placere et ansvar for historiens ugerninger på hans skuldre. Måske var han selv et offer for et brutalt system, indespærret i et gyldent bur og sat til offentligt skue, inden den rematerialiserede buste endelig frigjorde mennesket fra monarken,« spekulerer forfatteren. 

Kongen, som regerede Danmark i enevældens absolutte storhedstid, var altså muligvis uden hverken magt til at gøre noget ved de forhold, som mange af borgerne i hans rige led så læsterligt under, lader forfatteren forstå.

På samme måde bliver det både beskrevet, hvordan han elskede sin kone højt, og hvordan han levede en paralleltilværelse med mange elskerinder og sadistiske tendenser. 

Søren Mentz formår altså at give en ganske spændende indgang til bogen om kongens liv – men forfatteren har  også en beklagelse: Der er meget få personlige overleveringer fra kongen, så det har været svært at komme ind til mennesket Frederik. Derfor er der en tendens til, at bogen mere omhandler monarken Frederik den 5. end selve personen bag.

Heldigvis har forfatteren fundet en del breve i Storbritannien, og via disse gives læseren yderligere mulighed for at fælde sin egen dom over paradokset Frederik den 5., men det vil være synd at afsløre for mange detaljer her.

Til gengæld er det værd at nævne, at Dragør og Amager optræder et par gange i kongens historie. 

Da kongen i 1743 forberedte sig til ægteskab med prinsesse Louise af Storbritannien, gik vejen tilfældigvis forbi Dragør. 

Blæst inde

Kongen skulle rejse til Slesvig med skib, men vejret drillede, og derfor måtte den aldeles utålmodige monark og hele hans følge blive et par dage i Dragør Havn.

Allerede dengang var byens indbyggere gode til at løbe med sladder. I Dragør opstår historien om »pæne Grith«, der under opholdet blev forført af »en kongelig person« – og efterfølgende fødte et barn uden for ægteskab.

Spørgsmålet er for det første, om det var sandt, og for det andet, om faderen var den unge kronprins. Men da overleveringerne ikke er mange, gives svaret herpå desværre ikke i bogen.

Amager-brylluppet

I andre tilfælde er også Amager og hollænderbøndernes traditioner nævnt. 

Ved fejringen af 300-året for den oldenburgske kongeslægt blev der slået katten af tønden til hest på slotspladsen i 1749. Måske fordi kongen året før valgte at deltage i et Amager-bryllup i Tårnby Kirke?

Han havde øjensynligt ikke nogen forbindelse til brudeparret, men mindst en af de to elskende var under 18 år – så der var behov for et kongebrev for at få det til at ske. Det leverede kongen personligt i selskab med en købmand, der gerne ville vise øen frem. Således deltog kongen altså i både bryllup og den efterfølgende fest, hvor adskillige hollandske traditioner blev vist frem – blandt andet den såkaldte æggedans, hvor man danser rundt med et æg på foden. 

Kongen fik endda undervejs i festen sendt besked ind til Amagerport, at den skulle holde åbent hele natten, så selskabet kunne komme tilbage, når det passede dem.

Senere havde han nær mistet livet i en krudtulykke på øen – dette må man erhverve bogen for at læse mere om.

Søren Mentz skriver i et levende sprog og har fundet frem til mange finurlige detaljer, der også gør bogen værd at læse for andre end fagfolk. Den er desuden rigt illustreret taget i betragtning af, at fotografiet først blev opfundet langt efter kongens levetid.

Bogen formår at nuancere billedet af Frederik den 5. – både som menneske og monark – og viser ganske godt, hvordan han balancerede det at være folkekær, sadistisk, berejst, alkoholiker, slavekonge og visionær på en gang. 

»Frederik 5. Den elskværdige europæer« sælges på Amagermuseet i Store Magleby, hvor det under julemarkedet i øvrigt også vil være muligt at få bogen signeret af forfatteren. Se museets åbningstider i annoncen andetsteds på side 5.