Før fastelavn i borgerforeningen
Ikke mindre end 114 medlemmer af Dragør Borgerforening mødte mandag den 5. februar op til foreningens traditionsrige mandagsmøde, der denne dag handlede om fastelavstraditionerne i på Sydamager.
Borgerforeningen havde til dette specielle møde inviteret hele to foredragsholdere, nemlig Chytia Bech og fastelavnsrytter Christian Hansen.
Mange genstande
Chytia Bech – der også bliver kaldt »Sytte« – havde medbragt sin meget store personlige samling af fastelavnsting, som relaterer sig til tøndeslagning til hest i Ullerup, Dragør og Store Magleby. I hendes samling er der køller, veste, snekketøj, hatte, tønder og meget andet.
Chytia Bech fortæller selv, at hun altid har været en hestepige – og hun har en fortid som kusk på skraldevogne.
Christian Hansen var iklædt noget, der minder om rytternes dragt fra selve fastelavnsridiningen; ridebukser, en over 70 år gammel vest, som han har arvet fra sin onkel, og dertil en almindelig hvid skjorte, og den var ikke en af de stivede, der ellers bruges på selve dagen.
Også Christian Hansen havde medbragt forskellige remedier.
Lang forberedelse
De mange medlemmer af borgerforeningen fik et eventyrligt indblik i hele det store apparat, der skal til, for at fastelavnsridning og tøndeslagning kan gå op i en højere enhed.
Forberedelserne starter allerede den første søndag efter jul, hvor de tre bestyrelser for Dragør Fastelavnsforening, Vennekredsen for Store Magleby og Ullerup Selskabelige Skytteforening holder møder.
Samtidig begynder man rideøvelserne, hvor der rides i grupper – både for at vænne hestene til at følges ad, men også for at nye ryttere kan vænne sig til gruppen og finde sin hest i rækken.
Royal interesse
Hvis man tror, det kun er borgerne i Store Magleby, Dragør og Ullerup, der har nydt godt af de flotte optog gennem tiderne, tager man fejl.
Der har i hundrede af år været kongelig bevågenhed. Helt tilbage i 1663, da Frederik 3. og Dronning Sophie Amalies datter, Anne Sophie, skulle forloves, blev hollænderne bestilt til at vise deres fastelavns skikke på Slotspladsen i København.
I 1690 kom Christian 5. til Store Magleby, og i 1771 var det Christian 7. med Dronning Caroline Matilde og Struense, der kom på besøg i Store Magleby. Christian 10. var en hyppig gæst. Han var på besøg hele ni gange i alt.
Senest var der besøg fra Dronning Margrethe og Hollands Prinsesse Beatrix i 2022, da 500-året for hollændernes ankomst blev fejret. De kongelige gæster blev her modtaget af fastelavnsrytterne ved indkørslen til Store Magleby. Dette var aldrig nogensinde sket før i historien og var derfor helt unikt.
Kønsopdeling
I dag ved de fleste i Dragør, hvor og hvornår der rides. Fastelavnssøndag ridder fastelavnsoptaget ned til Blushøj, hvor der slås af tønden. Her er det både kvinder og mænd, der deltager.
Dagen efter foregår tøndeslagningen på det Hovedgaden i Store Magleby – men her er det kun mænd, der må ride.
Hvor længe denne opdeling af kønnene kan holde, er der ingen, der ved.
Førhen blev der redet for de gifte og senere for de ugifte. Denne adskillelse ophørte i 1958, hvor de to optog, der også dengang udelukkende bestod af mænd, blev slået sammen.
Som afslutning på fastelavnen bliver der holdt efterfester. Den første af disse er i Store Magleby en uge efter fastelavn. I Dragør bliver der festet en uge senere, mens rækken af efterfester afsluttes i Ullerup tre uger efter fastelavn.