Fokus på foreningslivet i Dragør:

En fest med fjerbolden

Som mange andre sportsklubben kæmper Dragør Badminton med at få især ungdommen tilbage efter coronapandemien. Foto: Rasmus Mark Pedersen.
Som mange andre sportsklubben kæmper Dragør Badminton med at få især ungdommen tilbage efter coronapandemien. Foto: Rasmus Mark Pedersen.

Af Rasmus Mark Pedersen

Dragør Badminton samler børn og unge til leg og kamp med ketsjer og fjerbold. Klubben har fået en ny leder af ungdomsafdelingen, der ihærdigt forsøger at engagere flere i en af landets stolte sportsgrene.

Det kommer dryssende med børn og unge til Hollænderhallen denne tirsdag eftermiddag, hvor træningssæsonen begynder. 

Det er tydeligt at se, hvem der skal til badminton – taskerne til ketsjerne ser bare anderledes ud, end den almindelige sportstaske.

Dragør Badmintons ungdomsformand, René Bomholt, sidder i de bløde stole foran Hollænderhallens lukkede café og er klar til at fortælle om, hvordan det går i den hæderkronede klub.

»Vi har cirka 60 unge meldt til på tre forskellige hold, der træner to gange om ugen. De er nogenlunde ligeligt delt op i begyndere, øvede og så turneringsholdet, der tager ud og spiller kampe mod andre klubber,« fortæller han indledningsvist. 

René Bomholt er ny ungdomsformand i Dragør Badminton. Foto: Rasmus Mark Pedersen.
René Bomholt er ny ungdomsformand i Dragør Badminton. Foto: Rasmus Mark Pedersen.

Stort forældreengagement

René Bomholt arbejder til daglig som konsulent, men i januar i år blev han også leder af ungdomsafdelingen i Dragør Badminton. Han har derfor ansvaret for, at de 8–16-årige badmintonspillere trives i klubben.

»Det er første sæsonstart, hvor jeg står for det, og vi har primært fokus på at få forældrene mere med – og det går faktisk ret godt,« forklarer ungdomsformanden.

Der er nemlig kun ham og to andre i ungdomsudvalget, så forældrenes hjælp er nødvendig, for at det kan løbe rundt. Men hvor man i andre sportsklubber beder forældrene om at være trænere, så er det ikke tilfældet i Dragør Badminton.

Forældrene skal altså ikke frygte at stå og skulle undervise i noget, de slet ikke har styr på. Det er de mere praktiske ting, som forældrene skal tage sig af.

»Det er sådan noget som at køre spillerne til kampe, at holde styr på, hvem der spiller hvor – og så at få meldt resultaterne ind,« fortæller ungdomsformanden.

Metoden til at få forældrene på banen har været et simpelt spørgeskema inden sæsonstart. Her har de kunnet tilkendegive, om de havde lyst til at hjælpe til.

»Vi har heldigvis fået ret mange positive tilkendegivelser, så opgaven er bare at få aktiveret forældrene,« forklarer René Bomholdt.

50 års historie

Dragør Badminton har i år 50 år på bagen, og klubben har oplevet både storhed og armod.

Nu er klubbens ungdomsafdeling i en opbygningsfase, som René Bomholdt beskriver det: »Vi har lige som alle andre sportsklubber et efterslæb efter corona. Det handler om at få ungerne ud af værelset og ned i hallen igen,« siger han.

Indtil videre går det meget godt. Sæsonen er i hvert fald startet med en masse liv i hallen, men ungdomsformanden håber, at der over årene kommer flere ældre spillere.

Ungdomsafdelingen dækker egentlig over børn og unge mellem 8 og 16 år. Men de ældste årgange har klubben ikke helt fat i lige nu. Derfor handler en del af arbejdet om at holde spillerne i klubben.

»Hvis man er for god og bliver gammel nok, så er det mere attraktivt at spille andre steder på øen, og så mister vi dem. Og selvfølgelig vil vi altid miste nogen, da der vil være bedre klubber længere inde på øen med egne haller, men vi gør, hvad vi kan, for at resten bliver her,« siger René Bomholt.

Mere fællesskab

Et af redskaberne til fastholdelse er at bygge et større fællesskab op omkring sporten. For badminton er i princippet en individuel sport, hvor man selv tilmelder sig de turneringer, man har lyst til at spille. Men dette forsøger ungdomsformanden at lave om på:

»Vi prøver at koordinere det og engagere nogle forældre i at tage med ud til nogle turneringer. Sådan at man gør det fælles – og hepper lidt på hinanden,« siger han.

En anden måde at skabe fællesskab er at spille holdkampe. Her tager fire spillere ud sammen og møder en anden klub. De spiller så en singlekamp hver og to doublekampe.

»Det giver også et sammenhold, at man pludselig er sammen mod nogle af de andre. Vi tager typisk to holdkampe på sådan en weekenddag – for så får alle spillere fire kampe  – suppleret med en brikjuice og et æble,« siger han med et smil.

Men man kan ikke komme udenom, at badminton er en individuel sport og dermed også tiltrækker nogle andre unge, end fodbold eller håndbold gør.

»Det tiltrækker selvfølgelig dem, der ikke nødvendigvis kan lide det pres, der er ved at spille på et hold. I badminton må du gerne »fucke up«, fordi det går ikke ud over andre, end dig selv. I det daglige er det kun dig selv, du kæmper imod. Det tror jeg, der er nogle børn, der trives bedre med,« fortæller René Bomholdt.

Kompliceret rangliste

Men det er selvfølgelig et tveægget sværd – netop fordi klubben også ser fællesskabet som en måde at holde på spillerne. Det hårde ved badminton kan jo godt være, hvis man møder en, der bare er for god.

Men det prøver sporten at undgå ved at have et sindrigt ranglistesystem, så man i hvert fald i singlekampe bliver matchet med en kvalificeret modstander.

»Du bliver rangeret på den samme liste som Viktor Axelsen. Så du kan se: Nå, men der er så 14.000 pladser op til at være den bedste ... Det foregår helt mekanisk, hvor du får point og bliver rangeret efter, om du slår dem, du burde slå, eller taber til dem, der ligger under dig,« forklarer René Bomholdt.

Systemet har den fordel, at man på den måde bliver matchet med en nogenlunde lige modstand, og det giver nogle spændende kampe.

»Hvis du spiller badminton i nogle år, så spiller du dig god med de samme spillere. Så du ender med at have en ærkemodstander, der følger dig. Det giver nogle ikoniske kampe, synes vi i hvert fald i familien – så tænker man: Åh, det er ham der fra Farum – igen,« siger han og griner.

Alle er velkomne

Badminton kan også være berigende på andre planer, fordi klubben prøver at udvikle de bedste spillere, så meget som muligt.

»Nogle af vores bedre og ældre spillere bliver så trænere og hjælpetrænere og kommer på kurser i det. Både i de tekniske og taktiske ting, men også det mere pædagogiske – så det er også noget af det, vi giver til dem, der har lyst og evner til det,« forklarer han.

René Bomholt håber, at endnu flere har lyst til at have en fest med fjerbolden. Og så håber han at udvikle ungdomsafdelingen, således at fællesskabet bliver tydeligt, samtidig med at sporten ikke mister de individuelle kvaliteter.

»Vi har tidligere taget på en opstartstur til en anden hal i starten af sæsonen. Det håber jeg, vi kan gøre igen til næste år,« siger han.

Foreningernes dag

Dragør Badminton deltager ligesom en lang række andre af kommunens foreninger i Foreningernes Dag på fredag, den 29. september.

Her kan man komme og sige hej, hvis man har lyst til at prøve kræfter med ketsjer og fjerbold – eller en af de mange andre sportsgrene, der denne dag er repræsenteret; eksempelvis fodbold, basket, rugby, tennis, fægtning, cykling eller svømning.

Arrangementet foregår i Hollænderhallen mellem kl. 15 og 18, hvor der er åbent hus med popcorn og slush-ice til børnene samt kaffe og kage til de voksne.

Ud over at møde klubberne vil der også være uddeling af mesterskabspriser for 2022, Handicapprisen 2023 og Sports- og Kulturprisen 2022.

Hvis man ikke har mulighed for at komme forbi på fredag, kan man også bare tage kontakt til Dragør Badminton, og så lover René Bomholt, at de vil stå klar med åbne arme til næste træning.

Se mere om Foreningernes Dag i annoncen på side 7.

I Dragør Badminton spilles også holdkampe. Foto: Rasmus Mark Pedersen.
I Dragør Badminton spilles også holdkampe. Foto: Rasmus Mark Pedersen.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk