Søren Mentz vinder for sin bog »Frederik 5. Den elskværdige europæer« bogprisen Årets Historiske Bog 2023. Fotos: Museum Amager.
Søren Mentz vinder for sin bog »Frederik 5. Den elskværdige europæer« bogprisen Årets Historiske Bog 2023. Fotos: Museum Amager.

»Frederik 5.« vinder pris

Søren Mentz vinder prisen for årets historiske bog

Der var flot hæder til Søren Mentz under arrangementet Historiske Dage, der blev afholdt i Øksnehallen sidste weekend. Det var nemlig hans seneste udgivelse »Frederik 5. Den elskværdige europæer«, der lørdag den 9. marts efter en læser afstemning blev kåret til Årets Historiske Bog 2023.

Søren Mentz, der er museumsleder på Museum Amager, er glad for at vinde prisen.

»Det er en store ære at vinde prisen for årets historiske bog i år, hvor feltet af nominerede var meget stærkt,« lyder det fra vinderen.

Han sender samtidig tak for den opmærksomhed og interesse, konkurrencen skaber for den historiske bog.

»Det er vigtigt. Uden læsere er der hverken forfattere eller historiske bøger,« siger Søren Mentz til Dragør Nyt.

Ud over den flotte ære, det er at vinde prisen, er der også 20.000 kr. til vinderen.

Læserafstemning

Det er Dansk Historisk Fællesråd, der står for uddelingen af årets historiske bog.

Fem bøger blev tidligere på året af en komité bestående af fagpersoner nomineret til prisen. Og efterfølgende har læserne så kunnet stemme på deres favorit på listen.

»Frederik 5. Den elskværdige europæer« endte med at få 30% af stemmene ved afstemningen, mens Anders Ravn Sørensens og Benjamin Asmussens bog »Maleriets forbandelse. Jagten på et kunstværk og dets ejere« kom på andenpladsen med 23%.

På de efterfølgende pladser kom Julie Andersen-Møl-gaards »Turen gik til Vesttyskland. Danske turister i Vesttyskland 1949–1970«, Silvia Goldbaum Tarabinis »Danske jøders liv og død i Theresien-stadt« samt Claus Møller Jørgensens »Trykkefrihed. Nationalitet og politik i dansk guldalder«.

TM

Under »Historiske Dage«, der afholdes i Øksnehallen i København, bliver Søren Mentz’ bog »Frederik 5. Den elskværdige europæer« kåret som Årets Historiske Bog 2023. Foto: Museum Amager.
Under »Historiske Dage«, der afholdes i Øksnehallen i København, bliver Søren Mentz’ bog »Frederik 5. Den elskværdige europæer« kåret som Årets Historiske Bog 2023. Foto: Museum Amager.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk