Besættelsestidens glemte ofre.
Besættelsestidens glemte ofre.

Graverboligmøde

Besættelsestidens glemte ofre

Torsdag den 29. februar kl. 9.30 gæster journalist og forfatter Tim Panduro Store Magleby Kirkes graverboligmøde med sit foredrag om nogle af besættelsestidens glemte ofre. 

Med udgangspunkt i bogen »De asociale – kz-lejrenes glemte danskere«, som er skrevet af forfatter Maya Schuster og Tim Panduro selv, vil foredragsholderen sætte fokus på ofrenes manglende anerkendelse og deltagelse i historien om besættelsestiden.

I efteråret 1944 indledte tysk politi en usædvanlig jagt. Målet var de såkaldte asociale og vaneforbrydere; en broget flok af sortbørshandlere, småkriminelle og drukkenbolte samt ustraffede, der var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, eller folk, som havde lagt sig ud med tyskerne. Flere tusinde blev arresteret, og over 400 af dem blev sendt i koncentrationslejr, hvor de døde i et enormt antal. 

I sit medrivende foredrag vil Tim Panduro blandt andet komme omkring nogle af de deporterede fra Amager, som blev arresteret under de store razziaer, der fandt sted i københavnsområdet.

Gratis adgang. Se også annoncen på side 6.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk