Solcellerne på taget af TG er nu taget i brug. De forventes i fremtiden at stå for produktion af cirka 25% af skolens strømforbrug.
Solcellerne på taget af TG er nu taget i brug. De forventes i fremtiden at stå for produktion af cirka 25% af skolens strømforbrug.
Rektor Mikkel Harder Sørensen holder tale i TG’s multihal.
Rektor Mikkel Harder Sørensen holder tale i TG’s multihal.

Grøn energi på TG

Solen skinnede over solcellerne på taget af multihallen, da Tårnby Gymnasium & HF (TG) fredag den 4. maj kunne fejre, at de nyopsatte solceller kunne tages i brug. Nu og i fremtiden vil de generere cirka 25% af skolens strømforbrug.

Dagen begyndte med fællessang i multihallen, inden rektor Mikkel Sørensen bød velkommen og rettede en stor tak til skolens engagerede lærere og elever, som, han fortalte, gennem flere år havde arbejdet hårdt for at gøre TG til en grønnere og mere bæredygtig skole. 

Solcellerne og den endnu grønnere profil er blevet til gennem nye samarbejder med eksterne partnere, som har hjulpet til med at realisere drømmen.

Tårnbys borgmester, Allan Andersen (S), fik efterfølgende ordet. Han fortalte, at han er glad for, at TG er med at til at gøre Tårnby Kommune til »mulighedernes kommune«. 

Borgmesteren sagde også, at den grønne omstilling ligger kommunen stærkt på sinde, og at TG er en stærk medspiller i målet for nedbringelse af CO2-udledningen. 

UNESCO-skole

Da TG for nylig havde opnået at blive optaget som en UNESCO-verdensmålsskole, gav dagens begivenhed anledning en dobbeltfejring. Således blev optagelsen også markeret af både borgmesteren og UNESCO-repræsentant Honar Abdollahi, som bød TG velkommen i det store fællesskab af skoler fordelt over hele verden. 

Ud over disse fine taler sørgede et TG-band også for et fint musikalsk indslag. De spillede nemlig som en smuk hyldest til naturen og vandet, som omkranser hele øen Amager, Lis Sørensens »Verden er i farver«. 

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk