Fotos: TorbenSender.
I sidste uge tilbragte alle 7.–9.-klasserne i Dragør en skoledag på bryllupsfest som i 1700-tallet.
Eleverne dystede i kampen om et gavekort til klasse-kassen mod hinanden i gamle lege, historisk viden og samarbejde.
Det årligt tilbagevendende historieløb for udskolingen løb i sidste uge af stablen i Store Magleby – i år i en særudgave i anledning af 500-års-jubilæet for den hollandske indvandring til Amager og oprettelsen af »Hollænderbyen« i Store Magleby.
I år var alle eleverne inviteret til bryllupsforberedelser og -fest.
I 1759 skete der nemlig en skelsættende begivenhed for hollænderne i Store Magleby. Et bryllup, hvor schouten, den lokale, hollandske foged i byen, giftede sig med en pige fra Sundby. Med det bryllup åbnede Hollænderbyen sig for det omkringliggende samfund og gjorde det muligt for andre – uanset stand – at gifte sig uden for lokalsamfundet.
Gennem historieløbet skulle elever fra udskolingen i Drag-ør vække historien om dette skelsættende bryllup til live.
Eleverne skulle spille rollerne som bryllupsgæster og i fællesskab pynte og danse gennem æresporten, handle bryllupsgaver hos købmanden på Amagermuseet, oversætte vielsesritualet fra hollandsk, få styr på kronologien bag den hollandske indvandring, lege gamle festlege, klædes på til fest i amagerdragter og meget mere.
Tirsdag, onsdag og torsdag dystede udskolingsklasserne fra hver skole om 2.000 kroner til klassekassen.
»Den røde tråd i fortællingen om brylluppet gør det nemmere for eleverne at huske lokalhistorien,« fortæller historiker Christian Aagaard fra Museum Amager.
Og der var da også gjort en indsats for at vække historien til live. Medarbejdere og frivillige var for at gøre oplevelsen så autentisk som muligt for eleverne trukket i kjoler og forklæder, skjorter og hatte for at spille gæster og købmænd ude ved posterne.
I dagens anledning var museumsleder Søren Mentz trukket om bag købmandsdisken for derfra at kunne fortælle røverhistorier om de gamle genstande på disken.
Hvad brugte man for eksempel den fine morter i messing til? Var det mon et toastmasterredskab, man brugte til at slå på for opmærksomheden ved de store fester – en klokke, der blev ringet med gennem byen, når parret var på vej mod kirken – eller brugte man den til de sjældne og dyre krydderier i køkkenet?
Der var mange forskellige bud og teorier i spil fra de unge på de mange røverhistorier, og selvom det ikke var alle de voksne, der ville indrømme det, var der også udbredt tvivl om, hvorfor de døde egentlig skulle have fødderne forrest, når du skulle igennem dødedøren.
Bagefter skulle de unge diskutere dilemmaer: Hvor skulle parret bosætte sig? Store Magleby eller Sundby? Hvad var fordelen og ulemperne?
En tredje post i løbet var danseposten. Her måtte klasserne stille op i par, så drengene kunne tage pigernes hænder, og de sammen kunne lære den fælles dans, som de som afslutning på dagen skulle danse gennem æresporten. Ventetiden og transporten mellem posterne i løbet af dagen blev af flere hold brugt til at øve trinene igen og igen – længe efter at danseposten var forbi.
Hver morgen startede Historieløbet i Store Magleby Kirke, hvor historiker Christian Aagaard fortalte om den hollandske indvandring. Gitte Turin, der er præst i kirken, fortalte om vielsesritualet. Herefter sendte Martin Sleimann fra Dragør Ungdomsskole eleverne af sted mod dagens første poster.
Historieløbet sker et samarbejde imellem bibliotek, ungdomsskole, lokalarkiv, Museum Amager og Store Magleby Kirke.
CL
Fotos: TorbenSender.