Fra sidste års høstgudstjeneste i St. Magleby Kirke. Arkivfoto: TorbenStender.
Fra sidste års høstgudstjeneste i St. Magleby Kirke. Arkivfoto: TorbenStender.

Høstgudstjenste

St. Magleby Kirke og Amagermuseet afholder søndag den traditionsrige høstgudstjeneste

Søndag den 12. september er det igen tid til at fejre høsten i St. Magleby Kirke.

Kirkerummet vil, som traditionen foreskriver, være pyntet med blomster, korn og grøntsager.  Og igen i år deltager lokale iført den traditionelle amagerdragt.

Efter gudstjenesten, der begynder kl. 10, byder meninghedsrådet på frokost.

Børnehøstgudstjeneste

Der er igen i år en helt særlig festlig børnehøstgudstjeneste for børn og deres familier. Denne begynder kl. 12, og også her følger kirken op med at byde på en – nu børnevenlig – frokost.

Når aktiviterne i kirken er overstået, tager Amagermuseet over. Alle deltagere i børnegudstjenesten får nemlig udleveret en billet, der giver dem gratis entré til Amagermuseet, hvor lokale iført de fine amagerdragter nok en gang viser sig frem.

På museet venter en »sporleg«, der vil føre gæsterne rundt på museets område.

Stuerne på den gamle museumsgård vil i dagens anledning være smukt udsmykket med buketter af dahliaer fremavlet af de lokale gartnere.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk