Indsamling til Alzheimerforening

I Dragør var fem personer lørdag den 24. september ude for at samle ind til Alzheimerforeningen og dens forskning mod demens.

De fem indsamlere opnåede sammenlagt at samle 7.047,50 kr. ind – et beløb, der ifølge Jørgen Frederiksen, der har stået for den lokale indsamling, stemmer fint overens med andre byers. Indsamlingsresultaterne har i år ligget imellem 7.000 og 11.000 kr.

Jørgen Frederiksen vil gerne herigennem sende en stor tak til indsamlerne og alle de mange, der valgte at støtte en god sag.

Alzheimerforeningen afholder indsamling igen næste år – lørdag den 23. september – og Jørgen Frederiksen oplyser, at han dér atter vil være koordinator – samt at man allerede nu kan melde sig som indsamler ved at ringe til ham direkte – på tlf.nr.: 22 53 49 76. 

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk