Loussine Azizian.
Loussine Azizian.

Kirkekoncert

I Store Magleby Kirke er der søndag den 2. oktober kl. 16 kammermusikkoncert.

Til koncerten, der vil have fokus på de barokke satsformer ciacona og passacaglia, spiller Loussine Azizian på violin og kirkens organist, Erik Kolind, på orgel. Musikken er, ud over fortolkning af værker af blandt andre Purcell, Vitali og Pachelbel, Bachs to mesterværker »Chaconne i d-mol« for solo-violin samt »Passacaglia i c-mol« for solo-orgel. 

Koncertformen vil basere sig på en fast ostinatfigur – et gentaget motiv, der bringes i værkets dybest klingende stemme. Musikkens øvrige stemmer udvikles herover, og udførelsen kan således ses som en disciplin i at finde et stort antal variationsmuligheder i et ganske enkelt udgangspunkt.

Store Magleby Kirke vil byde på en forfriskning efter koncerten, og der vil være mulighed for at hilse på solisterne.

Gratis adgang.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk