Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.
Åbent hus på St. Magleby Brandstation. Foto: Hans Jacob Sørensen.
Åbent hus på St. Magleby Brandstation. Foto: Hans Jacob Sørensen.
Drag­ør Ungdomsskole bød på et væld af aktiviteter omkring Det Maritime Hus.
Drag­ør Ungdomsskole bød på et væld af aktiviteter omkring Det Maritime Hus.

Kulturnat i Dragør

Af Birgit Buddegård

Dragør Kulturnat vendte efter aflysningen sidste år på grund af coronapandemien i fredags tilbage. 

Der blev i den grad taget revanche med en kulturnat med et imponerende stort antal arrangementer. Også vejrguderne viste sig velvillige, så de mange deltagere kunne nyde en lun og vindstille septemberaften.

Som noget nyt var der i år også arrangementer i Store Magleby. Blandt andet med oplæsning og hygge for børn på biblioteket. Musik- og Kulturskolen bød på små koncerter med opera, og på Amagermuseet kunne man blandt andet overvære art-talk med kunstneren Iben Dalgaard, hvis nyeste udstilling »Bygone 2« er blevet til sammen med Dragør-brodøserne – en udstilling, der også kan ses på museet.

På Store Magleby Brandstation holdt man åbent hus. Det tog kegler hos de mange små, der iført røde brandhjelme klart så sig selv som kommende brandkadetter. 

I Dragør by og havn var der også utallige arrangementer, blandt andet kunne man opleve Dragør Fort indenfor og mærke historiens vingesus samtidig med, der var smagsprøver på vin og rom.

GuZen havde mange gæster, der efter en tur i den varme sauna hoppede i vandet for at køle af, og også Det Maritime Hus bød på mange oplevelser. Blandt andet en tur på vandet i en såkalt »water-ball«, kanoture, klatrevæg og ture med en hurtiggående motorbåd. 

Stemningen i byen var hyggelig og afslappet – og der var godt besat på byens restauranter og caféer – også udendørs i den lune aften.

Det er desværre umuligt at omtale alle de spændende arrangementer, men lad billederne tale, og se – eller gense – en dejlig Dragør-aften.

En del af byens butikker valgte at udvide åbningstiden og deltage i kulturnatten – herunder også Drag­ør Optik, der bød på forfriskninger til gæster og kunder. Foto: Hans Jacob Sørensen.
En del af byens butikker valgte at udvide åbningstiden og deltage i kulturnatten – herunder også Drag­ør Optik, der bød på forfriskninger til gæster og kunder. Foto: Hans Jacob Sørensen.
Fægtning på Badstuevælen, hvor medlemmer fra Aramis viste deres færdigheder. Foto: TorbenStender.
Fægtning på Badstuevælen, hvor medlemmer fra Aramis viste deres færdigheder. Foto: TorbenStender.
De frivillige fra Danmarks Lodsmuseumsforening var også klædt ud. Foto: TorbenStender.
De frivillige fra Danmarks Lodsmuseumsforening var også klædt ud. Foto: TorbenStender.

Fotos: TorbenStender, Hans Jacob Sørensen og andre.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk