Låner 15 mio. kr. for at spare penge

Kommunalbestyrelsen har godkendt, at Dragør Kommune i år optager lån. Pengene skal bruges til at formindske betaling af høje renter på kommunens kassekredit

Af Rasmus Mark Pedersen 

15,2 mio. kr. vil rulle ind i kommunekassen. Ikke permanent – men bare som et lån i år. Formålet? At spare penge.

Ved første øjekast kan det virke ulogisk: Hvordan kan det at låne penge føre til besparelser? 

Svaret findes i rentebetalingen for henholdsvis lånet og for kommunens kassekredit.

Politikerne vælger at låne penge for at forbedre kommunens likviditet – altså dens evne til at have kontanter til rådighed til daglig drift og uforudsete udgifter.

Med de ekstra 15,2 mio. kr. i kassen styrkes likviditeten betydeligt, så den løbende betaling af regninger og lønninger ikke får kassebeholdningen i minus med et tocifret millionbeløb, hver gang det er lønningsdag.

Sydmamagerlisten imod

Beregninger fra administrationen viser, at det værste minusbeløb over året ville være på omkring 20 mio. kr., men med optagelsen af lånet, så vil det i stedet for kun være 4–5 mio. kr., der skal betales den høje kassekreditrente af.

I politikernes behandling af sagen i Økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen nævner administrationen ikke, hvad renteniveauet er for henholdsvis kassekreditten og det optagede lån. Men man må forstå, at det er en klar bedre forretning for kommunen med lånet. 

Der var stort set enighed om beslutningen – kun Sydamagerlisten var imod. 

Hvorfor låner man så ikke også for de sidste 4–5 mio. kr., kunne et naturligt spørgsmål være. 

Og svaret skal sandsynligvis findes i, at kommunen kun må låne penge til bestemte ting. Staten har nemlig lagt begrænsninger på kommunernes låneoptag, og derfor skal kommunerne godtgøre nogle bestemte formål i budgettet, som pengene kan gå til. Dermed bliver der frigivet penge, der så kan bruges til at dække ind for kassekreditten.

Så kommunens økonomiafdeling har siddet og kigget efter årets udgifter til energiforbedringer i kommunale bygninger, renovering af signalanlæg, indførelse af fjernvarme i kommunens bygninger og inddækning af manglende ejendomsskatter – hvor energirenoveringerne er klart den største post.

Her har embedsfolkene fundet udgifter for 3,6 mio. kr. mere, end det var budgetteret med for 2024, og dermed oplever kommunen en lille forbedring af økonomien, da rentebetalingerne ser ud til at blive en anelse lavere, end de er budgetteret med.

Socialdemokratiet, Konservative og Venstre har i deres budgetaftale lagt vægt på, at kommunen skal spare yderligere penge op, så likviditeten forbedres. På den måde vil kommunen måske om nogle år helt kunne undgå at skulle optage den her slags lån.