Ny halleder med ambitioner

De kommunale idrætsanlæg har fået ny leder – med nye visioner

Af Rasmus Mark Petersen

I foråret tiltrådte Lazo Milojevic som leder af Dragør Kommunes idrætsanlæg. Dragør Nyt har sat ham i stævne for at høre om hans visioner for jobbet og Dragør – om hans tid som verdensmester, hvordan svømmehallen skal bruges meget mere, om katteudstillinger samt om røde romkugler i Dragør Søbad.

Det er med en vis stolthed, Lazo Milojevic viser rundt i Hollænderhallen. Specielt det kæmpemæssige rensningsanlæg i kælderen, der holder svømmehallen i gang, er et imponerende syn. To gange fire kæmpe tanke, som vandet bliver filtreret igennem. Alt står snorlige.

Ligesom rækkerne af prøvetagningsresultater – hvor personalet måler vandkvaliteten og skriver dem ned i en fælles mappe – også står skarpt. Og det er måske sigende for den nye leder af Hollænderhallen, Dragør Søbad og Kongelundshallen: Det skal helst stå snorlige. Der skal være rene linjer og klare aftaler – sådan trives alle bedst i et samarbejde.

Kajakmesteren

Oprindeligt kommer Lazo Milojevic fra et elitesportsmiljø. Da han var ung, var han på Jugoslaviens juniorlandshold i kajak. Ikke sprintkajak, som er det, vi primært kender herhjemme, hvor man med sin pagaj bare skal hurtigst fra start til mål. Nej, han blev juniorverdensmester i foskajak eller whitewater-kajak, som det også kaldes. Her bliver kajakroeren sendt ned af en buldrende å med masser af strøm, hvor en række porte skal passeres. Det hele foregår på tid, så man skal selvfølgelig så hurtigt igennem som muligt. Men missede porte tæller til gengæld ned – og det er specielt svært, når nogle af portene skal passeres nedefra og op mod strømmen.

Historien om verdensmesterskabet skal hives lidt ud af Lazo Milojevic, for: »Jeg er ikke så god til at prale,« griner han. Så kommer tungen mere på gled, når han skal fortælle om resten af hans vej fra Makedonien til Dragør. Han blev forelsket i den kvinde, som han i dag bor med i Roskilde. Sammen har de tre børn, to katte og en hund. Kajakkarieren blev gradvist droppet efter Jugoslaviens fald – og efter at have studeret idræt på universitetet i Skopje, så blev det til en uddannelse i erhvervsøkonomi på Frederiksberg.

I studietiden var Lazo Milojevic livredder i alle de københavnske svømmehaller, og på den måde fik han arbejdet sig op i det kommunale system, hvor han har været chef for Østerbro Svømmehal og havnebadene i Københavns Kommune.

Karrieren har også budt på stillinger såsom elitechef i det danske kajakforbund og senest teamchef i jobcenteret i Faxe. Men arbejdet med idrætsfaciliteter trak i ham igen, og derfor ansøgte han om stillingen i Drag-ør Kommune. Han kendte allerede til byen som et lille, idyllisk samfund, hvor ressourcestærke borgere dyrker deres traditioner.

»Det er en kommune, der værdsætter sine idrætsfaciliteter, og det tiltalte mig. Jeg så potentialet i at skabe en positiv forskel og udnytte idrætsanlæggene bedre end hidtil,« forklarer Lazo Milojevic. En vigtig del af hans vision for idrætsanlæggene er at få flere besøgende og gøre dem tilgængelige for en endnu bredere offentlighed. Han erkender, at Hollænderhallen og specielt svømmehallen endnu ikke har levet op til deres fulde potentiale i kølvandet på  pandemien. Men han er fast besluttet på at ændre dette.

»Jeg har lavet nogle fremskrivninger, som viser, at det burde være muligt at få flere til at komme og indløse billet,« forklarer halchefen.

Mere liv i hallen

For at opfylde ambitionen ser halchefen muligheder i at udvide åbningstiderne og skabe en mere brugervenlig oplevelse, og han har ydermere allerede lavet ændringer på hallens hjemmeside for at gøre den mere enkel og informativ.

»Vi ønsker at gøre det nemt for folk at finde information om vores idrætsanlæg og åbningstider,« siger Lazo Milojevic, der med jobbet har fået flere titler – som såvel halchef og overbademester.

For at folk kommer igen, så er det afgørende for overbademesteren, at der er en hyggelig atmosfære i og omkring hallen. Her peger han på, at han meget gerne ser, at Hollænderhallens café har åbent. I hvert fald mens svømmehallen holder offentligt åbent, men allerhelst hele dagen, mens der er brugere i hallen.

I dag er det restauratør Sven Ole Rosenkilde, der har sit ambitiøse madkoncept Veggieday i Hollænderhallens køkken. Det er Danmarks første vegetariske sportscafe, men inden sommerlukningen begrænsede åbningstiderne sig til være udlevering af dagens ret i to timer to gange om ugen, hvis man altså per sms havde bestilt på forhånd. Og det er ifølge Lazo Milojevic ikke nok til at skabe liv:

»Det, der er min interesse, er, at vi skal have et sted, hvor man kan komme til, og et sted, hvor det ikke er alt for dyrt. Så man ikke behøver købe en dyr ret. Det er mest det der med, at man kan købe f.eks. en croissant og en kop kaffe for 35 kr. – og så sidde og hygge sig, indtil ungerne kommer ud af hallen. Og på den måde kan vi skabe mere liv,« forklarer han.

Specielt mødregrupperne, der kommer til babysvømning, ser han et potentiale i, fordi de har tid til at sidde og hygge efter svømning og snakke med hinanden. Men generelt så mener halchefen, at en hal på størrelse med Hollænderhallen bør have et åbent cafeteria.

»Det er selvfølgelig noget, jeg stille og roligt tager med Sven Ole, hvor vi prøver at finde hinanden. Måske vil vi på sigt overveje nogle krav om åbningstider, for at man kan forpagte køkkenet i Hollænderhallen. Men selvfølgelig er vi også åbne for, at han driver en forretning, der skal være profitabel for ham. Så vi må lige se, hvad vi kan gøre for hinanden. Men jeg vil rigtigt gerne have, at caféen er mere åben,« siger halchefen og kommer med det sidste argument:

»Når vi har stævner i multihallen, så det kunne være så fedt, hvis caféen havde åbent, så man kunne købe mad herfra – og ikke bare skulle løbe til en benzintank og købe sandwich derfra. Sådan synes jeg nemlig ikke, det skal være.«

Arrangementer

Hvis målsætningen om at tiltrække flere offentlige gæster og styrke faciliteternes brug skal nås, mener halchefen, det er vigtigt, at alle kræfter arbejder den samme vej. For han vil nemlig også gerne leje Hollænderhallen ud til eksterne arrangementer i højere grad, end den bliver i dag.

For nylig dannede hallen ramme om en stor katteudstilling med alt, hvad hjertet kan begære for ejere af det firbenede nussedyr. Og den slags arrangementer har han ambitioner om at tiltrække en del flere af.

»Vi kan generere nogle indtægter og publicity den vej igennem. Vi har gratis parkering, og vi er tæt på lufthavnen, så vi ligger jo godt rent logistisk og strategisk,« siger Lazo Milojevic.

Ønsket om indtægter en anden vej fra skal måske også ses i lyset af, at idrætsanlæggenes økonomiske rammer er blevet set igennem for at reducere omkostningerne. Og her har han været nødt til at skære ned til at have en minimumsbemanding på tre personer på arbejde for at kunne køre fuld drift. Men der har været krav om, at hans team skulle levere service af samme kvalitet for færre midler. Og her er det vigtigste ikke at gå på kompromis med sikkerheden, ligesom alle, der besøger hallen, skal føle sig trygge, og at faciliteterne er rene og pæne.

Ud over Hollænderhallen med tilhørende svømmehal har Lazo Milojevic også ansvaret for Kongelundshallen og Dragør Søbad. Kongelundshallen er en veludstyret hal, der bruges af voksne og klubber til aktiviteter såsom badminton og fodbold. 

»Kongelundshallen er en fin hal, der lever op til alle standarder. Selvom den er ubemandet, er den stadig et populært sted for lokale sportsklubber og enkeltpersoner at leje til fodbold og badminton,« fortæller Lazo Milojevic. 

Siden årsskiftet har der været en forsikringssag i gang.Årsagen er en brand i indgangspartiet, og det har taget alt for lang tid at få det i orden. Men nu skrider arbejdet fremad, og Lazo Milojevic kører selv ud og ser til det mindst to gange om ugen.

Dragør Søbad er et helt kapitel for sig selv, som Lazo Milojevic siger. Han er opmærksom på den historie, der er knyttet til stedet. 

»Det er følelser, det er historie, og det er identitet for mange Drager-borgere,« forklarer han.

De rette løsninger

Men det er også et punkt, hvor Lazo Milojevic får lidt nervøse trækninger i forhold til, hvordan han kan værne om, hvordan det altid har været. For efter avisens udsendte har fortalt ham en sentimental historie om røde romkugler i barndommens somre i starten af 90’erne, så forsikrer han først, at der ikke kommer til at ske noget denne sæson. Og at han vil gøre, hvad han kan for, at man stadig i fremtiden vil kunne »købe en kaffe for en femmer og en romkugle«.

Men overbademesteren har en nagende tvivl om, hvorvidt de nuværende forhold lever op til alle de regler om fødevarehåndtering, som gælder her i landet. Så efteråret og vinteren vil blive brugt på at kigge i paragraffer og finde en løsning, så badeanstalten kan drives, som badeanstalten altid er blevet det.

Og det er generelt denne tilgang, Lazo Milojevic meget gerne vil have til tingene i sit job: Hvis der opstår et problem, så bliver der set på det og fundet en løsning – og gerne en løsning, der kan skrives ned, så alle er klar over, hvad der er aftalt.

Som leder af idrætsanlæggene i Dragør Kommune er han opmærksom på behovet for at samarbejde med klubber og foreninger samt at sikre en effektiv og transparent kommunikation. Han ønsker at etablere klare og formelle aftaler med klubberne for at skabe en mere struktureret og professionel tilgang. Han skynder sig at sige, at hans tidligere job som i jobcenteret i Faxe måske har gjort ham noget mere opmærksom på, hvad der er god forvaltningsskik, og hvordan man sikrer gennemsigtighed. Men det er også noget, han lægger vægt på, fordi det giver den mest fair tilgang for alle parter.

»Tidligere var der mange uformelle aftaler. Det var mund til mund. Der er jeg stik modsat. Jeg prøver at sige: Send mig en e-mail, så kigger vi på det. Og så finder vi ud af, hvad er bedst. For der er meget, der kan lade sig gøre – men det skal skrives ned,« forklarer Lazo Milojevic.