Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.

Nyt traktørsted åbnet

Sidste onsdag, den 21. juli,  kl. 11.00 åbnede Gabriel Jensens Traktørsted ved søbadet og strandengene i Dragør. Her kan besøgende nyde kaffe, italiensk is, forskellige kolde drikke og varme panini-sandwich. På længere sigt håber folkene bag, at sortimentet også kan udvides med salg af picnic-kurve, vin og øl, der kan nydes i området.

Bag Gabriel Jensens Traktørsted står Anders Højrup og Nicolai Pii – begge med rødder i Dragør.

Idéen om stedet opstod, fordi de begge som flittige brugere af strandengene og Dragør Søbad savnede at kunne få en kop kaffe i området.

»Vi har åbnet stedet som et con amore-projekt, som vi laver i vores fritid. Anders driver til daglig en vinbar på Vesterbro, og jeg arbejder som jurist. I første omgang opstod idéen om at sætte en kaffevogn op, men da vi skulle finde strøm til vognen, kom vi i kontakt med fonden bag Gabriel Jensens Ferieudflugter, der har feriehytten ved Søbadet. Da feriehytten kun bruges af Gabriel Jensens Ferieudflugter to uger om året opstod idéen om at bruge den som udgangspunkt for et udendørs serveringssted i sommerhalvåret, når der ikke er børn i feriehytten. På den måde støtter vi også Gabriel Jensens Ferieudflugters gode formål med at sende københavnske børn ud »på landet« i sommerferien – noget de har gjort siden 1901,« fortæller Nicolai Pii.

Gabriels Jensens Traktørsted vil i foreløbig tre år holde åbent fra april til udgangen af september. I sommerferien er der åbent fra kl. 11–20 – hvis vejret tillader det, da stedet kun har udendørs servering. Og til at vise kunderne, om vejret er godkendt til servering, har man valgt at tage det danske flag til hjælp – vajer Dannebrog i traktørstedets flagstang, er der åbent.

Når Dannebrog er oppe, holder traktørstedet åbent. Foto: TorbenStender.
Når Dannebrog er oppe, holder traktørstedet åbent. Foto: TorbenStender.

Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.

Fotos: TorbenStender.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk