Oversvømmelse og kystsikring
Dragør Kommune blev i oktober ramt af stormflod og efterfølgende store mængder af regn i et år, der blev målt som det vådeste år nogensinde (2023). Det har flere steder forårsaget problemer. Kommunen opfordrer borgerne til at holde øje med kommunens hjemmeside, når DMI varsler farligt vejr.
20-års-hændelse
Stormfloden i oktober blev defineret som en såkaldt 20-årshændelse. Den gav anledning til oversvømmede marker, haver og enkelte ejendomme.
Stormfloden blev fulgt af massivt regnvejr i november, og de store vandmængder har givet flere grundejere i kommunen udfordringer med højtstående grundvand og oversvømmelser.
Private grundejere, Hovedstadens Beredskab og Dragør Kommune har været i gang over flere omgange for at prøve at afhjælpe skaderne og hindre større udbredelse af vandet.
Dragør Kommune oplyser, at det f.eks. er sket ved at lægge sandsække ud og efterfølgende genopbygge efter oversvømmelserne ved bl.a. at oprense grøfter, pumpe vand ud og reparere de skadede digekonstruktioner.
Under stormen i oktober blev diget på Nordstranden og det kommunale dige ud for Søvang beskadiget af bølgeslag. Efter stormen er diget foran Søvang repareret, og Dragør Nordstrands Kystbeskyttelseslag har indhentet tilbud på at få diget ved Nordstranden repareret.
Ifølge Dragør Kommune er de gamle strandvolde på Sydvestpynten fredede fortidsminder og ikke diger i kystbeskyttelsesforstand. Derfor er de ikke blevet repareret.
Forbyggende indsats
For at mindske risikoen for oversvømmelser fra havet på den helt korte bane oplyser Dragør Kommune, at de er gået i dialog med berørte grundejere i særligt udsatte dele af kommunen, bl.a. på Sydvestpynten.
Her vil parterne forsøge at finde en løsning på, hvad der kan gøres for at øge sikkerheden på den helt korte bane – og helst inden næste stormsæson i efteråret.
Sammen med grundejerne og bl.a. HOFOR kigger kommunen på lokale forhøjelser af kloakdæksler og eftersyn af grøfter. Muligheden for helt lokalt på grundejerens egen grund at etablere terrænreguleringer, der kan afhjælpe akutte problemer og mindske risikoen for oversvømmelser af boliger, undersøges ligeledes.
Regnvandsbede
Med sidste års store nedbørsmængder har regnvand også været en del af den samlede udfordring med oversvømmelser.
Et regnvandsbed kan være en mulig måde for grundejere at håndtere mere regnvand på egen grund.
Kommunen oplyser, at fordi regnvandsbede ligger højere, end nedgravede faskiner gør, er de mere robuste ved skybrud, end faskinerne alene er.
Der informeres videre, at man i Søvang har mulighed for at ansøge om et såkaldt nødoverløb fra faskine til regnvandsledningen i vejen. Denne løsning kræver dog en tilladelse fra Tårnby Kommunes miljøafdeling.
Beredskab
I tilfælde af situationer med varsler om højvande og stormflod kan man som grundejer finde information om lokale varsler og eventuelle indsatser, man skal tage højde for, på Dragør Kommunes hjemmeside. Siden vil blive opdateret i takt med vejrsituationens udvikling.
Vej- og Gartner-afdelingen vil bl.a. stille sand og sække til rådighed, når det er nødvendigt. Grundejere kan komme og fylde sandsække, som man kan lægge ud ved de truede ejendomme.
Dragørs lokale kystbeskyttelsesprojekt
Opgaven med fortsat udvikling af kommunens lokale kystbeskyttelsesprojekt har sidste år været i EU-udbud. Rådgiverteamet, som vandt opgaven, er fra COWI, Arkitema og IS IT A BIRD.
Rådgiverne skal nu i gang med at udarbejde et konkret projekt for første etape i Dragør Kommunes lokale kystbeskyttelsesprojekt, der består af delstrækningerne Søvang, Sydvestpynten og Kongelunden, som er de strækninger, der har den laveste beskyttelse, og hvor behovet derfor er størst.
Det er også på disse strækninger, kommunen tidligere har modtaget tilsagn om medfinansiering på ca. 37 mio. kr. fra statens puljer til kystbeskyttelse og på ca. 18 mio. kr. fra Realdania.
I løbet af det næste år skal løsningerne på delstrækningen konkretiseres på baggrund af en række tekniske analyser og i dialog med bl.a. grundejere, interessenter og relevante myndigheder – f.eks. i forbindelse med Natura 2000, lyder det fra kommunens forvaltning.
Forvaltning forklarer, at det handler om at omsætte de politiske beslutninger, der er truffet om de store linjer og visioner i udviklingsplanen »Morgendagens Dragør«, samt principper i de supplerende undersøgelser til en konkret og teknisk robust formgivning og linjeføring af et dige på de tre delstrækninger.
De første dialogmøder med grundejere, som skal lægge jord til et kommende dige, er blevet afholdt med deltagelse af rådgiver og kommunen.
Kommunen oplyser, at man har været rundt om oplevelserne med vand siden oktober, kortlægning af den nuværende og forventede fremtidige brug af arealer, samt hvilke særlige hensyn, der er vigtige for den enkelte grundejer i forhold til etablering af et dige.
Planen er, at det i løbet af foråret vil være muligt for grundejere, borgere og andre interessenter at byde ind med kommentarer til løsningsforslagene.
Kommunen fortæller, at invitation til dialogen vil blive annonceret bredt – og man opfordrer alle til at give deres besyv med.
Tanken er, at de forskellige input fra dialogen skal bruges ind i en samlet faglig afvejning af de mange forskellige hensyn.
Rådgiverteamet vil i løbet af i år arbejde videre med at finde de konkrete lokale løsninger, oplyser forvaltningen.
Det skal være konkrete løsninger, der bedst balancerer det overordnede hensyn til beskyttelse mod stigende havvand med andre hensyn til bl.a. natur-kvaliteter, rekreative muligheder, teknisk robusthed samt de myndighedsmæssige bindinger, som arealerne er underlagt.
I denne sammenhæng udarbejder rådgiverteamet også regneeksempler på mulig bidragsfordeling samt gennemfører en række kysttekniske analyser til at underbygge løsningsforslagene.
Arbejdet resulterer i et såkaldt dispositionsforslag, som er en konkret projektbeskrivelse af en kystbeskyttelse i området.
Dispositionsforslaget skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Herefter skal projektet efterfølgende viderebearbejdes, bl.a. med en miljøvurdering, inden det kan sendes i udbud, og byggeriet kan gå i gang.
Det oplyses fra forvaltningen, at konkretiseringen af de øvrige strækninger fra lufthavnen til Sydstranden, der er kystbeskyttelsesprojektets etape 2 og 3, fortsætter den kommende tid.
Planen er, at kystsikringen i Søvang, Sydvestpynten og Kongelunden skal anlægges omkring år 2028, og at det samlede lokale kystbeskyttelsesprojekt rundt langs hele Dragørs kyst skal være anlagt inden 2030.
Statslig undersøgelse
Staten igangsatte i slutningen af 2022 en forundersøgelse af en mulig fælles ydre kystbeskyttelsesløsning rundt om københavnsområdet fra kommunegrænsen mellem København og Gentofte i nord og ned til kommunegrænsen mellem Hvidovre og Brøndby i syd.
Formålet er at undersøge, om der kan etableres en samlet kystbeskyttelse, der både beskytter hovedstadens kritiske infrastruktur, boligområder, institutioner m.m. mod oversvømmelser fra havet.
Dragør Kommune deltager i forundersøgelserne sammen med Tårnby, Hvidovre og Københavns kommuner samt repræsentanter for infrastrukturselskaberne, herunder Københavns Lufthavn, Sund og Bælt og metroselskabet.
Udgangspunktet for den statslige løsning er de høje krav til sikringshøjder, som infrastrukturselskaberne har for deres anlæg.
De statslige undersøgelser er igangsat parallelt med Dragørs lokale kystbeskyttelsesprojekt med et dige bag om Dragør – fra Ullerupdiget til Kastrup Halvø – og et alternativ, hvor dele af Dragør indgår i den samlet statslige løsning.
Forundersøgelsen gennemføres på et overordnet niveau, og forventningen er, at resultaterne fremlægges politisk til regering og kommuner med eventuel beslutning om næste skridt i en efterfølgende projektudvikling i anden halvdel af 2024.
Tidsmæssigt hænger det sammen med Dragørs planlægning for det samlede lokale kystbeskyttelsesprojekt, oplyser forvaltningen. På den måde er forventningen, at de lokale løsninger, der fortsat videreudvikles, kan tilpasses til en eventuel beslutning om en statslig løsning, hvor Dragør indgår.