Rullende fastelavnsafslutning

Optoget af drenge på cykel på vej til det gamle vandværk. Foto: TorbenStender.
Optoget af drenge på cykel på vej til det gamle vandværk. Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.

Med drengene fra fastelavnsforeningen Tøndestokkens cykelfastelavn i søndags, den 25. februar, tog årets mange fastelavnsarrangementer rundt omkring i kommunen sin afslutning.

Drengene mødtes ved Store Magleby Borgerforenings hus på Ndr. Kinkelgade – iklædt den traditionelle dragt, der består af høj hat, skjorte og vest – på cykler, der var flot pyntet i de hollandske farver; rød, hvid og blå.

Drengene mærkede i år ikke meget til vinteren. Det var nemlig i næsten forårsagtigt vejr med godt 6 grader, de denne gang cyklede rundt på deres »puncherute« og sang for værterne på turen. 

Kl. 14 stod det store slag ved det gamle vandværk på Ndr. Kinkelgade, hvor rigtig mange var mødt op for at heppe. 

Det blev Elliot Krause, der besejrede tønden og derfor kunne lade sig krone som årets tøndekonge.

Arrangementet tog sin afslutning i Store Magleby Borgerforenings hus, hvor der, efter tøndekongen og hans dronning, Othilia Wilton Sørensen, var blevet hyldet som ved et rigtigt amagergilde, blev rundet af med sang, sodavand og pølser.

Elliot Krause og Othilia Wilton Sørensen hyldes af et talstærkt publikum. Foto: TorbenStender.
Elliot Krause og Othilia Wilton Sørensen hyldes af et talstærkt publikum. Foto: TorbenStender.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk