Kvalifikationen søndag blev kørt med regnvejrsdæk.
Kvalifikationen søndag blev kørt med regnvejrsdæk.

Spænding før finalen

Racerkører Christian Rasmussen havde det svært under løbsrunderne på New Jersey Motorsports Park og måtte derfor se sin føring skrumpe betydeligt ind

Efter en vanskelig weekend for Christian Rasmussen på New Jersey Motorsports Park, lørdag den 28. og søndag den 29. august, er der for alvor lagt op til en spændende finaleweekend i oktober måned. Dragørkøreren var ellers gået ind til weekendens tre løb i Indy Pro 2000-mesterskabet med et forspring på 32 point til nærmeste modstander, Braden Eves. Men skiftende baneforhold og uheld i de to sidste løb kom for Rasmussen til at betyde, at der inden finalen på Mid-Ohio Sports Car Course nu kun er 18 point ned til Eves.

Weekenden startede ellers så nogenlunde godt for Christian Rasmussen. I kvalifikationsløbet lørdag den 28. august var han tredjehurtigst af de 10 kørere, der stillede op til start.

Reece Gold satte bedste tid, mens Hunter McElrea blev toer. Rasmussens største konkurrent til de samlede mesterskab, Braden Eves, kvalificerede sig som nummer fire og skulle derfor starte bag danskeren i første løb.

Guld til Gold

Ingen af modstanderne kunne true Reece Gold, der startede løbet forrest. Allerede efter to omgange havde han sat resten af feltet på plads med et tosekundersforspring, og også McElrea holdt fast i sin 2.-plads.

I begyndelsen af løbet holdt Christian Rasmussen kontakten til Hunter McElrea, men lidt efter lidt satte McElrea farten op og halede ind på Gold på 1.-pladsen.

Holdejer Jay Howard (i midten) analyserer Christian Rasmussens kvalifikation.
Holdejer Jay Howard (i midten) analyserer Christian Rasmussens kvalifikation.
Christian Rasmussen (th.) ser til fra podiet, da Reece Gold får overrakt pokalen efter sejren i lørdagsløbet.
Christian Rasmussen (th.) ser til fra podiet, da Reece Gold får overrakt pokalen efter sejren i lørdagsløbet.

Det lykkedes som nævnt ikke for Hunter McElrea at indhente Reece Gold, der kørte først over stregen knap et sekund hurtigere, end nummer to.

Under pres fra Jack William Miller blev Christian Rasmussen nummer tre, 8,6141 sekunder efter Gold.

Braden Eves tabte tre pladsen i forhold til hans startplacering og sluttede dermed som nummer syv. Efter det første af weekendens tre løb fik Christian Rasmussen dermed udbygget sin føring i det samlede Indy Pro 2000-mesterskab til 40 point ned til Eves.

På de sociale medier udtrykte Christian Rasmussen efter løbet sin tilfredshed med podieplaceringen – sæsonens tiende – på trods af den manglende fart i bilen.

En våd søndag

Kvalifikationen til weekendens andet løb søndag morgen blev kørt på en fugtig bane. Og her havde JHDD-teamet tilsyneladende ikke fundet løsningen på bilens manglende fart. Danskeren var nu næstlangsomst – kun holdkammeraten Wyatt Brichacek var langsommere.

Rasmussens hurtigste kvalifikationstid var 0,938 sekunder langsommere, end James Roes tid, der gav ham en plads som nummer otte i kvalifikationen. Til sammenligning var der 0,9518 sekunder imellem Roe og Hunter McElrea, der havde den bedste tid i kvalifikationen. Artem Petrov blev nummer to, mens Braden Eves satte tredjebedste tid. Vindertiden af løbet lørdag (Reece Gold) rakte til en 5.-plads.

Vejret blev gradvist værre, som formiddagen skred frem, og banen var derfor meget våd, da weekendens løb nummer to skulle køres.

Løbet blev kørerne kunne få føling med den våde bane sat i gang efter en omgang med pacer-bil.

Artem Petrov kom bedst fra start, da løbet blev givet frit. Han overhalede McElrea i første sving og trak straks fra feltet – og allerede efter en omgang var han to sekunder foran resten af feltet.

McElrea kørte et lignende solo-løb, mens Braden Eves måtte arbejde lidt hårdere for at holde lørdagens vinder, Reece Gold, bag sig.

Petrov kørte et fantastisk flot løb og vandt med 15,4326 sekunder over McElrea. Braden Eves indtog 3.-pladsen, mens Gold blev nummer fire.

Christian Rasmussens løb var reelt slut, da han efter et mindre sammenstød tidligt i løbet mistede sin frontvinge. Uheldet medførte en længere tur i pit, og han endte derfor på 9.-pladsen – en omgang efter vinderen.

Endnu et uheld

Banen var ved at tørre op, da bilerne gjorde klar til start af søndagens – og weekendens – sidste løb.

Forrest udnyttede Hunter McElrea sin »pole position« og trak væk fra de to holdkammerater Eves og Petrov fra Exclusive Autosport.

Eves og Petrov tog ingen chancer. Petrov lagde sig af hensyn til Braden Eves mesterskabschancer frivilligt på 3.-pladsen.

Igen måtte Christian Rasmussen tage til takke med en startplacering bagerst i feltet – denne gang som nummer otte.

Og igen i dette løb blev danskeren ramt af uheld. Efter tre sving stødte han sammen med irske James Roe og beskadigede sin bagstøddæmper. Uheldet sendte ham tilbage til reparationer i pitten.

Reece Gold, der startede weekenden så flot, kom også i problemer, da han stødte sammen med Artem Petrov. Uheldet gik værst ud over Gold, der sluttede løbet som nummer 10.

Christian Rasmussen kom på banen efter seks omgange i pit – og endelig var der fuld fart på bilen. Tilbage på banen satte han bedste omgangstid i weekends sidste løb, men på trods af den gode omgangstid kunne han ikke nå at indhente modstanderne.

McElrea kørte en sikker sejr hjem med Eves på 2.-pladsen og Petrov som nummer tre. Christian Rasmussen sluttede på 9.-pladsen.

Danskerens holdkammerat på JHDD-holdet, Wyatt Brichacek, havde et flot løb. Fra en startplacering som nummer ni kørte han sig op på en 5.-plads.

Gyser finale

Braden Eves to podieplaceringer ud af tre mulige samtidig med Christian Rasmussens to uheld har tilspidset kampen om det samlede Indy Pro 2000-mesterskab. Efter 16 af sæsonens 18 løb lyder danskerens forspring nu kun på 18 point.

Med 30 point for en sejr i hver af de to sidste løb samt et ekstra point for henholdsvis bedste omgangstid, bedste kvalifikationstid samt flest omgange i front er der lagt op til en neglebidende og spændende sæsonfinale på Mid-Ohio Sports Car Course lørdag den 2. og søndag den 3. oktober.

TM

Efter et mindre uheld i søndagens første løb måtte Christian Rasmussen i pit for at få skiftet frontvingen.
Efter et mindre uheld i søndagens første løb måtte Christian Rasmussen i pit for at få skiftet frontvingen.

1Christian Rasmussen392
2Braden Eves374
3Hunter McElrea347
4Reece Gold337
5Artem Petrov329
6Jacob Abel259
7Kyffin Simpson231
8Manuel Sulaiman214
9James Roe202
10Wyatt Brichacek189
11Jack William Miller180
12Enaam Ahmed100
13Colin Kaminsky91
14Hunter Yeany79
15Cameron Shields43
16Flinn Lazier 37
17Nolan Siegel26
18Enzo Fittipaldi20
19Kory Enders 18
Stillingen i Indy Pro 2000-serien efter sæsonens 16. løb. Serien består af 18 løb. Mesterskabet afgøres med to løb den 2.–3. oktober.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk