Vi har modtaget – svar til Jens Thorhauge og M. Boesen:
UNESCO-projektet
Der er godt gang i debatten i Dragør Nyt om en mulig udpegning af Dragør gamle by og havn til UNESCO Verdens-kulturarv. Og det er jo godt. Jeg elsker avisdebatter, for her er plads til alle argumenterne, og tid til, at man tænker sig om en ekstra gang, inden man sender sit indlæg. Tak til Dragør Nyt for spaltepladsen.
Jeg forstår på Jens Thorhauge, at han har været positiv i forhold udpegningen og nu er blevet bekymret. M. Boesen er også bekymret. De refererer begge til slemme eksempler i udlandet. Jeg var også dybt bekymret, da vi begyndte at diskutere muligheden for en udpegning for mange år siden. Bølgerne gik godt nok højt i liste T’s bestyrelse.
Min frygt var netop, at vi skulle blive overrendt af turister, som vi ikke kunne håndtere. Men sjovt nok er jeg vendt på en tallerken. Nu er jeg tilhænger af projektet – netop fordi jeg forventer, at en udpegning, der bygger på en gennemarbejdet forvaltningsplan, vil gøre det nemmere for kommunens forvaltning og kommunal-bestyrelse at bevare Dragør, som forudsat i lokalplanerne for Dragør gamle by og Kongevejen.
Der vil altid være et pres fra enkeltinteresser for nok at bevare helheden – den er jo så fin – men så lige lave en undtagelse for netop denne ene interessents helt særlige ønsker.
Vi ser det aktuelt med caféer på Kongevejen og havnen, som gerne vil råde over større dele af gade- og havnearealet. Vi ser det med bygherrer, der gerne vil indrette Airbnb-tilbud i byens beboelseshuse, eller bygherrer, der ønsker smarte franske altaner, hvor det notorisk ikke er tilladt.
Det kan være rigtig svært at sige nej til konkrete projekter. Det viser erfaringen. Men inden vi ser os om, er byen ændret af alverdens dispensationer.
Det problem kan vi ikke fjerne. Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid lave lokalplaner om. Og den kan tillade dispensationer, hvis den vil. Men jeg tror, at vi kan begrænse ønsket om særordninger og dispensationer i fremtiden, hvis en enig kommunalbestyrelse bakker op om bevaringen af Dragør gamle by og havn, som byen og den historiske del af havnen er beskrevet i ansøgningen til UNESCO.
Jeg talte med min nevø, Adam Bak, der er museumsinspektør ved museet i Jelling, for at høre om Jellings erfaringer. Jellingstenene blev udpeget til verdensarv i 1994. Det var nok godt for stenene, men det betød ikke meget for antallet af turister. Der kom nogle, for der er mennesker, som har ambition om at besøge alle verdensarvssteder. Men Adam understregede, at hvis man vil have flere turister, skal man gøre noget aktivt for det. Udnævnelsen i sig selv giver ikke det store antal turister. Til gengæld bidrog udnævnelsen til verdensarv til, at Mærsk donerede 70 mio. kr. til et fantastisk nyt museum, der åbnede i 2015. Det er virkelig et besøg værd, og det betød en markant forøgelse af turismen til Jelling. Det var netop ønsket!
Ambitionen i Dragør er jo ikke en tilsvarende stigning i turismen. Men den kommer altså heller ikke nødvendigvis. Vi skal gøre noget særligt for, at den skal komme. Og det er jo ikke Dragørs hensigt.
Hvis vi fastholder og håndhæver bopælspligten, vil Airbnb-turismen blive begrænset. Borgerne behøver ikke flygte fra byen, men kan fortsætte med deres nære naborelationer, som blomstrer så fint i fælles samvær på byens små pladser.
Hvis brugen af fortovsarealerne begrænses, så de ikke overskrider mulighederne i lokalplanen, vil der stadig være plads til byens egne borgere – og ja, vi har brug for en gennemtænkt infrastrukturanalyse, som netop skal gennemføres i et §17, stk. 4-udvalg, der påbegynder sit arbejde inden jul i år.
Det kan endda være, at vi med en UNESCO-udpegning vil kunne skaffe fondsmidler eller anden privat finansiering til et underjordisk parkeringsanlæg under Vestgrønningen, til glæde for beboerne i den gamle by.
I øvrigt skal vi finde kloge måder at begrænse antallet af turistbusser med korttidsturister.
Jens Thorhauge (læs indlægget her – red.) og M. Boesens (læs indlægget her – red.) skrækeksempler viser, hvor galt det kan gå, hvis man lader private økonomiske interesser styre processen. Men det behøver vi ikke.
Vi kan bruge vores fine lokalplaner til at lægge rammerne. Det kan være, at Lokalplan 25 skal justeres på enkelte punkter. Den er trods alt over 30 år gammel. Men så lad os se på det. Planlovgivningen giver os nogle fantastiske muligheder for at styre udviklingen gennem lokalplaner, så det ikke bliver privatøkonomiske inter-esser, der kommer til at ødelægge vores helt særlige by.
Jeg har tillid til, at kommunalbestyrelsen vil bruge disse muligheder aktivt og konstruktivt med inddragelse af borgerne, som loven netop foreskriver.
Med venlig hilsen
Kristine Bak
Formand for Tværpolitisk Forening (liste T)
