Vi har modtaget:

Budgetforhandlingerne nærmer sig

Foråret har været anvendt på drøftelser af den generelle kommunale økonomi og de udfordringer, kommunerne står med. 

Allerede tidligt på året havde en stor del af landets kommuner været nødsaget til at genåbne sine budgetter og lave nye besparelser. 

Det er en ganske alvorlig økonomisk situation for kommunerne.

Økonomiaftale

Kommunernes økonomi styres gennem den årlige aftale mellem Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen. 

Sidste år blev der lavet en aftale, der satte meget stramme rammer for den kommunale økonomi. 

I år var der varslet en endnu strammere aftale, men i 12. time blev der lempet en smule og givet 2,4 mia. kr. til kommunerne. 

Vi kender ikke den reelle betydning for Dragør Kommune før i begyndelsen af august. Men vi ved allerede nu, at konsekvensen er, at det forventes, at kommunerne sparer på administration. Der kompenseres desuden ikke fuldt ud for den demografiske udvikling, og kommunerne kompenseres heller ikke fuldt ud for inflationen.

Det kan desuden nævnes, at kommunerne selv skal finde dækning for de stigende udgifter på det specialiserede socialområde. F.eks. er dette område steget med 1,7 mia. kr. på landsplan fra 2021 til 2022. Konsekvensen heraf er, at vi også de kommende år samlet set skal effektivisere kommunens drift.

Dragørs udfordringer

For budgetåret 2023 skulle vi tilpasse kommunens budget med 16 mio. kr.

Det er desværre for tidligt at sige noget om, hvor meget der skal spares i 2024, men et forsigtigt bud fra forvaltningen er, at der må forventes besparelser. Det endelige beløb kender vi den 10. august.

I Dragør har vi forskellige udfordringer. 

Vi har på grund af kommunens størrelse et begrænset omfang af administrative ressourcer, hvilket også har betydning for de ressourcer, der er til stede for at gennemføre forandringer. 

Vi ser stigende udgifter på både ældreområdet og det specialiserede børneområde, og det i et omfang, der har stor betydning for den kommunale økonomi. 

Vi er – som alle kommuner – styret af en ramme over, hvor meget vi kan bruge på service, og det udnytter vi stort set helt. Vi bruger krone til krone det, vi må og kan på velfærd. 

Derudover er der også en ramme for, hvad vi må bruge på anlæg, som vi dog p.t. ikke bruger fuldt ud. I 2023 bruger vi ca. 84% af det maksimale rammebeløb på anlægsområdet.

Økonomiaftalen medfører derfor også et stort fokus på forenkling og effektivisering af kommunens administration og drift – f.eks. ved implementering af flere digitale løsninger, selvbetjeningsløsninger m.m. De beløb, der kan findes her, vil reducere behovet for besparelser på den direkte borgerservice.

Hvert år i juni måned reguleres kommunens økonomi i forhold til statslige tilskud m.m. i form af den såkaldte midtvejsregulering. I år tegner der sig et positivt billede på ca. 17 mio. kr. Men på den anden side ser det p.t. ud til, at vi ikke får de stigninger i ejendomsskatter, der tidligere blev budgetteret med. Også selvom vi ved sidste års budgetlægning lagde en forsigtig tilgang ved kun at budgettere med 50% af det, staten havde vurderet. Dette regnestykke skal gøres op, før vi kender det endelige resultat. 

Med andre ord, så har vi områder med høje udgiftsstigninger, vi reelt ikke har midlerne til at dække i tilstrækkelig grad. Derfor skal der findes en løsning på disse områder, eller der skal findes alternative besparelser andre steder.

Vilkår for 2023-budgettet

Ved budgetvedtagelse for 2023 valgte vi en lang række besparelser, der er implementeret her i 2023. 

Ikke alle borgere har været glade for disse besparelser, og for den enkelte opleves det også som en forringelse, hvilket er helt forståeligt. 

Vi valgte også at tage fat i flere vigtige tiltag, hvor vi ønsker at tilrettelægge den kommunale indsats anderledes for at imødegå højere udgifter:

• Det ene er, at vi har styrket vores sygeplejeklinik, så hvis man visiteres til sygepleje og kan komme til Wiedergården, skal man gøre dette i stedet for at få besøg i hjemmet. 
• Vi har etableret den første specialklasserække i stedet for at købe specialklassepladser i Tårnby. 
• Vi er i dialog med behandlingsskoleområdet om at etablere en behandlingsskole fra 2024. 
• Derudover fortsættes arbejdet på alle områder med at lave kan/skal-analyser, hvor vi gennemgår alle områder for, hvad kommunen skal tilbyde, og hvad vi p.t. faktisk tilbyder. Dette for at kvalificere debatten om vores serviceniveau. 
• Endvidere har vi fået gennemgået vores specialiserede socialområde af eksperter, der peger på, at vi med ændret styring og arbejdsgange kan frigive midler.

Samspillet mellem politikere og borgere

Som politikere er det vores intention at sikre en god dialog med borgerne om budgettet. En god dialog handler også om gennemsigtighed og ærlighed i vores prioriteringer samt respekt og forståelse for andres behov. I dialogen mødes vi ofte med, at hvert område ønsker, at lige netop deres område skal prioriteres. 

Det er helt forståeligt, at man har fokus på egne inter-esseområder. Som politikere har vi imidlertid et ansvar for at tilgodese helheden i kommunen, og vi skal sikre, at der både kan drives skoler, institutioner, ældrepleje, kultur, fritidstilbud, vedligehold af byen og meget mere. Derfor er politik i dag en konstant prioritering – og ofte med færre ressourcer til de ønsker både borgerne og vi har.

Vores bekymring er, at kommunernes generelle økonomisk situation kommer til at skabe et lokalsamfund, hvor interessegrupper kæmper om midlerne på bekostning af hinanden. Det vil give et usundt samfund. 

Men vi er også bekymret for, at meget af det, der også skaber sammenhold og vigtige fællesskaber i en kommune, som f.eks. kultur- og fritidstilbud, udhules over tid på grund af stigende pres på f.eks. social- og ældreområdet. Det er heller ikke hensigtsmæssigt. 

Derfor en opfordring om, at vi alle har dette fokus – og endnu vigtigere, at du tager fat i en lokalpolitiker, hvis du har spørgsmål til økonomien. Vi stiller alle gerne op til møde og dialog. 

Med venlig hilsen
Kenneth Gøtterup, borgmester, Mia Tang, Martin Wood Pedersen, Theis Guldbech, Jan Madsen og Trine Søe fra Konservative,
Helle Barth og Henrik Løvenheim Kjærsvold-Nichlasen fra Venstre
samt Nicolaj Bertel Riber og Ole Hansen fra Socialdemokratiet